Banner
from Camping Haller will be placed here
Campingplads ved Balaton-søen.
Ungarn
ligger midt i Europa og er 93 036 km² stort. Landet er en
republik med 10.1 mio. indbyggere. Hovedstaden er Budapest, ca.
1,8 millioner indbyggere. Befolkningen taler Ungarsk, et
finsk-ugrisk sprog, men mange taler engelsk eller tysk.
Landets er
rimeligt nyt som campingland og det er da også et besøg værd
ikke mindst på grund af de mange solskinstimer ca. 2000 timer om
året. Møntfoden er en forint (HUF) og en dansk krone er ca. 33
HUF. Ungarn gennemskæres af de to store floder Donau og Tiza.
Den vestlige del af landet er meget afvekslende med bakker og
skovklædte bjerge. Denne del af Ungarn er tæt befolket og jorden
udnyttes intensivt til landbrug. Den østlige del af landet er
dækket af en stor lavslette, pusztaen. Der er flere hundrede
campingpladser i landet og de fleste er åbne fra maj til
slutningen af september. Mange pladser befinder sig i nærheden
af kurbade. Det anbefales at man reserver plads forud. Vejnettet
er generelt godt, men i landdistrikterne er vejene ofte smalle
og med masser af lastbiler og landbrugsredskaber. Der er
følgende hastighedsbegrænsninger: På motorvej 120 km,
motortrafikveje 100 km, landeveje 80 km og 50 km i byerne.
Færdselsregler og skilte svarer til forholdene i de øvrige
europæiske lande. I Ungarn ses der meget strengt på
spirituskørsel og promillegrænsen er 0. Forsikringspapirer på
både bil og campingvogn skal medbringes, indregistreringsattest,
DK skilt, det grønne kort , sygesikringsbevis og det røde SOS
kort, samt den røde advarselstrekant.
Yderligere
oplysninger om Ungarn på Ambassaden i København tlf. 39 63 16
88.s
Hungarian
Tourist Office
Birger Jarlsgatan 22, 4 sal
S-114 34 Stockholm
E-mail:
htstockholm@swipnet.se
Web-site:
www.ungarn.dk
|