Campingferie.dk
Hinshoej Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg

Opdateret: 29. juli 2010 Online: 721 brugere
Forsiden
Camping i Danmark
Find en campingplads
Hvad koster det?
Besøgte pladser
Fastligger 2004
Efterårsferie 2008
Wellness 2007 Trip
Wellness 2007 Trap
Wellness 2007 Træsko
Julecamping 2007
Juletur til Øresunds- regionen 2008
Vinteråbne pladser
Hotspot pladser (Trådløst internet)
Camping i udlandet
Finland
Frankrig
Holland
Irland
Italien
Luxemburg
Norge
Portugal
Schweiz
Spanien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Camping Chéque
ASCI Eurocampings (8200 pladser i Euro.)
Campingpladser langs motorvejene
Gåde råd
Campingpas
Hastigheder
Besøgte pladser i udlandet
4 pladser i Frankrig
Markaryd, Sverige - 1
Markaryd, Sverige - 2
Markaryd, Sverige - 3

Forlænget sensommerweekend i Markaryd - del 1

Bare 80 km nord for Helsingborg ligger Markaryd. For de fleste er Markaryd bare et par skilte, som ses på Europavej 4, på vejen videre nordpå. Men lige som i de mange andre små svenske byer du drøner forbi, er Markaryd også et besøg værd. Nogle vil måske bare ofte et øjeblik på stedet, andre en dags tid. Og så er der dem, som giver sig tid til at lære byen og egnen at kende, og finder ud af, at her faktisk er ganske hyggeligt og et sted, der er værd at ofre et par dage på. Velkommen til en beretning fra en forlænget weekend, der starter en fredag formiddag på en af Scandlines færger mellem Helsingør og Helsingborg.  


Når det ikke er en af de store rejsedage, kommer du hurtigt med færgen, for der er 20 minutters drift det meste af dagen. På vej ud af havnen sejler du forbi Kronborg. Selv om vi er på vej ud, så kan man alligevel ikke lade være med at tænke på, at nu må vi snart får besøgt slottet igen. Det er trods alt over 20 år siden jeg var derinde sidst. Men lige nu lokker Markaryd.


Overfarten er forbavsende hurtig. Hører du til dem der vil "handle toldfrit" skal du lige lære det særlige dansk -svenske system. I dansk farvand er det sprutten der er billig. Når du når til den svenske del af Øresund, lukker de af for spiritussalget og op for cigaretsalget. Det er et show, som spilles af mange gange hver dag. Her er vi på vej ind i Helsingborg havn.


Det er let at finde ud af Helsingborg og nordpå. Men hold nu øje med skiltene, for frakørslen til først det nordgående spor af E4 og E6 (som fortsætter mod Göteborg) og senere mod Stockholm (E4) kommer hurtigt. Vi har et barnebarn og hans mor med på turen, og kører i 2 biler, så "drengene" er kørt i forvejen. Vil vil nemlig på vejen op besøge Dinoland, som ligger i Nyvång ca. 10 km nord for Helsingborg. Du kan let at se hvornår du skal dreje fra, for Dinoland ligger ved foden af dette slaggerbjerg, som kan ses langt væk. Der er også tydelige skilte ved frakørslen på motorvejen.


Følg skiltene ned gennem Nyvång, hold øje med frakørslen ligger efter at du har kørt over banen. Tag bare campingvognen med, der er god plads på parkeringsarealet. Når du kommer til indgangen, skal du bare gå lige ind i "Dinoens gab", så ligger billetsalget til højre.


Bortset fra hovedet ved indgangen er der ikke meget meget dinosaur det første stykke. Men der må have været nogen forbi, for rundt omkring findes der disse røde fodspor, som "nogen" må have sat. Det hjælper også til med at holde fantasien i gang hos de mindste.


Ved indgangen er der en lille cafe, hvor du kan få kaffe, kage, vafler, sodavand og de almindeligste svenske pølsevognsretter. Bag cafeen ligger der en stor legeplads, hvor der også findes forskellige kørende forlystelser. Da vi købte billetter, fik børn en gratis tur til en af de kørende maskiner. Det fik vi glæde af efter dagens eneste regnbyge.


Maggie har, sammen med hendes familie, lige overtaget Dinoland. Hun fortalte, at de tidligere havde et rejsende tivoli, men har nu valgt at blive stationære. De har planer om at udvide aktiviteterne i Dinoland, så der er mere at lege med og se på.


Dinoland er andet en dinosaurerne. Der findes også en junglesti, der dog p.t. er lukket efter et stormvejr, hvor der væltede mange træer i området. Så er der en sti op på bjerget, hvor der findes to udsigtsplatforme.


Vi gik lidt skævt i skiltningen, så vi kom til at starte med en tur op på "bjerget". Vejen derop går rundt langs bakken, og selv om vi komme højt op, så er den ikke specielt sejl at gå på. Men har du børn med, så er det dinosaurerne der trækker.


