Det er vigtigt at forteltet bliver spændt rigtigt ud og alle pløkker og
stropper monteret hvis du ønsker at give teltet de bedste betingelser for
lang levetid. Læs mere om opspænding af dit fortelt her.
Undersøgelser gennem de sidste år har vist at fortelte opstillet fast ved
havet, eller i skovområder er meget udsatte. Havgus, fugleekskrementer,
luftforurening er med til at nedbryde imprægneringen med vandindtrængen og
fugtighed til følge. Endvidere er drivgassen i spraydåser og aerosoldåser
også medvirkende til at nedbryde imprægneringen. Husk på dette næste gang du
sprøjter med myggespray, eller blot du bruger deodorant- eller hårspray.
Hvis campingvognen netop er opsat på et af ovenstående udsatte steder er det
vigtigt med regelmæssig rengøring af teltdugen.
Husk KUN RENT VAND, INGEN RENGØRINGSMIDLER. Dette gælder både teltdug og
vinduer. Til vinduerne kan anvendes en lille smule eddike tilsat vandet,
ALDRIG SPRIT. Mindst 2 gange i løbet af sommeren bør campingvogn og fortelt
have en omgang udvendig rengøring. - Disse råd gælder kun for de syntetiske telte.
Bomuldsteltet, som det viste Isabella Capri-Lux, bør kun rengøres når det er
helt tørt, evt. med en tør børste. Hvis teltet er blevet utæt kan det
udbedres med imprægneringsvæske. Før imprægneringen skal teltet være
rengjort og tørt. Behandlingen foregår bedst indefra. Har der været røget
meget i forteltet skal rengøringen være grundig, da imprægneringen nedbrydes
af nikotin.