Guidede campingture – Campingtur til Sankt Petersborg – Del 1
Så lød startskuddet til Campingferies Guidede Campingture, hvor den
første tur går til Sankt Petersborg i Rusland.
Peer Neslein fortæller:
Vi er ikke så mange vogne på den første tur og det passer os fint, så vi
lige kan se tingene lidt an og få lidt erfaring med Silja Line og ikke
mindst passage af den russiske grænse. På vores næste tur er vi 20
vogntog, så der er det rart at vi kender forretningsgangen. På denne
første tur er vi 6 vogntog, så det passer os fint.
Jeg kører i min Dethleffs autocamper med Lisbeth, mens Mads og Rasmus
fra Campingferie kører i vores Suzuki Grand Vitara med en Caravelair på
krogen. Det er meningen at Mads skal teste campingvognen på turen.
Deltagerne på vores tur støder vi til undervejs, med henholdsvis Mads og
Rasmus samt et par fra Jylland, som vi skal møde i Stockholm, mens der
støder 3 par til i Finland. Vi mødes således alle 6 vogntog på Vaalimaa
Camping i Finland, få km fra grænsen, hvor vi også bliver mødt af vores
russiske guide, så vi kan udfylde de sidste vognpapirer, før vi næste
dag kører til grænsen.
Men Lisbeth og jeg er kørt en dag før for at få en fridag i Stockholm.
Traditionen tro starter vi vores tur ved at køre ombord på færgen i
Helsingør, da vi føler at turen over Øresundsbroen er længere at køre.
Med Kronborg om bagbord betyder at vi er for udadgående. Og det er
ganske vist.
I Jönköping ved søen Vättern kan vi konstatere at Lock Ness uhyret er
gået på land og flyttet fra Skotland til Sverige.
Vi er nået til Stockholm og vores navigator har vist os hen til en
Stellplads, men vi stopper lige da navigatoren fortæller at vi skal køre
over denne lille bro som ligner en gangbro. Men skiltet siger Autocamper
og Lisbeth finder et skilt der fortæller at den lille bro kan tage 14
tons, så vi kører over.
Den lille bro fører os over på øen Langholmen, som huser et tidligere
fængsel, som man nu kan overnatte i, da det nu om dage er indrettet som
vandrehjem. På den lille ø ligger også den stellplads, hvor vi for 190
svenske kroner kan overnatte. Stellpladsen ligger ned til vandet mens
broen over vores hoveder er en hovedvej, som vi dog ikke hører om
nattet. Eller måske er vi bare så trætte, så vi intet hører.
Næste morgen kigger vi lidt på området. Vi holder henne til højre under
broen med udsigt til kanalen her og vores plan er at gå ind til Gamle
Stan som ligger 2-3 km fra pladsen.
Det er en dejlig gåtur langs kajen, som er fyldt med gamle
beboelsesskibe i mange former og farver.
Her er det et hotelskib som hedder den Røde båd.
Skoene snøres ekstra godt og vi kan se at vi er på rette vej, med
Stockholms Rådhus i baggrunden.
Efter en halv times tid er vi kommet til Gamle Stan som vi kigger ind
over her.
På en af de mange pladser finder vi en statue af Evert Taube, som den
ældre generation sikkert kan huske, men yngre generationer nemmere kan
huske hans søn Sven-Bertil Taube. Gamle Stan var et af hans
ynglingsområder. Lisbeth skal lige som om solbrillerne er ægte og de er
en del af statuen udført i bronze formentlig.
Lisbeth hjælper lige nogle turister med at tage et samlet billede af dem
sammen med Evert Taube.
Det er Nationaldag i Sverige i dag, så kongeslottet er åbent for
turister og der er masser af aktiviteter i hele byen.
På stortorvet findes disse gamle huse, hvoraf et af husene er i blodrøde
farver, som måske minder om det Stockholmske blodbad, som skete netop på
denne plads, hvor en dansk konge huggede hovederne af en stor del af den
svenske adel. Det blev han absolut ikke specielt populær på.
Vi tager en af byens mange små færger som skal sejle os over til en af
øerne, nemlig Djurgården, som er kendt for sine forlystelsesparker og
museer. Vi skal nemlig besøge Wasa-museet, som rummer skibet af samme navn.
Dette er kun et lille udsnit af Djurgården.
Djurgården rummer også Grøna Lund og Skansen, som tiltrækker mange børn
og unge, da det svarer til vores Bakken og Tivoli.
Indgangen til Grøna Lund Tivoli.
På Djurgården er også et museum for forskellige skibe og både som dette
fyrskib i baggrunden.
Men vi er på vej hen til Vasa-museet som rummer et kæmpe sejlskib som
forliste på sin jomfrutur, midt i den Stockholmske skærgård. Men det må
du høre mere om i næste del af vores dagbøger.