Kapow for et solskinsvejr at stå op til. Minus 21,8 grader ved daggry, og ikke en vind der rører sig. Godt vi bare skal have dagen til at gå med planlægning og en tur ind til Idre. De heftige minusgrader har ikke betydet noget væsentligt. Vognen er nu gennemvarm, så temperaturen indvendig har, uanset udetemperaturen svinger 15 grader i løbet af døgnet, stabiliseret sig, Der er stadig direkte gennemløb i afløbsslangen.


Vi har nu boet i vognen et par døgn, og er ved at se på de muligheder og begrænsninger. rundsiddegruppen har. Bortset fra ind og udstigning om det brede bord, er det rart at opholde sig her. Normalt er hynderne sat som på billedet. Varmen kommer op langs væggen bag ryghynderne, så langs hele bagenden og i bænken i dørsiden, er der dejlig varmt.


Det kniber lidt mere i den modsatte bænk. Det skyldes først og fremmest, at selve  centralvarmeanlægget, der er placeret i dette hjørne, ikke afgiver så meget varme, som de varmeslanger og radiatorer (konvektorer), der går rundt i vognen. Og den varmevæske, der går gennem radiatoren i bænkens første halvdel, ikke er special varm efter at have været en tur rundt i hele vognen.


Samtidig med at der ikke er så meget varme i varmevæsken, så er radiatorerne placeret halvskjult under vandtanken.


En sidste "skurk" er denne ventilationsrist ved siden af vandtanken. Der er så meget fart på indadgående luft, at det blæser en tændstik ud. I magasinet overfor kommer der også frisk luft ind, men her begrænses den af den indbyggede dobbeltbund. For at forsøge at få øget muligheden for at øge varmeafgivningstemperaturen, prøver jeg at dække ventilen med en brochure. Det er ikke i længden tilrådeligt at dække tvangsventilerne, men med minus 20 grader udenfor, vil jeg alligevel gøre forsøget. Det lykkedes at stoppe den kolde luft bag hynderne, men varmeafgivelsen er ikke mærkbart forbedret. Temperaturen for den, som sidder på bænken, er dog ikke specielt lavere end på den modsatte bænk.


Der er indbygget ventilation i alle overskabe, og åbent for oven, så luften kan cirkulere videre op langs loftet, hvor den, når den er nedkølet, trækkes ind under dobbeltbunden og forbi radiatorerne igen. Det er sket ved at fræse et par lange sprækker bagerst i skabet. En umiddelbar nem løsning, der dog begrænses af evt. bagage, der uforvarent kommer til at dække for sprækken. Og så er der ikke så meget ventilation op gennem skabet.


Prøv at se billederne herover. I billede 1 ser du overskabet fra forrige tekst. Her er der mulighed for at spærre for luftcirkulationen med bagage i skabet.

På billede 2 har jeg stukket et stykke papir ned i rillen og videre ned langs vinduet. Er der rullet fra, går luften langs ruden, op i skabet, og, hvis den ikke spærres af bagage, op langs loftet.

På billede 3 har jeg trukket solgardinet ned. Nu spærres der for luftgennemstrømningen både af solgardinet og af evt. bagage.

På billede 4 har jeg også trukket rullegardinet ned, så spærrer både bagage, sol- og rullegardin.

Billede 1 til 4 viser de teoretiske muligheder. Reelt kommer der alligevel luft op i overskabet, men ikke så meget, som hvis der var fri luftstrømning. Men den kan stadig optimeres. F.eks. ved at sænke kasettegardinet, så luften kan løbe frit uden på rullegardinet, og måske placere en lille plade foran ventilationsrillen, så bagagen ikke spærrer.  


Det, der reelt sker med luftstrømningen er dog, at når ventilationsriller er spærret, så søger luften opad uden for skabet, og rundt i vognen. Det betyder dog, at bagage i skabene ikke har samme temperatur, som uden for skabet, og det kan de fleste leve med. Vi mærkede det ikke som et specielt problem. Der hvor vognen skiller sig mest ud i forhold til "de svenske vintervogne, og ditto tyske med skumisolering" er på forbruget af gas. Normalt bruger vi på en uges vintercamping en 10 kg. flaske inkl. en tændt el-patron på 2.000 watt, når vi er på 230 volt. På denne tur brugte vi 2 flasker, men så koster vognen også mellem 10 og 50.000 mindre, end de andre vogne med samme størrelse, bredde, indretning og udstyrsniveau (inkl. vandbåret gulvvarme). Vælger du gas bageovn, alu-fælge og lameludtræk fra, er prisforskellen endnu større. En uges vintercamping på fjeldet er derved ca. 200 - 300 kr dyrere, alt efter hvor du køber din gas. 


Du får lige et par højfjeldsskud mere. Her ser du "vores hjørne" af pladsen.


Og her fra indkørslen og ned mod søen...


...hvor jeg har fanget en snescooter, der kommer forbi mens jeg nød solen.


Her er jeg gået ud på søen, og fotograferer mod syd. Hvis jeg går på scootersporet, synker jeg ikke ned i den ca 1 meter dybe sne. Hvis der kommer en snescooter, må jeg i god tid gå til side, så den kan komme forbi. Normalt er sporet så bredt, at der kan køre tre scootere forbi hinanden.


Her er jeg gået op i "byen", hvor jeg har fanget at andet par, der er ude og gå i den flotte vinterdag. I dag når vi ikke ret meget mere, end en dejlig tur rundt i det flotte vejer, og at spise middag på den lokale restaurant, der hedder Fjällbjörken (Fjeldbirken). I morgen skal du med en tur med op på Idre Fjäll Camping, og se lidt på de danske besøgende.

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2008