Vemmetofte Strand Camping - I skovens dybe stille ro
Der er få campingpladser i Danmark, følelsen af "Langt ude i
skoven" er så fremherskende, som på Vemmetofte Strand Camping.
Overalt på pladsen hører du et lydbillede af vindens susen træerne, tilsat,
når vinden kommer fra øst, syd eller vest, en svag brusen fra stranden,
som ligger 150 meter væk. I 2011 har Vemmetofte Strand Camping,
som blev startet i 1971, i øvrigt 40 års jubilæum.
På en solrig og varm sommerdag, er
Vemmetofte Strand Camping en oase, hvis ishus besøges af både campister og
skovens gæster. Heldigvis er der god plads på de opstillede bænke.
Vemmetofte Strand Camping er opdelt i en række øst-vestgående veje, hvor der
med passende mellemrum er tværgående hække, så de fleste af lommerne rummer
10 - 14 enheder. Arealet er rimeligt jævnt, så der er i mindre grad brug for kiler.
Der er tradition for at mange lette campister vælger at bo på enheder ned
mod stranden.
Vemmetofte Strand Camping er populær som fastliggerplads, og de fleste er
placeret på campingpladens nordlige del.
I de fleste af lommerne er der placeret vandposter, så du ikke behøver at gå
ret langt efter frisk vand.
Det jævne areal gør at du møder autocampere overalt på pladsen.
Vemmetofte Strand Camping har lige inden for indgangen, et lidt større areal
på 12 enheder, der ofte benyttes af enten transitcampister eller til
arrangementer, f.eks. har Sommerkaravanen besøgt stedet to gange.
Hvis der mangler noget på pladsen, er det campinghytter. Der er desværre kun
3 stk, der ligger lidt nord for receptionen. Det er type 5B på 15 m2
og med fem sovepladser.
Vemmetofte Strand Camping har også et særligt "teltareal" hvor der bl.a. er
opsat overdækket borde til teltcampister.
Der er flere legepladser rundt omkring på pladsen. Ved indgangen finder du
to hoppepuder og en basketballbane.
I arealet tættet ned mod stranden er der flere "fritids-rum," f.eks. dette
legeareal, der har flere installationer.
Der er to veje til stranden. Den en går langs asfaltvejen ved indgangen, og
den anden ad denne sti gennem skoven.
Her finder du to aktivitetsområder til firbenede campister. Først en
"hundeskov" ...
... så en agility skov, med faste tilskuerpladser.
Går du en tur i skoven, så husk at få et kort med. Vemmetofte Strandskov
er ca 5 km lang og fra 500 til 2 km bred. Der er både løv-, nål- og
spøgelsestræer.
Vemmetofte Strand har et passende sandbælte og sandet bund. Der er dog også
områder med sten. Går du langs stranden mod vest, er der ca, 4 km. ind til
Fakse Ladeplads.
Cirka midt på Vemmetofte Strand Camping er der et stort serviceområde,
der også har en småbørnslegeplads, petanque bane og hvileborde.
I de røde servicebygninger finder du alle de faciliteter, der kræves af en
campingplads med tre stjerner. Bemærk at der er solfangere til det varme vand.
Du finde både ude- og indekøkken. Her ser du et af udekøkkenerne.
Her et indekøkken.
På bagsiden af servicebygningerne finder du pladsens affaldstation.
Der er flere familierum, der er få år gamle, og som er indrettet med to
håndvaske ...
Toilet ... og brusekabine. Varmt vand i bruseren koster (i 2010) 5 kr for 5
minutter.
Her ser du et kik ind i et af toiletrummene.
Her et af bruserummene og et toilet fra herrernes badeafdeling.
Småbørnsrummet er ikke topmoderne, men det har alle de faciliteter de hav
brug for.
I møntvaskeriet koster en vasketur (i 2010) 30 kr.
Ved indgangen finder du
Vemmetofte Strand Camping's minimarked, der også har en grillbar. Der er
bord og bænke udenfor.
Sortimentet følger årstiden, og du kan finde de fleste dagligvarer.
Alternativet er at handle i Fakse Ladeplads, hvor du finder Brugsen og Super
Best. Du kan også køre til Faxe, hvor du finder Netto, Aldi, Fakta,
SuperBrugsen og Super Bedst.
Vemmetofte Strand Camping drives af Michael og Elsebeth, som altid er klar
til at byde velkommen.
Vemmetofte Strand Camping er helårsåben, så du kan også opleve skoven i den
mørke, men hyggelige, vintertid. Klik her og besøg
Vemmetofte Strand Camping
egen hjemmeside.