Campingferie.dk
Hinshoej Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 7. februar 2012 Online: 603 brugere
Forsiden
Loading
Introduktion
Rejser med Bürstner
Besøg på Bürstner fabrikken 2011
Rhinen i flammer  2011
Island rundt 2011
Færøerne 2011
Bürstner Marano 590 T
Bürstner Viseo
I 696
Campingtur til Polen 2011
 
Rejser med Dethleffs
Ekspedition Ulveskansen 2010
Rhinen i flammer 2010
Campingtur til Mandø 2010
Campingtur til Rügen 2010  
Rhinen i flammer 2009  
Campingtur til Murmansk og Nordkapp 2009
Campingtur til Sankt Petersborg 2009
Forårstur til Tyskland og Holland
Snow Meeting 2009
Dethleffs Advantage
Dethleffs Advantage
I 6501 årgang 2009
Videoklip hvor Peer fortæller om sin camper
Billedshow der viser hvordan en Dethleffs  autocamper bygges
Videoklip: Sådan bygges en Dethleffs
 
Udstyr og tilbehør til autocamperen
Instruktionsbog på DVD
Bakkamera
Myggelys
Snekærer
Solceller
Tracking & sikkerhed
Vinterisoleringsmåtter
Peers øvrige rejser med autocampere
Guidede ture
Det Vilde Vesten
I autocamper til Trentino
Jagten på Tysklands Nordkap
Pilgrimsturen
Andre autocamperture
Autocamper-nyt på tur til Bornholm
Efterårstur med familien Nielsen i Rapido 2008
Efterårstur til Jylland med Mads Nielsen
Efterårstur med familien Nielsen til Tjekkiet
 
     
     
     
     
     

 


Lisbeth og Peer Neslein's autocamper - Dethleffs Advantage I 6501

Peer Neslein fortæller:
Vores Dethleffs autocamper er en Advantage I 6501. Den er helintegreret og bygget på et Fiat chassis med en 3 liters dieselmotor med 157 HK og et drejningsmoment på 400 NM. Den er udstyret med en 6 trins automatgearkasse og den kører ifølge vores egne beregning ca. 9 km/l.

På grund af det omfattende udstyr som vi ønskede at få monteret er vognen endt på en totalvægt på 3850 kg, hvilket betyder at den skal køres på stort kørekort.  At den er helintegreret betyder at Dethleffs har bygget hele karossen og altså også førerhuset som så er blevet isoleret. På autocampere med førerhus fra bilproducenten er der ikke taget meget højde for isolering. Isoleringen har selvfølgelig kun betydning, hvis du også (som os) skal bruge din camper om vinteren.


Autocamperen er udstyret med markise, cykelholder og stige. På taget er monteret 2 stk. Solceller hver på 55 watt samt en Teleco fuldautomatisk parabol. Anhængertrækket er godkendt til 2 tons, men man skal huske at når man kører autocamperen på stort kort (C) , skal man også have stort kort til anhængeren, altså et såkaldt CE kort.


Førerstolene drejes rundt og indgår i siddegruppen. På billedet er forlængerpladen på bordet trukket ud, så alle kan nå bordet. Alde Centralvarmen er ført rundt i hele vognen og således helt ud og igennem instrumentbrættet og videre rundt i vognen. Så sidder man varmt og godt i udestuen, som jeg vil kalde førerhuset.


Vi har valgt en indretning med mange siddepladser, så man ikke skal sidde i det samme sæde hele tiden. Og så er der jo også plads til gæster og det er jo altid hyggeligt. Bemærk risten i gulvet foran sofaen. Centralvarmen er også ført i dobbeltgulvet under siddegruppen.
Lydfil: Hør Peer fortælle om siddegruppen her:


Her ser du et aftenbillede hvor de isolerende plissegardiner i en slags pap, er trukket for alle vinduerne i førerhuset. Bemærk at den ekstra bordplade er skubbet ind under bordet. I førerhuset hænger en ekstra dobbeltseng.


Her er sæderne i førerhuset lagt ned og sengen trukket ned. En stige giver adgang til sengen som måler 200x140 cm. Lys og tagluge i dobbeltsengen sørger for udluftning og mulighed for at ligge og læse, men man hører vinden ruske i træerne. Gardiner kan trækkes for sengen, hvis andre vælger at blive oppe længere.


I forenden af vognen under siddegruppen er der dobbeltgulv, hvor centralvarmen er ført under. Riste i gulvet sikrer at varmen strømmer op. Centralvarmen er også ført rundt i hele vognen bag vinterryglænene og op bag og ind i alle overskabene p.g.a. Dethelffs system AirPlus, der sikrer den optimale varmecirkulation. I resten af vognen er der el-varme i gulvet som kan stilles på 3 forskellige styrker. El-gulvvarmen fungerer kun når der er adgang til 230 volt.


