Campingtur til Sankt Petersborg – Del 10 - Erimitagen og Vinterpaladset
Peer Neslein fortæller:
Der er mange steder man kan købe souvenirs i Sankt Petersborg, men vores
dansktalende guide Lena, siger at vi kommer til et sted hvor kvalitet og
priser er bedre end hos de mange gadehandlere.
Vores minibus er stoppet i en lille gade langs en af byens kanaler og
som mange steder i byen, er der ikke mange skilte der fortæller at der
ligger en forretning i kælderen. Lena fortæller at det er her vi kan
kigge på souvenirs. Da vi kommer inden for bliver vi budt på et lille
glas Vodka samt kaffe, te eller varm chokolade. Ganske gratis. Og så
skal vi selvfølgelig også kigge på både dyre og billige souvenirs.
Butikken har mange rum med mange spændende ting og jeg tror vi alle
finder noget vi kan bruge.
En af byens mange kanaler.
Et utal af små og store turbåde tilbyder ture på kanaler, floder og i havnen.
Her er vores minibus stoppet ved den restaurant hvor der er bestilt
frokost til os. Igen går vi ned i en kælder hvor der ikke er mange
skilte. Som turister på egen hånd, havde vi aldrig fundet disse steder.
Bordet er klar til os og forretten står på bordet sammen med vand. Det
er muligt at købe øl, vand eller vin hvis det ønskes.
Vi skal have en 4-retters menu og forretten er skinke med grøntsager.
Næste ret er den klassiske russiske ret rødbedesuppe – Borsj.
Og så er det tid til en gang bøf stroganoff med ris og grønt. Og så
sluttede vi af med is og kaffe. Denne type restaurant er specilet for
rejsselskaberne og de ved at turisterne skal have mad lige så snart de
har sat sig. Og retterne kommer hurtigt efter hinanden og maden er
rigtig god. Russerne kan altså godt være både hurtige og effektive. Måske skulle de
ansætte nogle medarbejdere fra restaurationsbranchen ved
grænsekontrollen.
Vi kører på byens hoved- og shoppinggade Nevski Propekt.
Vi er på vej til Eremitagen og Vinterpaladset, som nu hører under
Eremitagen.
Vi skal ind gennem en specielt indgang for grupper. Vores guide Lena har
bestilt biletter på forhånd så vi nemmere kan komme ind.
På billetten kan man se de mange bygninger der indgår i det samlede
Eremitage museum.
Vi venter på Lene som er henne og købe fototilladelser til dem der skal
fotografere eller filme. Vi betalte 100 rubler (20 kroner) for en
fototilladelse. Ingen spurgte siden efter den.
Så er vi på vej gennem indgangen specielt for grupper.
Det første vi ser er dette fantastiske indgangsparti som får en tanker
til Versailles i Frankrig. Men de mange Tsarer og Tsarinaer hende også
meget inspiration fra Europa. Det de havde hørt om eller set i Europa
ville de også have i deres paladser i Rusland. Så det fik de.
Lena har udvalgt en række sale og kunstværker som vi skal se, da det
eller ville tage mange år at se alle 900 rum i hele museet.
I alle sale og rum sidder der ofte voksne russiske kvinder og holder øje
med de besøgende og kunstgenstandene.
Da vi kigger du gennem et vindue ser vi en lang kø og guiden fortæller
at det blot er de almindelige enkelte turister der står i kø. Som gruppe
gik vi lige ind.
I denne imponerende tronsal har man fremstillet det samme mønster på
gulvet og i loftet.
Mosaikker i flotte billeder.
Den hvide sal har springvand og fontæner ved endevæggen. Inspirationen
er hentet fra Italien.
I andre sale ser vi fantastiske ikoner som Rusland altid har været kendt
for i forbindelse med deres ortodokse tro.
Leonardo da Vinci malede dette smukke billede af jomfru Maria med
Jesusbarnet, som han mente det havde set ud.
Efter at en Tsarina havde hørt om de smukke kunstværker i Vatikanet i
Rom, bestilte hun en gang magen til den i Vatikanet. Og den er her.
En række spanske kunstværker er samlet i denne røde sal.
De yngre gæster plejer at holde meget af rummet med rustninger og
udstoppede heste som også iført rustninger.
”Den fortabte søn vender hjem” hedder dette mesterværk fra Rembrandt.
Et kig ud over den ægyptiske afdeling hvor de bl.a. har en mumie
liggende i en glasmontre.
Det første vi ser da vi træder ud af Eremitagen og ind på Paladspladsen,
er den 47,5 meter høje Aleksandersøjle, som består af et stykke rød
granit. En sag på 600 tons som bare står fast ved egen hjælp.
Vi vender os om og kaster et blik på facaden til Eremitagen.
På gensyn i morgen
Peer Neslein
.gif)
