|
Norge |
NORGES GRAND CANYON
I byen Barkal finder vi ca. 500 meter fra stationen skiltet og vejen til "Jutulhogget" og Rendalen.
"Jutulhogget" er en 100150 meter dyb og 2,5 km lang canyon i sparagmittskifer, der skærer sig næsten helt fra Rendalen til Glommadalen syd for Alvdal.
For enden af landingsbanen i Bodø ligger en propelformet bygning med et kontroltårn i midten. Den ejendommelige bygning på mere end 11.000 kvadratmeter er bolig for Norsk Luftfartscenter, som siden 1994 her har kunnet fremvise en bemærkelsesværdig samling fly. I et så langstrakt land som Norge har flyvemaskinen uvægerligt spillet en vigtig rolle for landets udvikling, og denne mangeårige luftfartshistorie er nu endelig kommet til offentlig udstilling. Samlingen blev nærmest komplet i sommeren 1995, da også Det norske Luftforsvarsmuseum flyttede ind under samme pro-pelformede tag. Man behøver dog ikke at have særlige forudsætninger for at få flere timer til at flyve afsted i museet, for man skal nok blive fanget af de spændende beretninger, der knytter sig til mange af maskinerne. Forsvarets flymuseum er måske det mest medrivende, da det rummer en spændende serie krigsfly som Spitfire, Hurricane, F-5 Freedom Fighter, Starfighter, Thunderjet, Sabre, Mirage og mange andre. Også nedskudte tyske bombefly som Junkers JU88 er at finde her. Hovedattraktionen er dog ubetinget det amerikanske spionfly U2 - The Black Lady - , som blev skudt ned over Sovjetunionen under den kolde krig i 1960. Endelig er flysimulatoren og et komplet kontroltårn også medvirkende til at gøre flymuseet i Bodø til et besøgsværdigt tilløbsstykke.
Norsk Luftfartscenter har åbent hele året (+47) 75 50 85 50
|
|
|
|