Så oprandt store bededags ferien hvor vi jo kunne have nogle dage i sammenhæng og selvfølgelig skulle vi på camping.
Valget faldt på Vesterlyng Camping tæt på Havnsø, pladsen ligger utroligt smukt beliggende ved strand og en fantastisk natur lige
udenfor pladsen, der er en frisk gåtur til Havnsø hvor man kan få sig en is og ellers kigge på det lille hyggelige havnemiljø.
Selve pladsen er utrolig flot anlagt og ligger i forskellige niveauer, men pladsen er dejlig flad der hvor man sætter vognen op,
så det er ikke det store problem at få vognen nivelleret og få forteltet på. Vi nøjedes dog med en shadow da vores gode venner ved
siden af havde sæt fortelt på, og så kunne man jo låne lidt ly der.
Pladsen har gode faciliteter og mens vi var der var der rent og pænt, der var masser af varmt vand i hanerne også ved håndvaskene
og tillige sæbe, der var ikke kø ved bruserne da jeg ankom, godt nok sikkert ikke som en af de første, men dog inden middag og der
var også pænt når man kom sidst på aftenen. Der er møntindkast ved bruserne så man skal huske småpengene inden afgang, man er dog
ved at installere et kortsystem så dette undgås.
I receptionen bliver man budt velkommen af Torben og Lone som venligt angiver ens plads og hvis man ellers behøver noget er de altid at
træffe.
Ved siden af er der en pæn lille butik med et pænt udbud af de dagligvare der jo altid glemmes i farten og brød og kager bages
frisk hver dag og selvfølgelig har de et større udbud af is og slik så aftenturen med hunden kan få et sødeligt indhold.
Der er gode legefaciliteter på pladsen, både hoppepuder og mange legeredskaber på et dejligt stort område overfor receptionen, endvidere
er der også de populære mooncars der mod betaling kan lånes.
Der er også swimmingpool på pladsen, det var godt nok lukket her så tidligt på sæsonen, men det så da fint ud når man forestillede
sig 25 grader og sol.
Og naturen er i højsædet her, der er mange muligheder for gåture og selvfølgelig også køreture, vi var så heldige at vi så solnedgangen
ud over øerne om aftenen og det giver en fantastisk aftentur med sådan en kulisse.
Så skulle du have tanker om en tur i det vestlige Sjælland så kunne turen gå til Vesterlyng Camping, vi havde i hvert fald nogle gode
dage og pladsen.