Peer Neslein fortæller: Vi er nået til et af de kendte steder på Göta-kanalen, nemlig Forsvik, som er det højeste punkt på
kanalens rejse gennem Sverige. Netop her er vi 91,8 meter over havets overflade. Stedet er meget besøgt og et hyggeligt sted, med
masser at se på. Her er slusen blevet fyldt og bådene hævet klar til at forlade slusen.
Her ser du en oversigt over højdeforskellen på den første del af Göta-kanalen.
Göta-kanalens højdepunkt fortæller skiltet på slusevagtens hus.
Her ser du hvor vi er, nemlig i Forsvik.
En motorbåd forlader slusen i Forsvik og vi ser en lidt speciel gast stikke hovedet op bag i båden.
Båden kommer tættere på og gasten viser sig at være en Dalmatiner, der sidder og nyder udsigten.
Hunden er iført redningsvest og sidder stille og roligt mens båden sejler ud af slusen, mens far og mor arbejder på båden.
Hvem er egentlig Kaptajn på skuden her?
Nye både, denne gang sejlbåde, fylder slusen, som nu er tømt for vand. Du kan se på den våde væg hvor højt bådene skal løftes op.
Mette og Lisbeth følger slusearbejdet mens Rasmus filmer til TV og undertegnede tager billeder til internettet.
Det er svært at se sejlbådene som ligger helt nede i bunden af slusen, som nu skal fyldes med vand.
Bådene er på vej op i takt med at slusen fyldes. Der hersker en dejlig sommerstemning.
Bådene stiget stadig.
Så er slusen fyldt og sluseportene åbnes og broen er oppe så bådene kan forlade slusen og passere landevejen.
De sidste både forsvinder ad Göta-kanalens blå vandvej og det samme skal vi til at gøre. Vi skal nemlig nå til Danmark for at
besøge Langelandsfestivalen, som vi bringer reportager fra i den følgende ude. Så resten af Göta-kanalen vender vi tilbage til
senere på sommeren, når vi kommer tilbage, efter Langelandsfestivalen.
Vi forlader Forsvik og kører lige et smut forbi Karlsborg og fæstningen af samme navn. Karlsborg er en naturlig afslutning på
vores første del af turen langs Göta-kanalen som her i byen løber ud i Vättern. På den anden bred af Vättern i byen Motala
fortsætter Göta-kanalen sin rejse mod Østersøen og det gør vi også, senere på sommeren.
Bilen og campingvognen er klar til turen tilbage til Danmark. Når jeg kommer til Langeland skal jeg nok fortælle mere og vise
billeder af vores LMC, som er en dejlig vogn, som gør os helt uafhængige, da vi har udstyret den med batteri. Og så har den
selvfølgelig et dejligt brusebad. Men det skal du nok høre mere om senere.
På gensyn på Langslandsfestivalen.
Lisbeth & Peer Neslein