Erwin Hymer, en af Europas helt store pionerer inde for mobil fritid fylder
i dag. Campingferie.dk ønsker tillykke med den store dag. Her ser du Erwin
Hymer starte det store 50 års jubulæumsrally i gang i 2007, hvor Hymer
fejrede de første 50 år.
Erwin Hymer er en, der om nogen, har været med til at udvikler især den
tyske, men også europæiske campingbranche. Hvis det ikke var for hans
innovation, iderigdom og fantasi, ville store velkendte mærker være
historie. Hymer eventyret starter tilbage i 1947, hvor han starter på en
værktøjsmageruddannelse. De første år arbejdede, mens han læste til
ingeniør, hos Dornier, der udviklede det første efterkrigstidsfly i
Tyskland. Han udviklede bl.a. en smart lille Donier Delta, en lille
bil/kabinescooter. I 1956 vendte han tilbage til familiens eget firma i Bad
Waldsee, hvor Hymerkoncernen stadig har sit hovedkontor.
Undervejs har Erwin Hymer samlet sig et helt forretningsimperium, der i dag
omfatter Hymer Group (der er et børsnoteret aktieselskab),
Hymer-Leichtmetallbau (også et børsnoteret aktieselskab) samt CMC Holding
(der er han personlige selskab). Hymer Group omfatter velkendte mærker som
Hymer, Eriba, Bürstner, Carado, Laika og Niesmann + Bischoff. CMC Holding
omfatter Dethleffs, Sunlight, LMC og TEC
I 1956 begyndte Erwin Hymer at udvikle den første "Ur-Troll", som blev sat i
produktion i 1957. Principperne fra den gang benyttes stadig i Touring
modellerne i dag.
Udover de særlige Touring vogne, har Hymer gennem årene produceret en lang
rakke komfortable og stilskabende campingvogne, hvor denne Hymer Nova 541,
årgang 2011, befinder i en hel anden komfort- og tidsalder.
Erwin Hymer konstruerede allerede i 1961 sin første autocamper, der er
bygget på en af datidens velkendte varevogne, Borgward. Desværre fik
projektet en krak skæbne, for Borgward blev erklæret insolvent, så Erwin
Hymer kastede i stedet for sin energi i en overtagelse og genopbygning af
Dornier, som han kendte fra sin læretid. Det nye firma Hymer-Leichtmetallbau,
blev også kendt for at konstruere omnibusser, en vide der siden blev brugt i
Hymers andet forsøg med autocampere, der begyndte i 1971.
Herefter er det hele, sagt med en kendt kliché, historie. I dag er Hymer på
mange områder markedsleder inden for autocampermarkedet. For en Hymer
autocamper købes hvert år af mange, og er et mærke endnu flere drømmer om.
Her der du en af de nye 2011 B modeller.
Erwin Hymer kan på sin 80 års fødselsdag se tilbage på et langt og
begivenhedsrigt liv, hvor både den generelle og politiske samfundsudvikling
har stillet store udfordringer. Udfordringer der har gjort hans livsværk til
en drømmefabrik for millioner af europæiske campister og yndere af mobil
fritid.