Svenske Telt kommer med flere nyheder til sæson 2010. De største er nye
udgaver af to af de populæreste modeller. Den en store nyhed er det 3 m
dybe Residens, som fås i både blå og grå nuancer. Taget er syet i PVA-belagt
polyester og siderne i 300 grams akryl.
Svenske Telt Residens fås både i denne 300 cm dybe udgave og i en Residens XL, som er
350 cm dyb. Rigeligt til at selv pladskrævende campister kan få
tilfredsstillet deres pladsbehov. Residens fås i A-mål fra 745 til 1.300 cm.
Svenske Telt Diplomat er også fornyet i årgang 2010. Diplomat 2010 er det klassiske
fortelt med en dybde på 250 cm. Tag og sider på Diplomat er også er syet
i PVA-belagt polyester og 300 grams akryl.
Diplomat 2010 fås i samme blå og grå nuancer som Resident modellerne.
Rent størrelsesmæssigt er A-målene også de samme, nemlig fra 745 til
1.300 cm. Alle Svenske Telts telte i akryl er syet i dysefarvet
tekstiler, hvilket betyder at tekstilfibrene bliver farvet samtidig med
at de bliver spundet. Det vil sige før de væves til stof.
Svenske Telt Campline er fabrikkens 300 cm dybe rejsetelt. Her er der ikke sparet på
kvalitet, akryltekstiler, men lidt på tykkelsen af tagdug og andre
detaljer som vejer. Det betyder f.eks. at hvor Residens og Diplomat
modellerne i A-mål 915 - 925 cm vejer 48 kg, vejer Campline i samme
størrelse kun 33 kg. Campline fås i A-mål fra 745 til 1.100 cm.
Svenske Telt Camping er en 250 dyb rejseudgave, der er konstrueret efter samme
principper som Campline. Camping fås også i A-mål 745 til 1.100 cm.
Svenske Telt har flere deltelte, bl.a. to
Universal modeller 320 og 400 cm. På billedet ser du Universal 320, der
har et bundmål på 320 x 210 cm. Universal 400 har et bundmål på 400 x
230 cm. Begge modeller har sider i 300 grams akryl og leveres med
el-galvaniserede stænger i stål. Den skrå taglinje gør Universal
vinteregnet. Er teltet uden opsyn i længere tid, f.eks. på hverdagene,
så kan du forstærke stangsættet med en såkaldt vintersikring, der består
af to ekstra tagstænger og tre ekstra lodrette støttestænger.
Svenske Telt
Combi Lux har et bundmål på 200 x 200 cm. Combi Lux er et helårstelt med
tage i belagt polyester og sider i 300 grams akryl. Du kan også få
ekstra vintersikring til Combi Lux.
Lapplandia, der har et bundmål på 220 x 175 cm, er Svenske Telts
vintertelt til ekstreme forhold. Er der mulighed for ekstra meget sne,
kan der fås et sæt til vintersikrings, som består af en ekstra tagstang
og 3 støttestænger. Lapplandia har tag og sider i belagt polyester.
Stand By er stadig, efter en debatfuldt forår, en af de største succeser
for den svenske forteltproducent fra Dorotea i Lapland. I øvrigt samme
by hvor samlefabrikken for Polar og Solifer ligger.
Stand By fås i fem forskellige størrelser. Stand By 2000 og 7000, der
begge er femkantede og 320 cm dybe. Samt Stand By 450, 530 og 610, der
alle er rektangulære med en dybde på 250 cm og en bredde i de nævnte
størrelser.
Svenske Telt Sun Side er et 200 cm dybt solsejl, der fås i 2 bredder, nemlig 300 og
360 cm. Du kan både få front og sider, der er ekstraudstyr og let at
montere.
Svenske Telt Sun er et 400 cm bredt og 240 cm dybt solsejl, der er let at montere og
tage ned igen.
Svenske Telt har fire forskellige læsejl, der alle er 6 m lange. De tre
af dem er uden vindue og er gråhvide med enten røde eller blå striber.
Den sidste model er den du ser på billedet, hvor det brede vinduesbånd
gør det muligt at nyde udsigten bag læsejlet. Udover læsejl kan du også
få vinduesmarkiser, dørmarkise, vintermarkise i Svenske Telts design.
Vi slutter af med fabrikkens autocampertelt (Husbilstelt), der passer
til de fleste autocampere. Der findes to forskellige modeller, som begge
er 270 cm dybe og enten 240 eller 350 cm brede. Begge autocampertelte er
syet med tag i PVA-belagt polyester og sider i 300 grams akryl. Du kan
læse mere om Svenske Telt på
www.teltimport.dk.