Campingferie.dk
Hobby-Esbjerg
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 9. februar 2012 Online: 679 brugere
Forsiden
Loading
Forord
I LMC til Göta-kanalen
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
LMC vintertest
Del 1
Del 2 + videoklip
Del 3
Del 4
Del 5
Del 6 (Konklusion)
LMC forårstur til Holland
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4 (LMC 510 MDK)
Del 5
Del 6
LMC vintertur til Göta kanalen
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5
Vintercamping i Østrig
Del 1
Del 2
Del 3
Del 4
Del 5

LMC vintertur til Göta-kanalen 2009 – Del 4

Peer Neslein fortæller:
Du skal lige se vores campingvogn som er en LMC Münsterland Ambassador 560. I forenden har den en stor siddegruppe omkring det smarte bord som kan skydes frem og tilbage i rillerne i gulvet. Under køkkenbordet har vi vores gasovn og til højre det store køleskab med selvstændig frostboks. Der er fint med lys i vognen og afsætningspladsen på køkkenbordet er ok.


I bagenden af vognen, eller næsten i bagenden, har vi dobbeltsengen, igen med masser af lys. Døren til venstre fører ind til badeværelset som er i hele vognens bredde.


Her er håndvasken og de mange skabe samt god afsætningsplads på bordet til diverse rynkekremer, som jo bliver mere og mere aktuelle når man når op i årene. Jeg synes nu at rynker for mig fortæller at en person har en vis portion erfaring og det ser jeg som en stor ting.


Bruserummet med håndbruser, glasdøre der kan lukkes som man ikke sprøjter hele badeværelset til, samt centralvarmen som du kan se i bunden af billedet er alle gode aktiver. Når man så har været i bad og træder ud af brusenichen og ud på det varme gulv er det bare skønt.


Men vi skal videre. Vi er kørt til Bergs sluser som er et af de mest kendte steder på Göta kanalen. I Berg er der hele 7 kammersluser som løfter eller sænker bådene 17 meter op eller ned.


Rasmus filmer mens Lisbeth kigger på de mægtige sluser som blev bygget af 58.000 soldater over en periode på 22 år i årene 1810 til 1832. I spidsen for byggeriet stod Baltzar von Platen som gennem mange år havde prøvet at overbevise både kongen og regeringen om at Sverige skulle have dette ”Blå bånd” gennem Sverige. En af grundene var den gennem mange år belastende Øresundstold, som danskerne opkrævede af skibe som skulle gennem Øresund til Østersøen. Med en Göta kanal gennem Sverige kunne svenskerne undgå Øresundstolden. En anden fordel var truslen fra øst fra Rusland. Hvis et angreb kom fra øst lå Stockholm meget tæt på fjenden. Planen var derfor at regering og konge kunne sejles midt ind i Sverige gennem Göta kanalen, hvor de kunne komme i sikkerhed på Karlsborg fæstningen i byen af samme navn.


Fordelen ved at se kanalen om vinteren er at flere af sluserne er tømt for vand, så man kan se hvordan de er opbygget. Men selvfølgelig skal Göta kanalen også opleves om sommeren.


Her ses nogle af de store sluseporte som nu om dage stort set alle åbnes automatisk. I gamle dage var det et stort arbejde at åbne og lukke sluserne manuelt, når skibene skulle passere.


Her ses de store klippeblokke som sluserne er opbygget af. Soldater gravede slusekammerne ud med træspader og kørte jorden væk på trillebøre. Der blev udhugget 250.000 klippeblokke til væggene i sluserne. Baltzar von Platen var på en række studieture for at kigge nærmere på andre kanaler før byggeriet blev sat i gang i Sverige. En af de kanaler han kiggede på var bl.a. Ejderkanalen eller Kielerkanalen som vi kender den som i dag. I London opmålte han næsten 10.000 skibe før han besluttede at sluserne skulle være 30 meter lange, 7 meter brede og ca. 3 meter dybe for at de kunne tage stort set alle af datidens skibe.


Vi forlader Bergs sluser og sætter kursen mod byen Motala, hvor vi skal se om vi kan finde frem til Baltzar von Platens statue og gravsted som efter hvad vi har læst skulle ligge lige ud til Göta kanalen.

Hilsen
Lisbeth, Rasmus og Peer
© www.campingferie.dk 2009

 « Del 3  Del 5 » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS