|
Nyhed:

Nu kan du reservere plads til din campingvogn på
campingpladser i Frankrig.
tryk her:
41 pladser i Frankrigs
skønne regioner
 De
41 campingpladser (3 og 4 stjernede) fra kæden Sites &
Paysages de France inviterer jer til at tage af sted langt
fra den slagne vej. At vælge en campingferie fra kæden Sites
et Paysages, det er at være sikker på at få en anderledes
ferie. Feriestederne er altid beliggende midt i storslåede
områder. De bliver styret af fagfolk, som ikke kun har sans
for service, men også er stolte af deres område af landet.
Se mere her:
Camping
La Résidence
- Den (tidligere) danske plads i Frankrig
Pladsen
var tidligere ejet af danske
Allan Jørgensen og hans
franske kone der også taler dansk. Nu har de solgt pladsen til
et fransk ægtepar. Men Allan og hans kone vil stadig kunne
træffes på pladsen, da de hjælper det nye lejrchefpar i gang
idet første år.
Aktiviteter: kano, huleklatring, vinture m.m.
Læs mere om
pladsen her:
Les Acacias ****.
Medlem af F.F.C.C.

Campingpladsen er åben fra 1. april til 5. oktober.
Pladsen bærer prædikatet "kvalitetscamping".
For yderligere oplysninger om byen Cernay og dens
turistaktiviteter, se turistbureauets
hjemmeside her.
I et lille grønt område omkranset af floden "la thur" og af en
svanepark tæt ved centrum ligger campingpladsen Acacias.
Foruden campingpladsens komfort, finder man en fredfyldt ro.
I nærheden af campingpladsen finder du:
- mange fritidsaktiviteter: overdækket svømmebad,
dykkerklub, tennisbaner, ridning, stier til mountainbikes,
udlejning af cykler.
- gåture udarbejdet af vorgeserklubben med god udsigt til
landsbyerne og til Alsacesletten, Schwartzwald og Alperne.
- Talrige fødevarer og andre butikker.
Ture og udflugter
- cernay har 10.300 indbyggere. Den ligger på et priviligeret
sted i skæringspunktet mellem de to vigtigste turistveje i
Alsace, og de er Route de Vins og Route des Cretês.
- fra cernay har man meget let mulighed for at køre mod
Schweiz og Tyskland. Basel og Freiburg befinder sig mindre end
en time borte.
- De umiddelbare omgivelser: Økomuseet i Alsace, turisttoget i
dollardalen, mulhouse og dets museer: biler og jernbaner,
Colmar: musseet Unter Linden og de gamle alsaciske huse.
Mange folklore oplevelser i omegnen. Pris for en standplads
til to personer: 11 €
Et medlemskort giver medlemmer af F.F.C.C og samarbejdende
foreninger mulighed for at få en gratis nat for hver fem
betalende og kortets løbetid er et år.
Se mere her:
La
Samaritaine (120
pladsen, 2.5 ha)
er en 3 stjernet campingplads i et roligt og virkelig idyllisk
område. Et paradis for naturelskere, vandreentusiaster og
historieinteresserede.
Den nærliggende skov er et paradis for gåture, hesteridning og
cykling.
Inde på campingpladsen er alt udstyret blevet fuldstændigt
moderniseret til din brug, komfort og dit velbefindende:
Bademulighed ved sø indrettet med kunstig strand der er
overvåget om sommeren.
leje af hytte og campingvogn,
restaurant i landsbyen (1500 meter væk),
Kiosk på campingpladsen (i sæsonen),
købmand, brødudsalg,
vaskeri,
udlån af bøger, TV rum og spillehal.
Børnene vil også hygge sig i klubben for 5-10 årige og på
stranden, hvor der også er forskellige vandlege/spil til deres
rådighed.
Vores pladser til telte er fra 100 til 180 m2 og er dækket med
græs og omkranset med blomsterhække. De har alle adgang til
elektricitet og nogle har udtag til vand og er med afløb.
Alle vores hytter er fuldt udrustet til 4-6 personer.
Amerikansk køkken, stue, to soveværelser, badeværelse, en
masse opbevaringsplads og en overdækket terrasse med bord og
stole.
Læs mere (på
dansk) på
campinglasamaritaine.com
Camping
Saint Disdille
Pladsen, der ligger i centrum af Leman-området mellem sø og
bjerg, byder dig velkommen i
et grønt område, hvor alt er sat ind på at gøre livet
nemmere for dig.
Værd at se
Thollon-les Mémises:
Utrolig udsigt over Leman søen.
Paragliding, mountain-bikes og vandreture.
Thonon-les-bains.
Slot med vinkælder og salg af vin.
Chablais museet
Økologisk museum for fiskeri
Småture på søen i båden "KOLIBRI".
Større ture hvorhen du vil med "CGN".
Yvoire
Middelalderlandsby
"De fem sansers have"
Vivarium.
Værd
at se
Centrum af Thonon 3 km væk.
Geneve med dets springvand 30 km borte.
Evian med dets casino 5 km borte.
Abondance dalen
Med de gamle gårde
med ost
og med et kloster samt et lille slot.
Morzine dalen.
Le Biot med det mekaniske musikmuseum.
Morzine: svævebane fra Nyons, elastikspring.
Montriond: med søen, Ardentvandfaldene
og landsbyen med Lindarets geder.
Se vores park af
mobilhomes og tag hjemmefra uden noget grej.
I vores mobilhomes disponerer de over en bolig i fri natur, fuldt
møbleret og udstyret til en familie.
Vores mobilhomes befinder sig i et roligt og skyggefuldt
område.
De er fuldt udstyret med det hele undtagen med "privat"
linned.
Læs mere på
www.disdille.com
Camping
Domaine de la Catinière

