|
Mange tusinde campingvogne og autocampere i hele Europa har mandens navn på deres kølere: HYMER.
Det hele startede for mange år siden og manden bag det hele hedder Erwin Hymer.
Han er fyldte 70 år denne sommer (2000) og har
sat
stor præg på en hel branche. I dag har Erwin Hymer - også kendt som "Mister Reisenmobil" - trukket sig lidt tilbage, men sidder som
bestyrelsesformand for Hymer AG, der foruden mærkerne Hymer og Eriba også ejer Bürstner,
Dethleffs GmbH, LMC Caravan GmbH (Lord-Münsterland-Caravan) og
T.E.C. Caravan GmbH & Co m.m..

Erwin Hymer blev født i Bad Waldsee og efter sin ingeniøruddannelse rejste han som 23 årig til Spanien, hvor han arbejdede med at udvikle fly og forskellige bilmodeller. Efter 3 år kaldte hans far ham tilbage til Tyskland for at starte med at bygge campingvogne sammen med Erich Bachem (Eriba), der tidligere også havde bygget flyvemaskiner.
Højdepunkter gennem årene:
1957: bygges den såkaldte Ur-Troll, prototypen til Eriba Caravan.
1958: startes serieproduktionen af de legendariske Touring-Modeller, der produceres den dag i dag.
1961: første autocamper Hymer Caravano
1972: efter 10 år pause genoptages produktions af autocampere
1974: første integrerede Hymermobil
1978: første luksus- og superklasse autocamper
1979: første S-Klasse model
1980: første B-Klasse model
1981: første alkovemodel
1990: Hymer omdannes til et aktieselskab
1994: første E-Klasse model
1997: ny generation af B-Klasse model
2000: ny generation af S-Klasse model. Forhandlinger om Laika (italiensk producent) indledes.
Hymer koncernen omsatte for mere end 750 mill. DM (ca. 3 mia.) i regnskabsåret ´98/´99 og beskæftigede ca. 2.000
medarbejdere.
Når Erwin Hymer holder ferie - ja, så er det sammen med konen i en campingvogn eller autocampere, og det er de europæiske
landeveje, der bliver kørt tynde.
|