Walker 2009 - nyheder fra Holland til danske campister
Walker
Spectrum 350 er det helt store og 3,5 m dybe fortelte, der er så
smart indrettet, at du selv kan vælge frontdesign og -dybde. Walkers
Easy Door system giver fuld valgfrihed for placering af døren. Du vælger
selv om det skal være i højre eller venstre side. Spectrum 350 fås i
skinnemål fra 826 til 1.175 cm.
Walker Atrium 300, der også er nydesignet i årgang 09, har samme grundlæggede
design og farver som Spectrum 350. Dybden er bare "kun" 300 cm, hvilket
rækker rigeligt for både stand- og rejsecampister. Det er værd at
bemærke, at du beholder Easy Door systemet og to vinduer i
sidestykkerne. Atrium fås med aluminium- eller glasfiberstænger i
skinnemål fra 826 til 1.095 cm. Med stålstænger kan du få Atrium helt op
til et skinnemål på 1.175 cm.
Walker Novium 250 er et 2,5 m dybt fortelt i det klassiske skandinaviske design
med tag og sider i TenCate ensidet coated polyester, et meget populært
teltmateriale, der også anvendes af mange andre producenter. Novium fås
både med aluminiums- glasfiber og stålstænger i skinnemål fra 736 til
1.095 cm, med stålstænger dog op til 1.175 cm.
Walker Esprit 250 er et fortelt, der både design- og materialemæssigt matcher
de skandinaviske kollegaer med tagstykke i PU coated polyester og sider
i akryl fra Sattler. Walker Esprit fås i tre farvevarianter, nemlig
blå/grå, grøn/grå og rød/grå, i samme skinnemål som Novium 250. Den helt
store stålstangsstørrelse fås dog kun i blå/grå.
Walker Pioneer kommer i 09 i nyt elegant design og justerede farver. Læg mærke
til, at Pioneer også har Easy Door systemet, og så kan du selvfølgelig
selv vælge om du vil have front- og sidestykkerne siddende på.
Gardinsættet er ekstraudstyr. Pioneer fås i skinnemål fra 766 til 1.035
cm med enten aluminiums- eller glasfiberstænger. Kontakt din Walker
forhandler for de nærmere detaljer.
Her ser du Walker Pioneer helt uden og med sidestykker, så det fungere som et mere åbent
solsejl.
Walker Weekender er det klassiske solsejl med aftagelige sider, der få i
skinnemål fra 736 til 1.035 cm. Weekender fås i farverne blå/grå,
rød/grå og grøn/grå med både stål-, glasfiber- og aluminiumsstænger.
Walker Castel er et nyt 2009 solsejl, der er specielt designet til Walker
Pioneer. Læg også mærke til udbygningen på dette Pioneer.
Walker Maxi 300 og Walker Maxi 380 er to nye helårstelte i farvevarianten
antracit/lyseblå, der er syet i polyester i det kendte nordiske design,
og som kom midt i sidste sæson. Maxi 300 har et bundmål på 300 x
235 cm og Maxi 380 på 380 x 235 cm.
Walker Snow & Fun Plus er en anden 2009 nyhed, der er en anelse større og
har et væsentligt større vinduesareal, i forhold til sidste års Snow and
Fun helårstelt. Bundmålet er 240 x 180 cm, og det er muligt at få et
Safety Sæt, der består af stænger som gør teltet endnu mere stabilt og
modstandsdygtigt overfor kraftigt snefald.
Walker gennemføre løbende en analyse og udvikling af sine produkter så
de kan matche det skiftende campingmarkeds vilkår. Derfor har Walker
også udviklet et nyt skruefrit vognbeslag, der passer til
Hobby 2009 årgangen. Læs mere på www.walker.nl/de