er navnet på en dejlig campingplads, der ligger i en
stille grøn dal, ca. fem kilometer fra Honfleur, 1½ times
kørsel fra Paris og 20 min. fra færgen ved Le Havre.
Denne familiecamping består af pladser adskilt af små hække og
hvis De ikke har deres egen campingvogn kan vi tilbyde Dem at
leje et mobilhome eller en stråtækt hytte. Lejrchefen
glæder sig til at modtage Dem og gøre Deres ophold så
behageligt som muligt.
Pladsen kan bl.a. tilbyde:
Sanitetsforhold med al komfort -
Gratis brusebad -
Babyrum -
Handicaprum
Vaskemaskiner/tumbler.
"Camping
Domaine de la Catinière" er medlem af kæden ”Sites et Paysages”
en stor familie af campingpladser (3 og 4 stjernede) der
ligger de gode steder i Frankrig: på landet, ved havet og i
bjergene.
Kæden af campingpladser går ind for de gamle værdier såsom
kvalitet, smilet ved første møde og rene omgivelser det er
alle er garanti for en god ferie.
Oplevelser i nærheden af pladsen "Camping Domaine de la
Catinière". Honfleur (havn, museer, gallerier, kirker, marked
m.m.
Normandie broen -
150 km stier til vandreture -
Distillerierne - (Calvados, DOM) -
Casino i Deauville og Dieppe.
Læs mere om
pladsen her:
Les-Eaux-Chaudes
Campingpladsen er en
trestjernet middelstor campingplads (153 pladser som er
skyggefulde og velafmærkede) og har ny sanitets anlæg.
Den
ligger ret tæt ved bymidten og ved kuran-lægget.
Der går pendulbus mellem de forskellige lokaliteter. Pladsen
har
en varm familieagtig atmosfære og er beliggende i regionen
Haute Provence, som især er kendt for sit fritidsliv.
Digne er et ideelt sted for at foretage køreture til f.eks Sisteron
hvor man kan se
Citadellet, Verdon med den kendte "Canyon", adskillige kendte
og smukke søer Castillion,
Ste-Croix, Serre-poncon. Et lille turisttog kører mellem Digne-les-Bains
og Nice.
Stedet er et paradis for bjergvandring (middelhøje bjerge).
Der er mange afmærkede stier hvorfra man har en storslået
udsigt. Digne er et kursted som er kendt for sit gode klima
p.g.a. solen og en ekstremt klar luft. Temperaturen er stort set som
ved Middelhavet, men med en afgørende forskel: der er køligere
om natten. Der er koncertsale, mange museer, og den berømte Corso fest for lavendelblomster
som er en himmelsk blanding af farve
og duft.
Se mere her:
www.campingleseauxchaudes.com
Camping
la Celestine
I hjertet af den geologiske nationalpark ”Alpes de Haute
Provence”, 15 km fra kurstedet Digne les Bains, ønsker folkene
bag campingpladsen ”La Celestine” Dem velkommen i deres
grønne og skyggefulde oase.
Celestine, der ligger i 547 meters højde ved bredden af floden
Asse, omgivet af bjerge, råder over 100 pladser fordelt på
mere end 3 hektar.

Celestine kan i sæsonen tilbyde friskbagt brød, egen lille
købmand, is, bar, underholdning samt mulighed for køb af varm
mad.
I centrum af Celestine
forefindes der 8 luksuscampingvogne som De kan leje på uge-
eller månedsbasis (husk at reservere).
Udover de traditionelle fritidsbeskæftigelser såsom fodbold, volley,
bordtennis, badning ... giver Celestine Dem også mulighed for
at benytte det privatejede Domaine de l’Asselou, 110 hektar
naturområde og med direkte adgang fra campingpladsen. De vil
altså til Deres disposition have et helt unikt naturområde med
mere end 20 km afgrænsede stier der snor sig gennem
lavendelmarker. Kort over
området udleveres ved ankomsten.
Alt efter
hvilken form De er i, vil man også kunne forestille sig ture i
underskoven med timian og Rosmarinområder. Er De heldig ser De
en hjort eller finder en fossil.
I en højde af
mellem 500 og 950 m findes der stier der fører Dem op på
toppen af bjerget, hvorfra De har en ubeskrivelig udsigt til
slugten Gorges de Trévans, montagne de Beynes, Chiran... ja
helt Til Mont
Ventoux eller Montagne Ste Victoire i klart vejr.
De mest
sportsivrige kan leje mountainbikes på campingpladsen.
Se mere her:
www.camping-lacelestine.com

Domaine
de la Barbanne
Man når ikke at åbne Internetsiden til ”Domaine De la Barbanne”
før der jager en drueklase med ansigt hen over skærmen.
Adskillige hentydninger (flasker og druer), får læseren
til at forstå at landsbyen ikke er et tilfældigt sted. Byen
hedder Saint-Emilion og er beliggende i sydvestfrankrig. (God
kørevejledning på engelsk findes på hjemmesiden).
-
Man tilbyder 12 forskellige gratis aktiviteter i løbet af
sæsonen: minigolf, kæmpeskakspil, Baby-foot o.s.v. (resten
finder du selv ud af)
-
Der er en klub for de små: man lærer at lave mad!!
-
For de større er der et vandområde med forskellige bassiner.
Campingpladsen
foreslår at man i sæsonen ser nærmere på vinmarkerne og man
disponerer over et alsidigt program med udgangspunkt på
campingpladsen. Det vigtigste ord er DEGUSTATION =
vinsmagning. Campingpladsen kan tilbyde et program rigt på
syns- og især smagsoplevelser. Det er klart at det i
St.-Emilion især drejer sig om vin, selv om der dog er plads
til undtagelser.
Et godt tilbud: Har man lyst til at fiske, kan man bare tage
sit grej med, det er nemlig gratis. Pendulbuskørsel til
St.-Emillion.
Se mere her:
www.camping-saint-emilion.com
|