Vinkelkøkkenet rummer det der er behov for. Vi har dog valgt at få monteret en gasbageovn og en emhætte, lige som vi har fået monteret trykvand i vognen. Glaspladerne er igen et Dethleffs system, hvor du kan åbne en eller flere dele af glaspladen, så du godt kan koge en kedel vand og samtidigt lade glaspladen være nede over de andre plus, så du får bedre afsætningsplads.


Det store køleskab med selvstændig frostboks kender de fleste efterhånden. Denne model er automatisk og finder selv ud af om den skal køre på Gas, 230 volt eller 12 volt hvis bilens generator arbejder. I skabet over frostboksen står vores Canal Digital receiver som sikrer at vi kan se dansk TV samt 200 andre tv-stationer i Danmark og udlandet. Til højre kan du lige se lidt af jalousiskabet hvor vores fladskærm sidder, lige til at trække ud.


Her er fjernsynet trukket ud. Det kan drejes så vi også kan se TV fra sengen. Til venstre ses betjeningspanelet over indgangsdøren, hvor der også er monteret myggenetsdør.


Betjeningspanelet viser volt på bilens og bodelnsbatteri samt ind- eller afladning i Amp. Her ser vi også indhold af frisk- og spildvand. Vi kan også se inde- og udetemperatur samt tænde for gulvvarme samt opvarmning af spildevandtank og afløb så intet fryser om vinteren. Friskvandstanken er monteret inde i vognen i et af magasinerne og er således vintersikret.


Hylderne i køkkenskabet kan justeres i højden så vi kan udnytte pladsen optimalt.


Garderobeskabet er absolut ikke stort, så jeg håber det kan bremse min kones lyst til at købe tøj. (Men det er der nok ringe mulighed for). I skabet sidder også beholderen til centralvarmeanlægget samt elektriske installationer til bl.a. Gulvvarme og vintersikring af spildevandstank og afløb m.m.


Her kigger vi ned i bagenden af vognen hvor dobbeltsengen (136x200 cm) er udstyret med en 3-lagsmadras, der følger kroppens linjer. Og den sover vi rigtig godt på. Til højre kigger vi ind i bade- og toiletrummet. Håndvasken er gemt i hjørnet lige før toilettet og bag toilettet er bruserummet, som kan afskærmes med 2 døre. Bemærk den store radiator ved bagvæggen.


En lille detalje er de 2 afløb i gulvet, som sikrer at uanset hvordan man har parkeret, kan vandet nemt løbe ud. Hvis du hører til den gruppe der tager bad i vognen ved du hvor irriterende det er når der sidder et afløb i gulvet. Når man har parkeret opdager man at man holder forkert så al vandet samler sig i det modsatte hjørne. Her er problemet løst. Bruseafløbet er tilsluttet vognens spildevandstank.


Under dobbeltsengen finder du magasinet eller den lille garage. Under træpladen i forgrunden er Alde centralvarmeanlægget monteret. Der er også adgang til magasinet ude fra gennem en garagedør.


Her kigger vi op under dobbeltsengen, ved vognens bagende, hvor du kan se radiatorerne, eller konvektorerne som de også hedder. Sådan skal centralvarme monteres.


Den lille garagedør eller serviceklap set udefra. Billedet er fra før jeg pakkede vognen. Nu er rummet temmelig fyldt med reservehjul, bord, stole, kabler, vandkander, vandslanger, kiler, ekstra toiletkassette. stormsikring til markisen, pløkhammer, pengeskab (boltet fast) til papirer m.m.


Vi har fået monteret ekstra dørlåse, så vi forhåbentlig kan sikre vognen bedst muligt, når vi skal besøge en række lande bl.a. Rusland.


Vi har også fået monteret 4 lygter under vognen så vi kan se hvor vi bakker, hvis vi ankommer til en stellplads eller campingplads, når det er mørkt. Klik her og læs om monteringen.


Jeg plejer at sige at det specielle ved denne vogn er alt det du ikke kan se, bl.a. hvordan centralvarmen er ført rundt i vognen. Af ekstra udstyr har vi monteret ekstra batteri så vi har 2 x 95 Amp. Så vi er uafhængige. Sammen med vores 2 solceller (2x55watt) burde vi være godt dækket ind. Men det skal vi nok teste i det kommende år. Af andet udstyr kan bl.a. nævnes: varmeveksler, Webasto motorvarmer, Jepo Tech navigation og bakkamera, Lygter under vognen, ekstra dørlåse, pengeboks, super fladskærm fra VisioTech, Inverter fra Waeco som omformer 12 volt til 230 volt, vandfilter fra 3M m.m.

Klik her og læs om bakkamera på vores autocamper

Klik her og se billeder af bl.a. vores solceller.

Klik her og læs om vinterisoleringsmåtter på vores autocamper.

Klik her og læs mere om vores snekæder

Skrevet af Peer Neslein
© www.campingferie.dk 2009


Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS