Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

 

 En Camp-Let slås op

 
 Bil og kørsel

  Checkliste

 
  Udstyr
  Vandtæt pose
  Til drømmeland med Outwell udstyr m.m.
 
 Teltet

  Vælg det rigtige

  Telthus til hunden
  Outwell telte 2004
 
 Teltvogn

  Teltvogne til salg

  Frihed på 2 hjul

  Teltvognen

  Køb en teltvogn med   bremser
  Nu må man køre med   teltvogn uden bremser i   Sverige
  Forsikring og vægtafgift,   camping- og teltvogne
  Forsikring - anhængertræk
  Kørsel med camping- og   teltvogn
  Finansiering af camping-   og teltvogn
 
 Inspiration
  Med Combi-Camp på krogen...
 
 Campingpladsen

  Første gang

 

 

 

Telte / Teltvogne

 

Hent Adobe Flash player
 


Her kan du se videoklip i fuld skærm og super kvalitet.

Camp-let Winter Challenge 2011
Teltvogns-skiferie er blevet trendy....


Kan man begå sig på de vildere pister, kan man også overnatte i de østrigske alper. 40 deltagere fra fem lande er således klar til Camp-let Winter Challenge.

Det begyndte som et tosset væddemål mellem ski-entusiaster og udviklede sig i fjor til en dyst for fagfolk fra 5 europæiske lande. I år er teltvogns-skiferie i de østrigske alper ligefrem blevet trendy, for der er tilmeldt 20 hold med 40 deltagere, heraf 10 hold fra Danmark.

Dette års Winter Challenge finder sted over fem dage fra 19. januar, og ligesom sidste år er det den idyllisk beliggende campingplads Alpen Caravan Park i Achensee, som bliver vært for de alpine mesterskaber for teltvognsejere.

"Personligt er jeg spændt på at få testet, om der er forskel på en Camp-let med bomuldsdug eller akryl, som vi introducerede i vores Royal-model i fjor. Det er første gang, at vi tager en vogn med akryl-telt ned i sneen. Når vi kører Camp-let’er ned i den ekstreme kulde, er det jo også for at teste vognene under de værst tænkelige forhold, siger direktør Hans Jørn Nissen, Camp-let A/S."


Fra Campingferie redaktionen deltager Rasmus og Signe Neslein. Klik her og læs dagbøgerne.



Nye modeller fra Camp-let

Camp-let har flere interessante nyheder i deres 2010 program, bl.a. nye tekstiler, nyt køkken og nye striber på kassen.
Klik her og læs mere.

Camp-let gennem 40 år.
Den første Camp-Let så dagens lys i 1969, så den populære teltvogn fra Sønderjylland er på vej mod 40 års jubilæum. Gennem årene er Camp-Let blevet den mest solgte og populæreste teltvogn i Danmark.



På billedet ses Hans Jørn Nissen fra Camp-Let foran den nye af de 2 Camp-Let fabrikker. Den nye fabrik der åbnede i 2004 ligger i Gram, hvor man bl.a. bygger de populære Mustang hestetrailere samt Euro trailere. Camp-let bygges stadig på fabrikken i Arnum 6 km fra Gram.



Rasmus Neslein fra Campingferie ved det kendte Camp-Let køkken som kan åbnes f.eks på en rasteplads.
Af andre kendte Camp-Let fordele kan nævnes; ingen vindmodstand og dermed ingen store udgifter til brændstof, ingen vægtafgift og så kan den trækkes af alle biler.
www.camp-let.dk


Tagtelt til bilen
Det tager ikke engang 2 minutter at slå op og det foregår i dette tilfælde manuelt. Et håndsving, et par omdrejninger og vupti, så er tagteltet klar til at blive rykke ind i. Indrettet med madres der følger med. Enkelt og funktionelt. Navnet på denne model er Mini Camp og fra firmaet Vanduke


Familie på fuld tid

Følg Mikkel, hans mor og far på en dannelsesrejse til
landene omkring middelhavet, men de nyder barselsorloven i en Camp-let. Se mere her:


  FlexCamp - dansk teltvogn


Navnet på den nye teltvogn er Flexcamp, og der er tale om en prisbillig teltvogn til ca. 26.000 inkl. fortelt.

Men FlexCamp er mere end en teltvogn, idet teltet kan afmonteres, så man har en ganske almindelig havetrailer.
Så om sommeren har familien en nem teltvogn, som ikke giver øget brændstofforbrug, mens familien til andre tider har en ganske almindelig trailer.

Se mere her: www.flexcamp.dk


Savanne - ny model fra Camp-Let
På et tidspunkt hvor den danske fabrik har haft travlt med udvidelser, nybyggeri og modernisering, har der også været tid til at tænke på nye modeller. Og det er ikke noget der sker hver dag. For hvorfor skal man opfinde noget nyt, når folk er ovenud tilfredse med det kendte. Løsningen på dette er selvfølgelig at bibeholde de populære Camp-Let modeller; Apollo, Concorde og Royal og blot tilføje en helt ny model.
Resultatet er en Savanne, der som navnet antyder, fører ens tanker til de store vidtstrakte vidder og den frihed der følger med.
 


Teltferie er en dejlig måde at opleve campinglivet på især som børnefamilie. For mange byder teltferie på intimitet og hyggestunder, som at sidde foran teltet og se en smuk solnedgang, pakke en indbydende picnic-kurv, putte under soveposerne eller se børnene lege med de andre børn på campingpladsen.


Outwell Montana 6 – et luksustelt med fast bund.
Outwell sætter med sin Montana-serie nye standarder for familietelte. Det er lykkedes for Outwell’s designere at lave et telt, hvor rummelighed, praktisk indretning og funktionalitet går op i en højere enhed. Der er først og fremmest masser af plads i de nye Montana telte. Dette skyldes, at man har udnyttet den smarte teltstangkonstruktion fra Colorado-serien, der blev introduceret for et par år siden.

Læs mere her


UngCamping med teltvogn til Kroatien
Vinmarker så langt øjet rækker, små fiskeri havne med gamle og nye kuttere, café miljø, tøjbutikker, markeder og dejlige farverige restauranter og ikke mindst blå laguner – det er faktisk det indtryk Kroatien og nærmere betegnet Istrien efterlader hos en ved første øjekast. Men alt har en begyndelse og vores starter i København hvor kursen 2 dage tidligere blev sat mod Kroatien

Vi er fire mennesker af sted på turen. Christina, Karina, Rasmus og Signe. Rasmus er vores fotograf og skal filme et program om Kroatien mens vi er af sted.
Vores vogntog består af en Combi-camp, som bliver trukket af en Hyundai Sonata 2.0, samt et tagtelt af mærket MiniCamp på (selvfølgelig) taget af bilen.

Læs dagbøger fra turen her


Tagtelt til bilen
Sov tørt og godt, hævet over jorden.
Slås op på kort tid. Passer til de fleste biler.

 

 

 


JAMET
Nyheder 2005 og ændringer fra 2004.
JAMET præsenterer 2 nye spændende teltvognsmodeller:
Kentucky og Liberty.
Der er nu lamelbunde i begge sovekabiner i alle modeller.
Der er nye farvekombinationer i sand, mørkegrøn og bordeaux ved modellerne Kentucky, Texas og Arizona Sand.
Jametic har nu garderobe mellem kabinerne, stormstang og en seng med målene 2,10 x 1,50 m.


 

 

 

 

 

 

Liberty kan fås med 13 tommer hjul (ekstra-udstyr). Liberty har desuden en seng med målene 2,10 x 1,50 m.
Arizona er nu med ny frontvæg, som kan flyttes og benyttes ved ekstra fortelt. Frontvæg kan også lynes på solsejlet.
Louisiana har farver som 2004 modellen. Der er lamelbunde i begge sovekabiner + 14 cm bredere.
Texas fås nu i en ny mørkegrøn farve. Der er lamelbunde i begge sovekabiner og et ekstra skab for enden af rundsiddegruppen.
Den nye model Kentucky har trailer som Louisiana.
Solsejlet er mere simpelt og 4,0 m dybt.
Der er desuden kæmpe garderobe med garderobestang.
 


Over Alperne med Combi-Camp
Signe Neslein har været en tur over Alperne med en Combi-Camp på krogen.

Læs om turen her:

 

 

 

 





 


Med Combi-Camp på krogen...
Thomas Lindholt Andersen & Charlotte Brodie fortæller: "Her er så vores lille beretning fra vores første sommerferie i en combi-camp fra 1979, men først skal du lige vide hvem vi er:

Min kæreste Chalotte Brodie, er 22 år gammel og i lære som frisør, hos en af de største saloner i Horsens. Jeg Thomas Lindholt Andersen, er også 22 år gammel og i lære som skov arbejder, hos en lille entreprenør, lidt uden for Horsens. Sammen bor vi i en lille lejlighed på gågaden i Horsens. I vores fritid campere vi så meget vi kan, for økonomien og vejret spiller en stor rolle, når vi kun har en Combi camp fra 1979, men vi er da ude 4-6 gange om året.

Læs hele deres tur hos UngCamping.dk.


Ny frontboks som ekstra tilbehør på Combi-Camp.
Direktør Niels W. Olsen fra Combi-Camp fortæller:
Vor nye frontboks er færdig. Rumindholdet er 150L og vægten 18 kg.
Boksen leveres i papkasse med alle nødvendige beslag, bolte og møtrikker.
Den viste model er lastet med bl.a. fortelt, stangsæt, anneks, 6 stole og bord og har et kugletryk på 50 kg.

 


Outwell Colorado Plus - fås som 4 eller 5 personers telt.
Den unikke stang-konstruktion giver stabilitet og god ståhøjde.
Outwell Colorado Plus er "det ny villatelt."
Når man nævner ordet villatelt så tænker man på de gamle bomulds villatelte, som vejer 40-50 kg og fylder et helt bagagerum.
Outwell's nye Colorado Plus er produceret i letvægtsmaterialet Outtex® og derved opnår man en lav vægt på kun 21.1 kg,- og det hele er pakket i én pose !
Teltet har et stort opholdsrum og den unikke stangkonstruktion (OAS-system) giver god ståhøjde i hele teltet. Der er en lang række brugervenlige detaljer såsom: to indgange, fronten kan flyttes 120 cm ind, så der på den måde opnås en overdækket terasse, hvor bord, stole, fodtøj m.m. kan blive stående, selvom der kommer en regnbyge. Oversejlet har et vandsøjletryk på hele 3.000 mm og inderteltet er af åndbar polyester. Stangkonstruktionen består af stålstænger og de stærke Durawrap glasfiberstænger.


Bardunstrammer
Kender du det - at hvis du strammer bardunerne på dit kuppeltelt for hårdt op, kan teltet flænge. Hvis du til gengæld lader det stå forløst, kan vinden også lige pludselig rykke det i stykker.
Men nu er løsningen kommet i form af et "kødben" af hårdt gummi, som kan give sig når vinden rykker i bardunerne.
Vi har set nyheden hos CC Camping & Marine, i Herrestrup mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland, som fortæller at "Kødbenene" sælges i pakker med 3 stk. til kr. 99,-.
Og så er de fremstillet i stærke farver så man ikke falder over bardunerne i mørke. Smart.

Yderligere information hos:
www.cccm.dk


Kuppelteltet – er det kun for børn ?

Igennem de sidste 4-5 år har vi haft et par forskellige små telte af typen kuppeltelte, de sælges jo alle vegne til meget svingende priser. I forskellige varehuse har vi ladet os lokke til at købe telte til 4-600 kr. for et kuppeltelt til 3-4 personer.

Men jeg må sige at jeg nu efter at have kasseret 2 af slagsen er begyndt at kigge lidt på hvad det er man får for pengene, og hvad det er man skal passe på inden man lægger pengene for et telt.

Læs resten af Per Jespersens artikel her:


NYHED
CABANON Villa & Rejsetelte

I de senere år har der været et meget begrænset udbud af villatelte og  specielt villatelte som kan leve op til de krav som den moderne telt campist stiller i dag.

Derfor har nogle danske forhandlere i nogle år arbejdet på at finde et teltprodukt, som kan leve op til firmaets kvalitetskrav. Valget er faldet på det franske mærke CABANON.

FRIHEDEN hvor som helst -  når som helst.

CABANON har mere end 40 år fulgt med udviklingen og de krav som der i dag stilles til et solidt og moderne Villa & Rejsetelt. Hver sommer tilbringer millioner af glade campister deres ferie i teltet. Du kan år efter år se frem til at holde ferie hvor du vil, når du vil – og nyde de dejlige feriesteder.

Topkvalitet er af vital betydning for en perfekt ferie. Gå derfor aldrig på kompromis når du skal købe villatelt, men sikre dig at komforten og produktet er i orden. Dette er naturlige krav hos producenten, som fremstiller alle sine telte i en speciel kvalitets bomuld som giver teltdugen en lang levetid og en farveægthed som holder år efter år.

CABANON har et ”nemt-at-samle stel” af letvægts stålstænger. Der er fjedersamling af hver sektion. Dette sikrer, med en smule øvelse, at teltet kan rejses hurtigt og nemt.

De fleste modeller er udstyret med oprullelige- og ventilerede vinduer ved køkkenafdelingen. Alle sovekabiner er af polyester/bomuld med ventilation, gardiner og termotag er også standard hos CABANON. Flere modeller har oprullelig front/side som kan benyttes som solsejl.

Og sidst, men ikke mindst, er der et stort opholdsareal med god ståhøjde i alle villatelte.

11 modeller i villatelte fra 3-8 personer og et letvægtstelt med aluminiumsstænger med en 2-personers sovekabine, pakket i  een pose , med en vægt på kun 20 kg.

Rejsetelte fra  2-personer og op til  6-personer.

Se CABANON villatelte hos www.neergaard.com og hos Hilmars camping

 

Model ELOISE som er et af de mest solgte modeller. Plads til  5-personer, siden er oprullelig og inkl. termotag.


Hægt en teltvogn efter bilen og kør længere på literen

I FDMs blad MOTOR (10/2000) kan du læse en spændende artikel skrevet af C.E.Orbesen.
Den kendte journalist har testet benzinforbruget på en Mitsubishi Carisma 1,8 med en campingvogn, en teltvogn samt uden påhængskøretøj.
Resultatet er umiddelbart forbløffende:
8,5 km/l med en Eifelland campingvogn.
14,7 km/l med en Combi-Camp teltvogn.
12,9 km/l uden påhængskøretøj.

Når den første forbøffelse har lagt sig, skyldes det lavere benzinforbrug med teltvognen, at der kun må køres 70 km/t. Du får således en lavere gennemsnitshastighed, hvilket giver sig udtryk i et væsentligt lavere benzinforbrug.
Så hvis du ønsker at kunne høre fuglene synge gennem teltdugen om morgenen når du vågner, og du samtidigt ikke ønsker at forøge dine benzinudgifter når du kører på ferie, så kunne en teltvogn være løsningen.

 

Nu kan man køre med teltvogn uden bremser i Sverige

Fra 1. juni 1999 er der ændret på reglerne for trailerkørsel i Sverige. Dermed vil langt flere danskere kunne køre med deres trailere på ferietur - også selv om traileren ikke har påløbsbremse.

Indtil 1. juni var det ganske rigtig ikke tilladt at køre mere end 40 kilometer i timen med en ubremset trailer, hvis trailerens totalvægt oversteg en sjettedel af bilens tjenestevægt.
Men de nye regler er det således nu tilladt at køre 80 kilometer i timen på lande- og motorvej, med en trailer uden bremser, hvis trailerens totaltvægt ikke overstiger bilens tjenestevægt med mere en halvldelen.
En bil, der har en tjenestevægt på 1000 kilo, må således nu godt køre 80 kilometer i timen med en trailer (uden bremser) med totaltvægt på 500 kilo.


Teltvogn
Teltvognen er efterhånden kendt af de fleste, men udtrykket dækker over en del forskellige modeller, som er opbygget i og omkring en anhænger, monteret med låg. Mellem låget og bunden af anhængeren ligger teltet fastmonteret på teltstænger som mere eller mindre automatisk trækker teltet op når låget åbnes.

Fordelene ved teltvognen er mange, men først og fremmest er den nem at køre med og benzinforbruget vil ikke stige væsentligt i forhold til bilens normale forbrug.

Mange campister har erfaret at "et telt på krogen, er bedre en et på taget".

På grund af den lave egenvægt er teltvognen ideel til mindre biler. Groft sagt kan alle biler køre med en teltvogn.

En anden væsentlig fordel ved teltvognen er at den i løbet af ganske få sekunder kan slås op, eller pakkes sammen. (Dette gælder for de danskproducerede)

Mange campister, som har rejst med villatelt, ved at det specielt i starten af sæsonen, godt kan tage tid at slå teltet op. Her er teltvognen absolut den nemmeste og hurtigste løsning.

Hvis man ikke er rejsende campist men fastligger på den samme campingplads sommeren igennem, er der selvfølgelig ikke grund til at vælge en teltvogn.


Køb en teltvogn med bremser
De fleste teltvogne leveres med eller uden bremser efter kundens ønske. Mange vælger at spare de kr. 2.000-3.000 som det koster at få vognen leveret med påløbsbremse. I Norge må man køre max. 60 km/t uden bremser på teltvognen.

I øvrigt er der mange der pakker teltvognen til bristepunktet for siden at opdage, at deres bil pludselig kræver dobbelt så lang bremselængde som normalt. Her havde det været på sin plads med påløbsbremser på teltvognen.


Kørsel med camping- og teltvogn
Den følgende tekst er først og fremmest beregnet til campister med campingvogn, mens campister med en teltvogn efter bilen, sikkert ikke kan mærke den store forskel på bilens køreegenskaber.

Først og fremmest skal du huske at bilen og campingvognen er længere - bredere - og højere end normalt. Samtidig er vægten måske fordoblet, hvilket medfører forøget bremselængde.

At køre med en campingvogn er ikke specielt svært, hvis du bruger lidt tid på at træne.

For at magte teknikken i forbindelse med at bakke med en campingvogn, er det godt at øve sig mest muligt, så du bliver fuldt fortrolig med manøvreringen.

Man kan læse sig til meget, men den bedste erfaring får du med campingvognen hægtet på bilen.

Find evt. en stor tom parkeringsplads, og brug et par timer en lørdag/søndag i at bakke campingvognen ind i båsene.

En anden vigtig ting er at campingvognens hjul sidder midt under campingvognen. Dette betyder, at når du drejer skarpt til en af siderne, svinger campingvognens bagende ud til modsatte side.

Tænk på dette når du holder tæt op af en husmur, på en færge, eller når du kører ind eller ud af en campingplads.

Pas på lufttrykket når du bliver overhalet eller møder busser og lastbiler.

De fleste ulykker sker på landevejene, hvor campisten mister herredømmet over sit vogntog, på grund af LUFTTRYKKET fra en overhalende eller modkørende bus eller lastbil.

Lufttrykket kan også optræde som et vakuum, der nærmest trækker campingvognen med sig, når en lastbil eller bus overhaler vogntoget.

Faren kan mindskes, hvis campingvognen er lastet korrekt. Dvs. de tungeste genstande på gulvet over hjulene og et kugletryk på minimum 50 kg. Husk desuden at holde øje med hastigheden. Ved højere hastighed øges faren for ukontrollerede svingninger.

Hvis du tager det stille og roligt, behøver du ikke køre mange kilometer, før du føler dig sikker med en campingvogn efter bilen.

På benzinstationer, garager, parkeringspladser osv. skal du være opmærksom på skilte, lavthængende tage osv.

OBS: Udkørsel med campingvogn frarådes ved vindstyrker over 20 m/sek. Specielt skal der udvises meget stor forsigtighed ved kørsel over broer og andre åbne steder.


Finansiering af camping- og teltvogn
Campingforhandleren kan formidle finansieringen i et af de finansierings-selskaber, der har specialiseret sig i netop campingvogne, men du kan også forhøre dig hos din normale bankforbindelse. Udbuddet og konkurrencen er stor, så det er værd at se sig for inden man bestemmer sig for finansieringsformen.

Følgende forhold skal man skal være opmærksom på:

Renten:

  • Renten er markedsbestemt. Det vil sige, at den følger det normale rentemarked og er således variabel i lånets løbetid.
  • Rentesatsen er også afhængig af udbetalingens størrelse.
  • Husk at renten er fradragsberettiget på selvangivelsen, det er omkostninger/gebyrer som hovedregel ikke.

Udbetaling og lånets løbetid:

  • Lånets løbetid afhænger af campingvognens alder, udbetalingens størrelse og naturligvis dine ønsker.
  • Det er altid en god ide, at købe campingvognen med en vis udbetaling, både fordi rentesatsen dermed bliver lavere, men også fordi det sikrer køberen, at vognens værdi hele tiden er større en den til enhver tid gældende restgæld på lånet.
  • Det giver større handlefrihed til at udskifte vognen undervejs, idet der derved opnås en "friværdi" i vognen.

Gebyrer/omkostninger:

  • Ved enhver etablering af et lån påløber der omkostninger og gebyrer, som for de flestes tilfælde er lovbestemte. Disse kan som hovedregel ikke fratrækkes på selvangivelsen i modsætning til de betalte renter.
  • Få altid oplyst de nøjagtige omkostninger, så du kender prisen for lånet.

HUSK! Økonomien er en vigtig faktor ved køb af familiens campingvogn. Kend derfor de nøjagtige omkostninger og lånets månedlige ydelse, så du er sikker på at dit budget holder.


 

Camp-let

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk