|
Mercedes E 320 Avantgarde
Tekst og foto af Henrik Engel
Mercedes-Benz har jo aldrig ligefrem været ”hver mands
eje”, men
alligevel vil jeg her skrive om en, som jeg
har prøvekørt. Den
model, der er mest populær som taxa – E-modellen - er også en
populær camping-trækker, for dem, der enten har pengepungen i orden,
eller som kan leve med, at køre i en ældre, tidligere taxa… E-typen, som man kan kalde den - især hvis man er lidt
Jaguar-inspireret, starter prismæssigt ved godt 700.000 kroner, og
slutter et godt stykke over millionen. Den findes med benzinmotor og
dieselmotor, sidstnævnte er de meget populære taxa'er.
Mercedes er kendt for deres høje kvalitet, hvilket naturligvis også
er kendetegnet i denne model.
Da mange af disse biler kører
rigtig mange kilometer, og med mange ses eksempler i nærheden af
millionen med den samme motor og gearkasse, kan det – på
trods af den imponerende høje kvalitet - naturligvis ikke undgås, at
der skal skiftes nogle sliddele. Her imponerer Mercedes med meget
lave reservedelspriser, selvom at der er tale om store og eksklusive
biler. Der findes endvidere et meget
stort
udvalg af originale og uoriginale dele, udstyr og styling til disse
biler.
Den
”nye” E-type kom som det, Mercedes kalder W210 i 1995, og er siden
blevet faceliftet et par gange. Alle disse har en bredde, der gør,
at det er muligt at trække de brede 2½-meter-campingvogne.
Forgængeren var den populære W124, der også er en god
campingtrækker, men som desværre ikke er bredere end 174 cm.,
hvorfor der ikke må trækkes trailere med større bredde end 244 cm.!
Både de nye og ældre modeller må trække endog meget tunge
campingvogne, toppende ved over 2 ton, såfremt man får bilen
”opvejet” ved et syn.
I
disse biler sidder et bredt udvalg af Mercedes’ motorer, der alle er
kendetegnet ved meget stor slidstyrke og trækkraft. Benzin-motorerne
har både med hensyn til hestekræfter og drejningsmoment et godt
udbytte i forhold til motorstørrelsen. Også benzinøkonomien er
fornuftig i forhold til
konkurrenterne. Motorerne har en meget
kultiveret motorgang, og specielt de nye motorer med 4-ventil-teknik
giver en meget frisk bil, på trods af vægten. Vælger man en Mercedes med diesel-motor, mister man naturligvis lidt
af det eksklusive image, som ”stjernen” ellers har. Dette både p.g.a.
den mere rå ”traktor-lyd” og ”taxa-imaget”. Til
gengæld får man en sej og stærk motor, der er meget nøjsom med de
dyre dråber. Specielt de nye CDI-motorer med commonrail-teknik kører
meget langt på literen, og har et imponerende drejningsmoment, der
gør dem til perfekte campingtrækkere!
Vælger man de sekscylindrede maskiner, slipper man samtidig for lidt
af dieselens rå lyd. Jeg har prøvekørt en E 320 Avantgarde, der
var udstyret med alt, hvad hjertet kunne begære, og derfor havde en
pris, der nærmede sig de halvanden million. Bilerne findes i tre design- og udstyrslinier Classic, Elegance og
Avantgarde. Elegance koster kr. 43.010 ekstra og Avantgarde kr.
76.303 ekstra.
Eksteriør
Designet af denne model er pænt og spændende, men samtidig også ret
klassisk, da man i denne klasse biler normalt ikke slipper godt fra
et alt for ekstremt design.
Bilen er stor i både længde og bredde, og virker elegant og smart.
Der
er naturligvis ikke meget, man kan finde på at montere i en bil, der
ikke allerede fra fabrikken er standard på en bil i denne
prisklasse. Alligevel er har Mercedes-Benz formået, at lave en
ekstraudstyrsliste, der omfatter udstyr til ca. en halv million
kroner!
Den
prøvede havde backsensor og forhjørnesensorer, sådan at
parkeringsskader burde elimineres. Panoramasoltag var også monteret,
sådan at man også fra bagsædet kunne se op i himlen.
