|
|

Tyske DWT telte, der i år fejrer 25 år jubilæum, er nok den producent i
Europa, som har det største og mest varieret udvalg af telte. Det danske
program er på 21 forskellige modeller, sådan rent lokalt. Men tæller du
hele fabrikkens sortiment med, så består det af 61 forskellige modeller
fordelt på 24 forskellige fortelte - 7 deltelte, 5 solsejl, 8 bus-/
autocampertelte, 3 markiser og 14 forskellige almindelige Outdoor telte.
Nu er mængde og variation ikke et mål i sig selv, men det store danske, og
potentielle udvalg fortæller meget godt hvor individuelt campinglivet er i
2011. Og de 25 år skal selvfølgelig fejres med ekstra mange nyheder, f.eks.
denne nye model, Sunrise, der har et klassisk nordisk snit med front, sider
og tag syet i polyester, der er coated (belagt) på ydersiden.

Et fortelt syet i polyester kræver ekstra effektive udluftningsmuligheder,
hvilket Sunrise har masser af. Begge sidevægge er udstyret med et stort
folievindue og et udluftningsvindue. DWT Sunrise har en dybde på 300 cm,
udhænget over fronten er 350 cm, og det fås i skinnemål fra 851 til 1240 cm.
Det fås både med stål- og aluminiumsstænger.

Focus er et nyt fleksibelt fortelt, der er mere rummelig, end det
umiddelbart ser ud til. Den særlige form, læg mærke til at der ikke er nogen
midterstang forrest, giver en god rummelighedsfølelse. Når så gulvet
samtidig er 300 cm dybt ved jorden, mens dybden i taghøjde "kun" er 210 cm,
får du en form, der giver masser af opbevaringsplads.

Focus fleksibilitet ses især her, hvor det anvendes som solsejl. DWT Focus
tag er syet i et fuldsyntetisk materiale, der er coated på ydersiden. Sider
og frontstykkerne er syet i Trailtex. Begge gavle er udstyret med et stort
udluftningsvindue. Alle vinduer er UV absorberende og DWT Focus fås med
aluminiumsstænger i skinnemål fra 821 til 1.060 cm.

Er der behov for ekstra læ, kan du vælge at montere de yderste frontstykker.

DWT Tango 240 er et traditionelt fortelt til helårsbrug, hvor tag, sider og
front er syet i polyester. Et materiale der er meget vejrbestandig og let at
holde rent. Vinduerne har udvendige rullegardiner, som gør, når du ikke er
på campingpladsen, at du kan beskytte dine campingmøbler mod afblegning på
grund af direkte sollys.
DWT Tango 240 har tre forstykker, der kan placeres efter behov og ønske. Der er
flere udluftningsmuligheder, inkl. smarte regnvejrssikre udluftningsvinduer
inde ved campingvognen. Tango 240 har en indvendig dybde på 240 cm, og fås i
skinnemål fra 821 til 1.180 cm, og så kan der vælges mellem stænger i stål
eller aluminium.

DWT Tango 300 er en 3 m. dyb udgave af Tango 240. Her får du ekstra god plads
til campingmøbler og medbragt bagage. Den ekstra dybde har gjort det muligt
at montere et brede ventilationsvindue inde ved campingvognens side. Af
ekstraudstyr kan du bl.a. få karnap, inderhimmel, sikkerhedsrem,
aluminiumsstænger og vinduesmarkise.

DWT Royal 240 er den "smalle" udgave af to rejsetelte med sider, tag og front i
belagt polyester. De solide materialer gør det også egnet som fastliggertelt.
Den særlige mågeformede front med ventilationsåbningen oppe under udhænget,
giver Royal sin helt personlige profil. DWT Royal 240 fås i skinnemål fra 881
til 1.060 cm. Den indvendige dybde er 240 cm, og der fås både med aluminiums-
og stålstænger. Ekstraudstyr er bl.a. karnap, inderhimmel, sikkerhedsrem,
aluminiumsstænger og vinduesmarkise.

DWT Royal 300, er en 3 m dyb udgave af Royal 240. DWT kalder det også for en
storrumsmodel.

DWT Columbus 240 er et rejsefortelt, der har en attraktiv vægt, hvilket er
vigtigt, hvis der også skal være ledig lasteevne til tøj, fødevarer og
underholdning i campingvognen. Taget er syet i et fuldsyntetisk vejr- og
smudsafvisende tekstil, der er belagt på ydersiden. Sider og front, som har
flere ventilatio0nsmuligheder, er syet et lettet og åndbart trailtex
materiale.
DWT Columbus 240 fås i skinnemål fra 791 til 1.060 cm. Dybden er 240 cm, og
stængerne er af stål. Ekstraudstyr kan f.eks. være sikkerhedsrem,
vinduesmarkise eller inderhimmel.

DWT Columbus 300 er den 3 m dybe udgave af Columbus 240.

På lune solrige sommerdage kommer de mange åbnings- og
ventilationsmuligheder i Columbus 300 rigtig til sin ret.

DWT Fiesta 300 er et rejsefortelt med det kendte nordiske snit, der har en dybde
på 300 cm, og som fås i skinnemål fra 881 til 1.030 cm. Sider og front er
syet i DWT' eget lette trailtex tekstil, der både er åndbart og let at holde
rent.

DWT Gala Plus er en ny udgave af det velkendte DWT Gala. Den nye model har
bl.a. fået nye farver og kommer i to forskellige bredder på henholdsvis 280
og 350 cm. De lette materialer, som har et vandsøjletryk på 3000 mm, gør
Gala Plus velegnet på rejen, og så er den lave vægt (10 og 12 kg) et stort
plus.

Er vind og vejr til det, kan du åbne de store vinduespartier, og bruge Gala
Plus som et elegant solsejl.

DWT Lounge er det lette rejsefortelt for to på tur. Det fås i to størrelser, 195
x 180 og 209 x 200 cm, der kun vejer 7 og 10 kg.

DWT Junior er et nyt deltelt, der er syet i belagt Polyester-ripstop-stof, som
har et vandsøjletryk på 3.000 mm. Det har et bundmål på 335 x 230 cm, og
vejer kun 14 kg inkl. de medfølgende stænger i aluminium. Det passer til
alle campingvogne, der har en skinnehøjde mellem 235 og 250 cm.

Front og sider på DWT
Junior kan tages af efter behov. Derved har du både fortelt og solsejl i
samme produkt.

DWT Tempo er et nyt helårstelt med ekstra store vinduespartier og faste
ventilationsåbninger i gavlene. Der er faste udvendige vinduesafdækninger,
og frontstykke kan rulles ned, eller tages helt af. Tempo er syet helt i
polyester, og fås i tre forskellige størrelser på 210 x 200, 240 x 200
og 270 x 200 cm.

Her ser du Tempo med afmonteret frontstykke og åbne døre.

DWT Cortina II er et solidt og vejrbestandige helårstelt med tag, sider og
front syet i polyester. Cortina II fås i 6 forskellige størrelser på 200
x 150, 220 x180, 250 x 200, 300 x 200, 350 x 210 og 400 x 210 cm.

DWT har et større program af solsejl, der alle tages hjem på bestilling. I
2011 kataloget har man dog valgt kun at vise DWT Flair Vario Modul, der er
et fleksibelt og modulopbygget solsejl, der kan udvides efter behov. Tag,
forstykke og sider er syet i materialet trailtex, som er belagt med acrylat på den
ene side. Vinduerne er syet i et særligt UV-afvisende materiale.

DWT Flair Vario Modul fås i skinnemål fra 760 til 1.180 cm. Gavlenes kan
lukkes efter behov ...

... og der kan fås frontstykker, der gøre
Flair Vario Modul til et lukket fortelt. Bemærk at der er myggenet for det
frontvinduer, der sidder til venstre for indgangsdøren.

DWT Dream et et praktisk og let opsat indertelt, der udvider sovearealet i
campingvognen, eller giver dig mulighed for "at sove udendørs."

DWT Cabina er et opbevaringstelt, der har et bundmål på 2115 x 2250 cm. Cabina,
hvis det tillades på campingpladsen, et godt alternativ til den rodet krog i
dit fortelt, hvor der samles cykler, udendørs campingmøbler, grill, parasol
og andre ting, der ikke umiddelbart har deres naturlige opbevaringsplads.