Oppe fra den lavest udsigtsplads er der nu ganske god udsigt over egnen. Helt oppe på toppen er det selvfølgelig bedre. Her ser du parkeringsområdet, hvor vi holder som den eneste bil med campingvogn. Til venstre kan du se nogle af de gamle teglværksbygninger, der i dag er indrettet som museum. 


Vi skyndte os ned af bakken igen, og fandt vejen ind til dinoområdet. I starten af det står der denne Stegosaurus, der var en panserdinosaur fra Nordamerika. De var mellem 4 og 9 meter lang, havde to hjerner, en lille i hovedet, og en lidt større ved hoften, som skulle styre bagben og hale. Stegosaurus uddøde for 140 millioner år siden. Denne dinosaur var den eneste vi måtte kravle på, og den var modificeret på ryggen, så børn let kan kravle op og ned af den.


Da vi havde leget lidt med Stegosaurus, kom dagens eneste byge, så vi måtte, fordi vi ikke havde taget paraplyer med fra campingvognen, i læ ved cafeen. Det tog hele motivationen hos den mindste. Derfor valgte vi at lege lidt i legeområdet og tage en tur i karrusel, mens motivationen langsomt vendte tilbage.


De første dinoer vi mødte var lidt skuffende, for de små Hyracotherium var de første urheste der levede i Nordamerika for 5 mil.. år siden. Hyracotherium var oprindelig skovdyr, som gennem årene udviklede sig til nutidens letløbende elegante dyr. De udvandrede til Asien og Europa, og døde ud i Nordamerika, hvor de først vendte tilbage, da det blev genopdaget i 1500'tallet.


De over 30 dinosaurer var alle placeret i naturlig størrelse i terrænet på en rute, som er lagt så du ikke kan se dem alle på en gang. Næste dinosaur var denne kæmpe, som er en Triceratops. Triceratops var den sidste af de store horndyr. Den var almindelig i Nordamerika for 75 mil. år siden, blev op til 9 m lang og vejede mellem 5 og 8 tons. Dens 2 m. store hoved kunne veje op til 2 tons. Triceratops, der betyder trehornet ansigt, var i øvrigt planteæder.


Herefter går det slag i salg rundt på turen. Af og til høre du noget pusle i skovbunden. Er de nu også døde alle sammen? Bare rolig, pusleriet kommer fra en større flok geder, der er med til at holde vegetationen nede. Her ser du en Ankylosauros, som uddøde for 70 mil. år siden. Den levede i alle verdensdele, og var pansret og pigget, så den ikke kunne ædes af de mange store rovdyr, der fandtes på samme tid.


Denne Pelycosaurus var en typisk repræsentant for daglysøglerne, hvis herredømme toppede for ca. 280 mil. år siden. Den høje finne på ryggen har, ifølge mange forskere, væres en slags radiator, der kunne fange solens stråler for at varme kroppen op, og tilsvarende afkøle kroppen, hvis den blev for varm. Drengen foran Pelycosaurus er fra nutiden. Han er svensk, hedder Rasmus og er ca. fra 2003. Hans mor ved godt at han ikke må gå ind til øglerne. Men det glemte hun at fortælle ham.


Hvad er nu det for en haveslange, der stikker frem bag den lille trægruppe?


Det er såmænd bare den sidste del af halen på denne Diplodocus, der holdt til i de store marskområder i Wyoming i den sidste del af Juratiden for mellem 140 og 180 mil. år siden. Diplodocus spiste for det meste vandplanter og de smådyr, der fulgte med, når den bed store bidder af planterne. Den bedste forsvar mod datidens rovdyr var holde sig fra landjorden, og blive ude i vandet.


Dagens sidste dinosaur er også den mest frygtindgydende. Det er nok de færreste som turde gå videre, hvis de så dette store hoved med de mange tænder i munden.


Tyrannosaurus Rex (Tyranøglernes konge), der døde som en af de sidste kæmperovdyr for ca. 75 mil. år siden, er nok det mest frygtindgydende rovdyr, der har boet på vores planet. Den målte op til 15 m. fra halespid til næsetip, og kunne veje 7 tons. De barberbladskarpe tænde i den store mund, kunne blive op til 18 cm lange. Forskerne er de seneste år blevet i tvivl om den nu var jæger eller ådselsæder. Intet er bevist, men havde der levet mennesker på joden samtidig med den, ville de nok have holdt sig væk. Modet svigtede da også, da den skulle tages i nærmere øjesyn. (Maggie. Undskyld at vi gik på den anden side af snoren denne ene gang, men T Rex var altså spændende). I næste afsnit kan du læse om de campingpladser vi besøgte på turen.

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2008

 « Markaryd 2008 del 1  Markaryd 2008 del 2  » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2010 © Neslein Kommunikation ApS