Motorrum
Naturligvis kan motorklappen selv holde sig oppe, uden de primitive
bærestænger, som ses i alt for mange biler.
På
trods af den store maskine og det meget udstyr, der skal være plads
til i motorrummet, er der god orden og overskuelighed. Det er
tydeligt, at V6’eren er ”den lille”, hvorfor der er plads foran
motoren til den længere V8’er.
Interiør
Allerede når man åbner døren føler man, at der er tale om en bil i
den eksklusive del af markedet. Dørene er gedigne, og lyden er
rigtig, og ikke à la øldåser...
At
sidde i førersædet er en nydelse. Der er indstillelig til både små
og store. Bilen var udstyret med el-sæder med memory, hvorved man kan
indstille rat, spejle og sæde til tre forskellige førere, sådan at
bilen selv indstiller alt dette, når der skiftes fører…
Instrumentering er i orden og placeret, så det er til at finde ud
af, at betjene det meget udstyr, for hvilket listen er næsten
uendelig.
Klimaanlæg, regnsensor og fartpilot er standard, og man kan nærmest
ikke opdrive en Mercedes uden automatgear (standard i de største
modeller). Klimaanlægget var i den prøvede bil med separat
indstilling af temperatur for de 4 primære siddepladser. Sætter man sig på bagsædet, forstår man hvorfor denne model er så
populær som taxa – der er imponerende god plads, og en behagelig
siddekomfort – også for voksne. Bagagerummet er af en størrelse, der gør, at der er plads til
bagagen til hele familien på ferie.
Kørsel
Når
man starter V6-motoren
hører man den næsten ikke. Først ved kraftige
accelerationer, kan man høre, at den skal trække den næsten 1700 kg
tunge bil. Ved jævn fart – også dem, der kun er tilladt sydpå, er
det faktisk kun stereoanlægget, man hører. Det er i øvrigt et
udmærket anlæg med god lyd – også i bassen.
Vejbeliggenhed og øvrige køreegenskaber er, som man kan forvente af
en stor moderne bil i denne
prisklasse, nemlig sublime.
Brugtmarkedet W124-modellen kom i 1985, og blev afløst af W210-modellen i 1995.
W124’erne kan købes fra meget små priser, men en 6-cylindret 300
diesel – tidligere taxa – i fornuftig stand kan købes for under
100.000,-. Derved får man en slidstærk bil med ”stjernen” ude foran,
og en god campingtrækker, dog ikke til 2½-m-vognene. Bilerne vil dog
have kørt ret mange km, men dette er ikke væsentligt for Mercedes’
biler, såfremt de er serviceret og passet fornuftigt. Af
svaghedstegn er naturligvis rusten, da der er tale om ældre biler,
men også forhjulsophæng er lidt svagt på disse modeller, hvorfor man
bør være særligt vågen overfor disse. De
nyere – og bredere – W210’ere har ingen generelle problemer, udover
nogle rustmæssigt svage døre på de tidligste modeller (1995-1997).
De fleste af disse angrebne døre er dog blevet skiftet under
Mercedes’ rustgaranti, hvorfor det ikke bør være et problem, men vær
vågen overfor dette. De
billigste af disse biler, er naturligvis de tidligere taxa’er, hvor
man kan finde 4-cylindrede 220 D’ere og 6-cylindrede 300 D’ere til
under 200,000,-! Også den 5-cylindrede 290 TD’ere kan købes i dette
prisleje. Denne er med turbodiesel, og er egentlig en ”neddroslet”
Mercedes Sprinter-motor, hvorfor der er tale om lidt mere af en
”arbejdshest”, hvilket kan høres på den meget rå lyd. Den er til
gengæld endnu mere nøjsom med brændstoffet end de to andre, og meget
mere slidstærk. Samtidig er det let, at ”chiptune” motoren til
Sprinterens 170 Hk i stedet for de 129, som den er født med. Der
er på brugtmarkedet et meget stort udvalg, i forskellig alder,
udgave, stand og km-tal.
