Efter at have kørt 4.000 km i den opdaterede Suzuki Grand Vitara 2,4 GLX,
var det noget af et paradigmeskift at komme ud og køre i redaktionens egen
Grand Vitara 1,9 DDIS. Forskellen skulle være oplagt, men konklusionen blev
ret overraskende.
Forestil dig at du lige har tilbragt 16 dage i en ny bil, der ikke har kørt
10.000 km. Kl. 9 afleverer du den tilbage til importøren i Køge, og kl.
10.30 henter du ”vores egen” redaktionsvogn, der skal trække samme
campingvogn en tur til Jönköping og retur. Med godt 30.000 km på
speedometer, er den stadig ”en nyere bil”. Men oplevelsen var ikke til at
tage fejl af. Traktor - tænkte jeg.
Efter en tur til Elmia, årets største nordiske campingmesse, var indtrykket
dog noget mere nuanceret. Der ”er” forskel på de to modeller. Især på
lydniveauet og trækkraft. Besøgte du Sommerkaravanen 2009, så du sikkert
vores Suzuki redaktionsvogn. Den er letkørt og omgængelig, så det er lagt
fra hver dag "chefen" selv, som kører i den.
Selv om der sejler en færge hvert 20'ende minut, så er de meget smidige hos
Scandlines og HH-Ferries. Er der ventetid, og plads hos kollegaerne
(konkurrenten), så fyldes der op inden afgang. Og så var vi endda så
heldige, at "den sidste lastbil var 2 m. for lang." Han måtte bakke ud igen,
og give plads for vores kortere vogntog.