Peer Neslein fortæller:
Lisbeth og jeg er på en tur rundt i Stockholm og netop nu står vi uden
for indgangen til Vasa-museet på Djurgården i Stockholm. For at vise at
det er et skibsmuseum, har man valgt at lade et par master stikke op
gennem taget på museet.
Inde i hallen står det kæmpe krigsskib Vasa som er 47,5 meter langt,
11,7 meter bredt samt 52,5 meter højt. Skibet blev bygget for kong
Gustav 2. Adolf i 1625, hvor ca. 400 mand startede på byggeriet. 2 år
senere skulle skibet søsættes fra skibsværftet i Stockholms skærgård og
det gik egentlig ganske godt. Herefter skulle skibet monteres med
ballast og kanoner og den 10. August 1628 skal skibet på sin
jomfrurejse, men efter blot 1300 meter i skærgården kommer en kraftig
vind og lagde skibet om på siden, hvorefter det sank. 50 personer gik
ned med skibet. Bemærk udkigsposten i spidsen af skibet.
Når man ser personerne på billedet fornemmer man lidt af størrelsen.
Efter at skibet sank forsøgte man flere gange at bjærge skibet men uden
held, hvorefter det blev opgivet og glemt. Men i 1956 får en
fritidsfisker en stump af Vasa på krogen og man begynder igen at
overveje om man kan hæve skibet. Først i 1961 er man klar til at hæve
skibet som skaber omtale i verdenspressen.
Gennem årene har der pågået et kæmpe restaureringsarbejde for at sætte
skibet tilbage i sin oprindelige stand. Bl.a. måtte man sprøjte skibet
med konserveringsmiddel i ca. 15 år for at sikre træet. Siden har Vasa
fået sit eget museum, her på Djurgården i Stockholms skærgård, ikke
langt fra stedet hvor det gik ned. Gennem årene har mere end 20
millioner har set skibet.
På Djurgården ser vi også denne statue af den kendte
svenske forfatter Astrid Lingren som også har et børnemuseum på øen.
Man kan komme rundt på Djurgården med en af de gamle sporvogne.
Efter Djurgården kører vi til Brädeng Camping, i udkanten af Stockholm,
hvor vi skal mødes med Anette og Preben og Rasmus Neslein og Mads
Nielsen, så vi kan komme afsted på vores guidede campingtur til Sankt
Petersborg. Lisbeth kigger på Anette og Prebens Hymer og den Caravaelair
som Mads skal teste for Nibe Caravan Center på turen. De sidste par der
skal med på turen, skal vi møde i Finland på Vaalimaa Camping, få km fra
den russiske grænse i løbet af de næste dage.
Lisbeth skal lige høre Rasmus hvordan det er gået med trafikken op
gennem Sverige. I morgen tidlig skal vi sejle med Silja Line fra Stockholm kl. 7.10 så
vi skal tidligt op.
Da vi ikke kender mulighederne for at sende vores historie hjemad, kan
der gå et par dage før vi hører nyt. Men vil vil prøve at fastholde en
daglig beretning fra turen.