Konklusion Har
man råd til, at købe en ny ”Mercer”, får man et eksklusivt
motorvejs-lokomotiv, hvor økonomien er fornuftig. På trods af den
høje købspris, bliver den samlede driftøkonomi fornuftig, da
værditabet i procent er imponerende lavt for Mercedes’ biler.
Samtidig er der tale om en kvalitet, som Mercedes er kendt for, så
der ikke bør komme væsentlige uforudsete udgifter. Gør
ens privatøkonomi, at der må købes brugt, får man her rigtig meget
bil for pengene, også selv om, at der vil være tale om en bil med
rigtig mange kilometer ”på bagen”.
FAKTA
Model:
|
Mercedes-Benz
|
Mercedes-Benz
|
Mercedes-Benz
|
Mercedes-Benz
|
|
E
200 kompressor
|
E
240
|
E
320
|
E
500
|
|
Pris: |
739.000 |
797.000 |
945.000 |
1.249.000 |
|
Slagvolumen (ccm): |
1796 |
2597 |
3199 |
4966 |
|
Cylindrer/ventiler /oktan: |
R4/16/95 |
V6/24/95 |
V6/24/95 |
V8/32/95 |
|
Max. Ydelse (HK/kW/omdr.): |
163/120/5500 |
177/130/5700 |
224/165/5600 |
306/225/5600 |
|
Drejningsmoment (Nm/omdr.): |
240/3000 |
240/4500 |
315/3000 |
460/2700 |
|
Trækhjul: |
Baghjulstræk |
Baghjulstræk |
Baghjulstræk |
Baghjulstræk |
|
Acc. 0-100 km/t (sek.): |
9,6 |
8,9 |
7,7 |
6,1 |
|
Topfart (km/t): |
230 |
236 |
245 |
250 |
|
Kørselsøkonomi EU-norm (km/l): |
11,9 |
9,5 |
10,1 |
8,7 |
|
Egenvægt (kg): |
1570 |
1570 |
1645 |
1725 |
|
Totalvægt (kg): |
2105 |
2105 |
2170 |
2250 |
|
Tilladt påhængsvægt (kg): |
1900 |
1900 |
1900 |
1900 |
|
Dimensioner L/B/H (cm.): |
485/182/144 |
485/182/144 |
485/182/144 |
485/182/144 |
Model:
|
Mercedes-Benz
|
Mercedes-Benz
|
Mercedes-Benz
|
Mercedes-Benz
|
|
E
200 CDI (taxa)
|
E220 CDI
|
E
270 CDI
|
E
320 CDI
|
|
Pris: |
733.332 |
791.666 |
843.999 |
954.999 |
|
Slagvolumen (ccm): |
2148 |
2148 |
2685 |
3222 |
|
Cylindrer/ventiler /oktan: |
R4/16/diesel |
R4/16/diesel |
R5/20/diesel |
R6/24/diesel |
|
Max. Ydelse (HK/kW/omdr.): |
122/90/4200 |
150/110/4200 |
177/130/4200 |
204/150/4200 |
|
Drejningsmoment (Nm/omdr.): |
270/1400 |
340/2000 |
400/1800 |
500/1800 |
|
Trækhjul: |
Baghjulstræk |
Baghjulstræk |
Baghjulstræk |
Baghjulstræk |
|
Acc. 0-100 km/t (sek.): |
12,0 |
10,1 |
9,0 |
7,7 |
|
Topfart (km/t): |
203 |
216 |
230 |
243 |
|
Kørselsøkonomi EU-norm (km/l): |
15,9 |
16,4 |
15,4 |
14,5 |
|
Egenvægt (kg): |
1585 |
1610 |
1665 |
1735 |
|
Totalvægt (kg): |
2120 |
2145 |
2200 |
2260 |
|
Tilladt påhængsvægt (kg): |
1900 |
1900 |
1900 |
1900 |
|
Dimensioner L/B/H (cm.): |
485/182/144 |
485/182/144 |
485/182/144 |
485/182/144 |
Bilen
var venligst udlånt af: DaimlerChrysler Danmark.
|