Campingtur til Murmansk og Nordkapp – Del 8 afs. I - Inema – Sortavalla
Peer Neslein fortæller:
Vi har overnattet på en parkeringsplads for lastbiler i byen Inema.
Inden vi kører synes Jan at vi lige skal kigge indenfor i det wc som er
på pladsen. Og det er ikke et kønt syn eller god lugt. Jan er vant til
lugten, da han til daglig driver firmaet Taastrup Kloakservice, hvor han
har 8 køretøjer.
7. etape går fra Inema Hotel (A) til Sortavala, hvor der holdes på
campingpladsen ved Dacha Hotel (B). I dag får du en beretning fra første
del af turen. I morgen får du andet del.
Vi fortsætter mod vores næste mål som er den nordlige ende af
Ladogasøen, nærmere betegnet byen Sortavalla. Her kører vi ind i
Karelen, som hele området hedder. Tidligere har det hørt til Sverige og
Finland senest. Men efter 2. Verdenskrig overtog det daværende USSR
området.
Der er også rigtig gode veje i Rusland og en af dem ser du her.
Undervejs passerer vi gennem denne politikontrol, hvor vi blot skal køre
langsomt igennem og være klar til at stoppe hvis politiet ønsker det.
Mange af husene i Karelen er ikke specielt vedligeholdt. Man kan se at
beboerne ikke tjener mange penge. Ofte ligger lønnen på 2.000 kr. om
måneden for sygeplejerske og skolelærere. Men på disse træhuse er der
blevet råd til en parabol.
De fleste mænd vi ser har alle en eller anden slags camouflagetøj på.
Hvorfor ved vi ikke. Men det vil jeg prøve at finde ud af. Måske er det
bare moderne.
I en af de små landsbyer vi passerer henter byens beboere vand fra byens brønd.
I en anden by er der marked i byen.
Her er vi blevet stoppet af røde blinkende lys som betød at et tog var
på vej. Bemærk at der ingen bom er på vejen som stopper trafikken.
På et tidspunkt kører vi langs vandet af Ladogasøen som er Europas største sø.
Vejene er igen meget dårlige og vi er nede på kørsel i skridtgang. Og
huller som dem du ser på billedet skal man ikke køre ned i. Vi rammer
dem selvfølgelig enkelte gange og man føler at vognen skiller ad.
Vi holder frokost i en lille flække hvor vi parkerer på byens
markedsplads som ligger midt i byen.
John (udtales Jon) står ved indgangen til en af byens forretninger som
vi skal ind og se.
Det er en købmandsbutik som nogle af os kender fra gamle dage, hvor der
ikke er selvbetjening. Bemærk kuglerammen som står ved siden af
kasseapparatet. Her regner man priserne ud på kuglerammen og slået
slutbeløbet ind på kasseapparatet. Russerne er mestre i at bruge
kuglerammer, også til store sammenregninger.
Et udvalg af forretningens udvalg.
Bemærk det ferske kød på disken i pladsbaljer.
Forretningen har et stort udvalg af alkohol. Divider med 5 for at få
prisen i danske kroner. 100 rubler er 20 danske kroner.
I byen ser vi denne gamle motorcykel i en dejlig grøn farve. Bemærk at
motorcyklisten er iklædt camouflagetrøje og vest.
Inden vi skal fortsætte rejsen er der tid til lidt snak mellem vognene.
Flere steder ser vi kvinder i gang med at vaske tøj og tæpper ved floderne.
På gensyn i morgen
Peer Neslein & resten af Russerholdet