Belgien

Der bor ca. 10 mio. mennesker i Belgien. Hovedstaden Bruxelles er også EU hovedstad med en stor multietnisk sammensætning ikke mindst på grund af de mange europæiske og internationale institutioner og organisationer, som har kontorer i Bruxelles, (godt 1 mio. indbyggere). Der findes over 70 internationale kæmpebygninger, der huser de mange EU institutioner mv. Hovedsproget er flamsk (57%), fransk (42%) og tysk (1%). Belgien er et monarki. Albert II er konge og gift med dronning Paola og de har tre børn: Philippe, Astrid og Laurent. Landet er ikke så stort kun godt 30.000 kvadratkilometer, og derfor er befolkningstætheden stor. Men Belgien er også andet end Bruxelles, og som campingland er der mange smukke steder at besøge ikke mindst i den sydøstlige del af landet, hvor bjergkæden Ardennerne grænser op til Luxemburg, Sydtyskland og Frankrig. Men også ved kanalkysten ligger der dejlige campingpladser. Næsten 200 campingpladser tilbyder campisterne overnatning. Landet har en rigdom af kunst i form af ældgamle kirker, museer, slotte mv. flere. Der er megen trafik på vejene i Belgien og man skal give sig god tid især, hvis man har campingvognen med. Vejnettet er godt, men i Ardennerne findes en del smalle bjergveje. Temperaturen i Bruxelles er 0-5 °C om vinteren og 18,4 °C om sommeren. I Ardennerne er den -5-3 °C om vinteren og 18,4 °C om sommeren.
Hastighedsgrænserne er 120 km på motorvej, 90 km på landevej og 40-50-60 km i byerne. Der ca. 770 km fra grænsen ved Kruså til Bruxelles. Den nemmeste vej er Hamburg, Bremsen Osnabrük, Essen, Mönchen Gladbach og videre over grænsen mod Bruxelles. Langs motorveje og i større byer har tankstationerne gerne åbent døgnet rundt. Det er muligt at betale med kreditkort, og der findes seddelautomater. Der er ingen betalingsveje i Belgien, undtagen er dog Liefkenshoektunnelen. Tunnelen forbinder den nordlige del af Antwerpen med N49 vest for Antwerpen. Følgende papirer skal medbringes: Ansvarsforsikring, registreringsattest, grønt forsikringsbevis, Det røde SOS kort, sygesikringsbevis, pas og kørekort, ligesom rød advarselstrekant.

Belgien er, skønt i geografisk forstand et af Europas mindste lande, blandt de største historisk og kulturelt. Ustandselig forbløffes man over den rigdom landet ejer, først og fremmest kunstnerisk, idet der i så godt som hver by findes museer, kirke etc., med værdier af ufattelig skønhed og kostbarhed.
Desuden må det siges, at få lande har oplevet historien mere koncentreret end netop dette land, som gennem århundreder var kastebold for Europas stormagter. Endelig ejer det en yderst afvekslende natur fra de pragtfulde badestrande til de – ikke særligt høje – men forrevne klippelandskaber i Ardennerne.
Bruxelles – Belgiens hovedstad og største by – kan som det europæiske fællesmarkeds hovedsæde, sæde for NATO og SHAPE, samt for mange multinationale selskabers europæiske hovedkontorer, med rette betegnes som ”Europas Hovedstad”.
Næsten 1.000 internationale organisationer har hovedkvarter i Belgien. 

Det sydlige Vallonien er fransktalende, og det nordlige Flandern er flamsktalende.

Forteltet til teltvognen skal sættes op. De 
andre campister sidder og glæder sig til at se om campisten kan sætte forteltet op. 
Det kunne han.

TURISTINFORMATION
Det belgiske Turistkontor
Vester Farimagsgade 1,3
16060 København V
tlf.: 33930130
fax: 33934808
info@belgien.dk

www.belgien.dk

www.visitbelgium.com (på engelsk)

Nordlige Belgien: www.toervl.be
Sydlige Belgien: www.opt.be

BELGIEN, KLOKKETÅRNENES LAND

Belgien og Holland er de lande, hvor der er flest klokkespil på jorden. Alene i Belgien er der ca. 90 stykker, så der er rig mulighed for at høre klokkespil i alle mulige tonelejre.

Klokkespil er noget typisk for "de Lage Landern" (de lave lande) hvor man, når vinden er i den rigtige retning, kan høre en klokke på mange kilometers afstand. Når man gar tur i en belgisk by, kan man pludselig blive overrasket ved lyden af klokkespil fra en kendt sang, som klinger over hele byen og stammer fra byens klokketårn.

De fleste ældre flamske byer har et eller flere klokketårne. I byerne Brugge, Antwerpen, Lier, Ieper, Gent og Tongeren er der ét klokketårn og i universitetsbyen Leuven er der to.

I middelalderen havde hver by sin klokke, der hængte i kirketårnet, men en by med respekt for sig selv havde et rigtigt klokketårn. Klokkens funktion var meget vigtig: Den angav bl.a. klokkeslæt, hvornår byens porte skulle åbnes og lukkes, den varslede indbyggerne om brand eller fjendens angreb. Den eneste af de gamle funktioner som klokken har i dag, er at angive klokkeslet, dog har den derudover faet en ny funktion som musikinstrument til koncerter.

I det 17. århundrede fandt en mand fra Oudenaarde på, at udover 2 eller 3 klokker i tårnet, kunne man hænge 20 forskellige klokker op og på denne made spille forskellige melodier, som man gjorde på et orgel. Den kendte franske digter Victor Hugo var meget betaget af musikinstrumentet. Da han for første gang i sit liv så et klokkespil, kaldte han det for "et 130 meter højt klaver hvor tårnet var lag".

Et klokkespil består af mange forskellige slags klokker. Antwerpens klokkespil, der er et af verdens bedste, tæller alene 49 klokker med en samlet vægt på 28 ton. For at få klokkerne til at klinge skal der bruges et klaver, der som regel står øverst oppe i tårnet i et lille rum. Det kræver gode krafter og godt overtøj for at være klokkespiller. Det er meget anstrengende at spille på klaveret, der skal tastes hårdt på tangenterne, for at få klokkerne til at klinge. En jakke er uundværlig på grund af den kolde vind som blæser i tårnet.

Når man hører klokkerne, er det som oftest det automatiske spil, der er tilsluttet, og som hvert kvarter spiller en kendt melodi. Men man kan være heldig at overvære en klokkespilskoncert, under hvilken der bliver spillet alverdens forskellige melodier. Det kan være fra Madonna til Handels Messias.

Mechelen indtager en særlig plads inden for kunsten at spille på klokker. Byen har nemlig en skole for klokkespillere fra hele verden - "Internationaal Hoger Instituut voor Beiaardkunst". Ordet "beiaard" er afledt fra "beyeren" = at slå på klokke. Faktisk skal klokkespilleren slå på tasterne med knyttede næver for at få kneblerne til at bevæge sig og dermed klokkerne til at ringe.