Campingferie.dk
Hobby-Esbjerg
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 9. februar 2012 Online: 431 brugere
Forsiden
Loading
Information
Rhinen i flammer 2011
Del 1.
Campingplatz am Rhein
Del 2.
Winzer Expressen
Del 3.
Vinmarkerne
Del 4.
Sejltur på Rhinen
Rhinen i flammer 2010
Del 1.
Danmark - Rüdesheim
Del 2.
Aftenhygge
Del 3.
Vinsmagning
Del 4.
På cykeltur langs Rhinen
Del 5.
Festfyrværkeri
Rhinen i flammer 2009
Del 1.
Indledning
Del 2.
Camping Rüdesheim am Rhein
Del 3.
Loreley
Del 4.
Vinsmagning hos Adolf Störzel
Del 5.
Caravelair Ambiance 510
Del 6.
Germania & Bingen Rüdesheim
Del 7.
Festfyrværkeri
Del 8.
Festfyrværkeri & Tak for denne gang
Se også:
 

 


Guidede campingture – Rhinen i flammer – Del 5

Mads Nielsen fortæller.:
På turen kører jeg med en Caravelair 510 Ambience, en rigtig rejsevogn på 1070 kilo i egenvægt og en totalvægt på 1300 kilo. Som trækker er vores Suzuki Grand Vitara 1,9 DDiS kommet med og med den lille anhængervægt, har den ingen problemer med at trække læsset.


Vognen er kommet på plads på campingpladsen i Rüdesheim og vi har stillet stole og bord ud førend teltet er kommet på. Vi skal lige falde lidt til i det gode vejr.


Vognen er en køjevogn med fransk dobbeltseng i fronten, her ser du sengen som man efter vores fotograf Mortens mening ligger rigtig godt i. Vognen er dejlig lys, der er vinduer hele vejen rundt og Heki tagluge ved vaskearrangementet og en stor Heki tagluge midt i vognen over siddegruppen. Vognen er monteret med blæsevarme og varmt vand.


Der er mulighed for at have diverse ting under dobbeltsengen, idet man kan ”knække” madrassen op så der er god plads til at komme ned under sengen.


Ved siden af sengen er et flot vaskearrangement, i form af en rigtig designervask der ser flot ud. Det skal dog siges at når man spilder lidt ved siden af er det svært at skubbe det ”ned” i vasken igen. Ved siden af kan man se foldedøren der kan aflukke sengerummet så man kan ligge uforstyrret.


Toiletrummet ved siden af vaskearrangementet er pænt stort og der er brusemulighed med forhæng foran døren. Bruseren sidder dejligt højt så man ikke skal bukke sig for at få vand i håret.


Midtersiddegruppen er også stor, og ryghynderne er pænt høje, dog sidder man lidt lige op og ned og skal man slange sig skal det ske på langs af bænken.

Siddegruppen kan redes op til en ekstra seng. Læg mærke til det dejlige store vindue over bordet, det giver en dejlig udsigt og et rigtigt godt lysindfald. Der er insektnet ved alle vinduer, der i øvrigt alle er oplukkelige.


I bagenden er der 2 køjer i fuld længde (på tværs). I den nederste køje er der et godt magasin og køjen kan stilles op så hele pladsen kan stables med bagage via en luge i siden af vognen hvor man kan få tingene ind. Der er et lille skab med hylder og bøjlestang ved siden af køjerne. Der er yderligere et klædeskab ved siden af køkkenregionen, samt overskabe over midtersiddegruppen.


En lille finesse er den fladskærmsholder der er monteret i vognen, den er drejbar så man kan se fjernsyn både fra sengen og midtersiddegruppen, dog kan man kun sidde på den ene side i siddegruppen.


Så er vi kommet på plads og fået vores fortelt op, det er et Isabella universal 360 vi har sat på denne gang. Teltet er nemt at sætte op og da det kun er 360 cm langt vejer det ikke meget når man trækker det gennem teltskinnen. Og så kan det bruges til alle modeller, uanset campingvognens længde. På campingpladsen har vi lånt cykler så vi nemmere kan komme rundt og ind til byen.


Universal teltet er rimeligt stort og der er snildt plads til 4 personer, teltet er brugbart til alle campingvogne og kan bruges i næsten alle sæsoner. Det er rimelig let at stille op og det fylder ikke det store når man kører med det. Og så giver det altid ekstra hygge når man lægge et gulvtæppe på. Her er det et Bolon.


Fronterne kan afmonteres så man har en solterrasse, og der er døre i begge sider af teltet så man kan komme ud uden at tænke på hvilken side døren skal være i.


Til sidst skal du lige have et par billeder så du kan se hvordan der ser ud når vi bor i vognen. Vi roder lidt da der skal laves TV optagelser og dagbøger m.m., mens vi naturligvis også skal bo i vognen.


Vores fotograf Morten havde snuppet dobbeltsengen, så jeg kravlede over i underkøjen. Jeg må dog sige at jeg sover glimrende, dog skal man lige huske den fast monterede stige når man skal ud af køjen, dette er dog mest et problem når man lige skal på toilettet om natten, men det skal børnene jo ikke.

Hvis du vil se mere til denne vogn og andre fra Caravelair klik ind på Caravelairs hjemmside her.: www.caravelair.tm.fr 

I morgen tager vi igen en tur ud i omegnen.
Mads Nielsen

Skrevet af: Mads Nielsen
© www.campingferie.dk 2009

 « Del 4 Del 6 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS