Peer Neslein:
"Så er det tid til at takke af og sige tak for denne gang, og på gensyn
til næste år, når Campingferie igen gennemfører turen til Rhinen i Flammer.
I de følgende billeder kan du få et lille indtryk af det store og flotte
fyrværkeri som blev afviklet fra 3 forskellige steder omkring St. Goar
og St. Goarhausen, nemlig fra en borg på hver side og fra et sted ved
flodbredden.
De mange turbåde ligger i strømmen, mens deres passagerer er oppe på
dækket til det store skue.
Fyrværkeriet er meget, meget stort, når man tænker på det store område
som det dækker.
Nyd billederne som taler for sig selv.
Farverne skifter hele tiden, afhængigt af typen af fyrværkeri der sendes
til vejrs.
Her kan du se en del af de mange tilskuere der står på bredden.
De sidste brag lyder gennem natten næsten en time efter starten og
straks efter speeder alle turbådene op for at komme hjem med deres mange
gæster. Turen mod strømmen og "hjem" til Rüdesheim tager et par timer,
så lige efter midnat går vi i land og siger farvel til hinanden, da
flere af deltagerne vil køre hjem i morgen tidlig, hvor det er søndag.
Vi har kun været i Rüdesheim torsdag, fredag og lørdag, men føler vi har
oplevet så meget. Og selskabet har været hyggeligt med en god snak og
god mad. Tak til alle deltagerne for hyggeligt samvær.
Måske ses vi på en anden af vores guidede campingture.
Lisbeth & Peer Neslein