Peer Neslein fortæller:
Vi har parkeret bilen og fundet frem til Vadstena klosterkirke som er
bygget af en blålig kalksten fra Omberg ikke langt fra Vadstena. I
daglig tale kaldes kirken ofte for Blåkirken. Den blev indviet i 1430 og
er centrum i hele klosteranlægget og samlingssted for de 26
Birgittinerklostre i Europa. Kirken er rammen om den Hellige Birgitta
der levede fra 1303 til 1373.
Klosterkirken er også Sveriges mest populære Pilgrmsmål og ikke kun for
svenskere, men pilgrimsvandrere fra hele Europa.
Kirken er en såkaldt ”hallekirke” hvor hovedskibet og sideskibene er lige høje.
En næsten legemestor figur viser Hellige Birgitta som nåede at få 8 børn
før hendes mand døede i 1344. Birgitta havde mere end 600 åbenbaringer
og skrev sine oplevelser ned, som bl.a. omfattede samtaler med gud,
Jesus og Jomfru Maria. Siden rejse hun til Rom for at få Pavens
tilladelse til at oprette sine Birgittinerklostre i Europa. Men paven
var ikke i Rom, men flyttet til Avignon. Så Birgitta ventede i 21 år i
Rom, før Paven til sidst vendte tilbage og gav hende tilladelsen til at
opføre sine Birgittinerklostre.
I hjørnet til højre for koret er der indrettet et lille mindehjørne for
den Hellige Birgitta, som døde i Rom, men som siden blev fragtet hjem
til Sverige i sin kiste.
Det røde relikvieskrin indeholder bl.a. knoglerester af Hellige
Birgitta.
Foran relikvieskrinet ligger ibskaller som vi kender fra bl.a.
pilgrimsturen til Santiago de Compostela (www.pilgrimsturen.dk). Den
Hellige Birgitta nåede både at besøge Santiago de Compostela, Jerusalem
og Rom, som alle 3 er de mest kendte pilgrimsruten. I Norden er ruten
til netop Vadstena Klosterkirke og Nidaros domkirken i Trondheim, som
Hellige Birgitta også besøgte, de mest søgte pilgrmsmål.
Ibskallen eller muslingeskallen symboliserer at bæreren er på
pilgrimsrejse, eller har været.
Et sidste blik på Hellige Birgittas sidste hvilested i kirken i
Vadstena.
Vis stort kort
Kirken ligger ca. 500 meter, eller 10 minutters gang fra slottet.
Uden for kirken ser vi resterne af nogle af de gamle klosterbygninger
som rummede en afdeling for nonner og en afdeling for munke. Det var en
nonne (Abedisse) der var den øverste i klosteret.
Som man kan se ligger ruinerne lige ned til bredden af Vättern og det
fører os tilbage på sporet af Göta kanalen, som vi skal finde i byen
Motale, længere mod nord.
