Campingferie.dk
Aabybro Camping
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg

Opdateret: 29. juli 2010 Online: 740 brugere
Forsiden
Camping i Danmark
Besøgte pladser i Danmark
2009
De Hvide Svaner
Frigård Camping
Hasmark Strand Feriepark
Jesperhus Camping og Feriecenter
Juelsminde Strand Camping
Nordsø Camping & Badeland
Randers City Camp
Storebælt Camping & Feriecenter
Western Camp
2008
Borrevejle Camping og Hyt'otel
Copenhagen Camping
FDM Holbæk Fjord Camping
Roskilde Camping
TopCamp Terrassen Camping
Vindbyøre Camping
2007
Himmerland Camping & Feriecenter
Klim Strand Camping
Lundø Camping
Vesterlyng Camping
2006 og før
Bøjden Strand Feriepark 2005
DCU Camping Blommehaven 2005
Fastligger 2004
Gammelmark Strand Camping 2005
Hampen Sø Camping & Hytteby 2005
Lillebælt Camping 2005
Vinteråbne pladser
Hotspot pladser (Trådløst internet)
Camping i udlandet
Finland
Frankrig
Holland
Irland
Italien
Luxemburg
Norge
Portugal
Schweiz
Spanien
Sverige
Tjekkiet
Tyskland
Ungarn
Østrig
Camping Chéque
ASCI Eurocampings (8200 pladser i Euro.)
findAcamping.com (5400 pladser i Euro.)
Campingpladser langs Europas motorvejene
Campingpladser langs E20 i Danmark Ny
Campingpladser langs E39 i Danmark Ny
Campingpladser langs E45 i Danmark Ny
Campingpladser langs E47 i Danmark Ny
Campingpladser langs E55 i Danmark Ny
Gåde råd
Campingpas
Hastigheder
Besøgte pladser i udlandet
4 pladser i Frankrig
Markaryd, Sverige
Andre pladser i Danmark
Efterårsinspiration 08
Fastligger 2004
Wellness 2007 Trip
Wellness 2007 Trap
Wellness 2007 Træsko
Julecamping 2007
Juletur til Øresunds- regionen 2008

Jul på Hundige Strand Familiecamping

Det er en mørk, kold og blæsende juleaften. Sådan kunne indledningen til De Nattergales nye juleføljeton godt lyde - men det gør det ikke. Tværtimod er det en hyggelig juleaften på Hundige Strand Familiecamping, hvor godt 20 sjæle fra vores planet, af forskellige årsager har valgt at tilbringe deres juleaften. 8 - 10 af vognene har gjort ekstra meget ud af deres juleudsmykning. Førstepladsen går nok til Torben fra Valby, der påstår at det er julemanden, der har sat sin kane og rensdyr foran hans Knaus.


Torben som sidder til venstre, er turistbuschauffør med ca. 300 rejsedage om året. Han foretrækker, når han er hjemme, de hyggelige omgivelser i hans centralopvarmet Knaus, frem for stenbroens kolde og golde ørken. Centralvarmen og den elektrisk gulvvarme gør campinglivet til en fornøjelse året rundt. Og så har han altid tid til en kop kaffe og en hyggesnak, f.eks. sammen med  Thomas fra Hundige Strand Familiecamping.


Hundige Strand Familiecamping bliver om vinteren først og fremmet brugt af de mange håndværkere, der arbejder rundt omkring på de Østdanske byggepladser. I weekends er der også et stort rykind af campister, som er på familiebesøg på egnen. Her ser du en af håndværkervognene, der har forsøgt at holde lidt mere på varmen med isoleringsmåtter. Det er ok at minimere træk under gulvet, men man skal passe meget på at man ikke kommer til at blokere for vognens tvangsventilation og gasvarmeovnen luftindtag under vognen.


Reinhard fra Rostock har de senest 3 år arbejdet som bygningshåndværker i Danmark En stor del af tiden har han resideret fra Hundige i sin Tabbert. Når tiden tillader det, får han besøg af sin kone Kilian. De bruger så fridagene med at se på den herlige danske natur, der ikke er så overrendt som på Rostock-egnen, og de hyggelige danske byer.


Her ser du Kilian og Reinhard ved frokost bordet. Juledagene 2007 bliver tilbragt i Danmark. 2. juledag går ture hjem til Rostock, hvor nytåret skal fejres. Reinhard er tilbage på byggepladsen den 2. januar 2008.


Når man hu er havnet i Danmark i december måned, er der vel ikke noget der forhindrer lidt julehygge, som i denne hollandske Knaus Südwind. Knægten sad og hyggede sig alene, mens mor og far var ude og køre en tur. 


Kurt og Danny deler denne Cabby Crown 555 fra 1997-98. De er helårsfastliggere, har et Gerjak deltelt indrettet med en hyggelig siddegruppe og et ekstra køleskab. De har været fastligger i en del år, og nyder muligheden for at kunne nyde campinglivets glæder.


Hundige Strand Familiecamping er i gang med en større renoveringsomgang, hvor der bl.a. kommer et nyt el-forsyningsanlæg til alle enheder. Projektet går over en længer årrække, fordi der samtidig bliver planeret og sået nyt græs, så de nye enheder bliver så jævne og lækre som muligt.


En tur rundt på pladsen viste at gæsterne forstår at indrette sig. En af de mere sejlivede var denne teltligger, der tilsyneladende ikke havde noget imod udendørstemperaturer omkring frysepunktet. Jeg kunne høre en kraftig snorken inde fra teltet, og valgt derfor ikke at vække ham i middagsluren.


Mange forsøder den mørke juletid med elektrisk pyntelys. Her ser du en af de andre fastliggere, der både har julemand, lyskæder, pyntebuske og juletræ.


Her ser du den samme vogn (bagerst) i juleaftensstemning. Ved den forrest vogn er der både kravlenisse på fronten og lysende snemand i "forhaven".


Torben har sørget for at der ikke er trist og mørket i juledagen. Her ser du lysskoven foran den servicebygning, der indeholder bade- og toiletfaciliteter.


Lad os slutte juleturen af med et kik på Kurt og Dannys Cabby, hvor den kulørte lyskæde har blinkende lys. De fleste slukker deres julebelysning når de går i seng, og de sidste ved 01 tiden om natten. Jeg skal i øvrigt huske ønske alle vores læsere en rigtig glædelig jul og et godt nytår fra Hundige Strand Familiecampings gæster - og det samme gælder her fra "Deres udsendte julenisse".

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2007


Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2010 © Neslein Kommunikation ApS