Jann Nielsen (TV-fotograf) og Peer Neslein fra Campingferie.dk er kørt til Trysil i Norge for at teste en LMC Favorit 560 HTE.
Men de skal også kigge nærmere på området som hvert år besøges af mange danske familier.
Peer Neslein fortæller: Fra campingvognen kan vi kigge lige hen på nogle af skibakkerne, så vi tager det varme tøj
på og sætter kursen mod bakkerne, som Trysil er kendt for.
Midt i skicenteret står en stor planche som fortæller om de mange skipister.
Campingpladsen vi bor på ligger ved foden af Trysilfjeldet og jeg har markeret den med den gule cirkel. Som du kan se er der et hav
at skimuligheder i området. Vores campingvogn holder på denne position 61 18 65 N og 012 14 38 øst. Så hvis du har en navigator kan
du tjekke vores placering. Du kan måske også lægge længde og breddegrad ind på Google earth eller Google Map. Ifølge min navigator
holder vi i en højde af 450 meter over havet.
Lifterne kører non-stop og sender de mange skiglade gæster til toppen af fjeldene, så de kan nyde turen ned af fjeldsiderne. Her er
sikkerhedsudstyret i orden.
Et kig ud over en del af Trysil centeret.
Der er fart på skiløberne på bakkerne, så man skal ikke stå i vejen når man tager et billede.
Der er tænkt meget på de små skiløbere. Her er det et rullende fortov som sørger for at børn og forældre nemt
kommer op til toppen af børnebakken, så de små ikke mister lysten før de er kommet op på toppen første gang.
Man kunne tro at der var tale om børnearbejde i form af børn der trækker de voksne. Men bare rolig. På vej ned af bakkerne er det
rart at have en sele i familiens yngste. Mange af de helt små er helt fantastiske på deres små ski. Men selvfølgelig har de
også et meget lavt tyngdepunkt.
De lidt større børn og voksne tager selv skiliften helt til toppen.
Det er nu et døgn siden at vi tændte for vores Truma varmeanlæg 5002 som kører på gas. Der er tale om den store Truma ovn som
kan levere 5.000 watt, så man må også forvente et større forbrug end normalt. Her lyser jeg med en Wolf-Eyes lygte bag på
gasflasken og selv om der er dagslys, kan man nemt se hvor der er gas i flasken.
Her viser jeg hvor maget gas vi har brugt på det første døgn. Der er vel brugt ca. halvdelen altså ca. 5 kg gas. Men husk
at det er en stor LMC 560 med en totallængde på 759cm og en bredde på næsten 250 cm. Og vi fyrer kun med gas. Udetemperaturen
har været 6-7 minusgrader i nat. Vi har også vores gulvvarme kørende som opvarmes med el, men det giver ikke direkte varme
i vognen, men til gengæld en behagelig gulvtemperatur. Det kan anbefales at man medbringer en 230 volt blæser som man kan
tilslutte om dagen når man er væk fra vognen. Så kan man skrue ned for gasvarmen og stille blæseren midt på gulvet i
campingvognen. Så kan man spare på gassen.
I strømskabet sidder der et stik til antennekabel og da der følger kabel-TV med i prisen på pladsen, har vi lånt det lange kabel
som skal tilsluttes campingvognen eller TV'et..
På denne LMC sidder der et udvendigt antennestik som vi sætter kablet i. Og så er det spændende at se om vi får billeder på
vores TV.
Og vi er heldige. Vores TV finder næsten 30 kanaler, bl.a. danske så vi kan sidde og hygge os med TV hvis der bliver tid til det i
løbet af aftenen, hvis vi da ellers kan blive færdige med vores dagbøger og TV-klip. På billedet kan du også se den praktiske
dørspion i døren.
Dagen går på hæld og vi slutter vores dagbog med dette dejlige billede med skibakkerne i baggrunden som er oplyste om
aftenen.