Maxi opbevaringsteltet har et bundmål på 200 x 160 cm. Læg mærke til, at der
er ventilerede vinduer til tre sider, så det kan også benyttes som et
legehus, udekøkken eller måske et eksternt rygeværelse.

DWT har en lang tradition for bus- og autocampertelte, der alle kan stå
alene og, når behovet opstår, kobles på camperen eller på din kassevogn.
Teltene er udviklet til campingbrug, men benyttes også til mange andre
fritidsaktiviteter. F.eks. markedsbod, cykel- eller MC værksted,
omklædningsrum ved orienteringsløb, ridestævner og lign.
DWT Picco er en ny model, der har et bundmål på 320 x 250 (150 + 100)
cm. Det giver et samlet overdækket areal på 8 m2, hvor de 4,8 m2
er med fuld ståhøjde.

Picco er syet i PU belagt polyestervæv med et vandsøjletryk på 2.000 mm. Den
pakkede vægt er bare 13,5 kg, inkl. adaptersætte (tilkoblingssættet). DWT
Picco passer til alle campere med en skinnehøjde mellem 180 og 220 cm.

DWT Cubus er et ny interessant bustelt, der passer til autocampere med en
tagrendehøjde mellem 180 og 220 cm. Læg mærke til stangopbygningen, der både
er forfriskende enkel, praktisk og smart at se på. Cubus har et bundmål på
250 x250 cm, og der er fuld ståhøjde i alle 6,25 m2. Cubus har et
fastsyet gulv, der holder fugt og insekter ude fra jorden, og der er
myggenet og stofafdækning i hver af gavlene.

DWT Cubus er syet i PU belagt polyestervæv med et vandsøjletryk på 3.000 mm.
Den pakkede vægt er bare 26,5 kg, inkl. adaptersætte (tilkoblingssættet).
Som ekstraudstyr kan du få et indertelt på 200 x 140 cm, og det er muligt at
lukke af for alle vinduer.

DWT Fjord 25 er egentlig en hybrid mellem det klassiske fritidstelt og et
decideret bustelt. Brug det alene, eller tag det med og sæt det på din
camper, kassevogn, bus eller MPW (Zafira, Touran, Picasso, Berlingo og
lign.). Den faste bund, de store vinduesparter og muligheden for at sætte et
frontsolsejl på, gør Fjord 25 til et meget telt. Fjord 25 er designet
til autocampere med en tagrendehøjde på 180–220 cm
DWT Fjord 25 har et bundmål på 340 x 240 cm. På de 8,16 m2 er der god
plads til et indertelt på 200 x 140 cm. Det er syet i PU belagt polyestervæv
med et vandsøjletryk på 3.000 mm.
Fjord 25 har flere gode ventilationsmuligheder gennem vinduer og
gavlåbningerne. Det er let at sætte på tagrails, og så vejer det
sammenpakket, inkl. frontsolsejl, adapter og indertelt, kun 18 kg.
Sammenpakket fylder det bare 75 x 23 cm.

DWT Maxum er et letvægts bustelt, der fås i fås i 2 forskellige størrelser.
Størrelse 1. hvor dørens overkant går op til 210 cm, og størrelse 2, hvor
dørens overkant går op til 235 cm. Højer der passer godt til mange
delintegrerede campere. Begge Maxum modeller har et bundmål på 350 x
250 cm, hvilket giver 8,75 m2 med næsten fuld ståhøjde overalt.
DWT Maxum er syet i PU belagt polyester-væv med et vandsøjletryk på 3.000 mm.
Der er flere udluftningsmuligheder ved vinder og i fronten. Det faste
gulv indbyder til at opsætte et indertelt, der fås som ekstraudstyr. Du kan
også få et solsejl som øger det overdækkede areal med 350 x 100 cm. Da DWT
Maxum kan stå alene, kan det også benyttes på ture uden autocamperen. De to
modeller fylder pakket 80 x 30 cm og vejer komplet, inkl. indertelt og
solsejl, 20 og 20,5 kg.
Læs mere om DWT Telte på adressen
http://www.dwt-zelte.de/dk/danmark/
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2010
|