|
|
I 2007 har danske Isabella 50 år jubilæum, og atter en gang kommer Europas nok mest innovative
forteltproducent med en lang række nye og stilskabende ideer til campisterne. Det er ikke uden
grund at Isabellas produkter er utroligt populære på vore breddegrader. Design, de rigtige
farver, kvaliteten og Isabellas anerkendte justeringsmuligheder passer rigtigt godt til
krævende campister.

Årets parademodel er det nye Isabella Vision, der har skabt en ny stil, som siden den
første præsentation har skabt en stor efterspørgsel. I Vision er der både nye og gamle
designelementer. De valgte farver giver et rigtigt godt lys inde i forteltet, og de fleksible
vinduespartier giver på samme tid mulighed for udsyn og afskærmning af privatlivet. Isabella
Vision er 300 cm dybt, og får i A-mål 900 – 1225. Stellet er Isabellas eget CarbonX
glasfiber og med nye nye IsaFix beslag. Der er indbygget udluftning i gavlvinduerne plus
to integrerede ventilationsstykker i fronten.

Isabella Forum er et stort standtelt (fastliggertelt), der selvfølgelig også kan bruges
på rejser. Den fleksible front, hvor det er muligt at indrettet en veranda er med til at gøre
det populært. Forum er Isabellas mest rummelige model. Det har en dybde på 3,5 m og stænger i
CarbonX. Forum få i størrelserne fra 850-1225 cm

Isabella Penta er klassikeren hos mange fastliggere. De femkantede fortelt er på samme
tid rummeligt, lyst og nemt at møblere til flere behov. Penta har en dybde på 3,50 m,
praktiske transparente tagpaneler, som sikrer et godt indvendigt lys samt ombyttelige dør- og
vinduesmoduler i hjørnerne. Penta fås i størrelserne 800-1225 cm

Commodore Alpha Royal er i 2007 alene i programmet, da Commodora Alpha Tweed, som er udgået.
Det 3 meter dybe fortelt, med det lette og stærke CarbonX stativ, er
lige egnet for stand- og turcampister. Den særlige frontåbning i A-form er på kort tid blevet
meget populær - og kopieret. Udluftninger er integreret i fronten og i højre gavlvindue.
Størrelserne går fra A-mål 800 til 1225.

Commodore Classic er det klassiske 3 meter dybe fortelt, som stadig har mange
tilhængere. I gavlvinduerne er der stor integrerede netvinduer, så der er god ventilation på
varme dage. Commodore Classic fås i A-mål 800 til 1225.

Ambassador Alpha Er det moderne 2,5 meter dybe rejsetelt, der også er populært hos
fastliggere, der ikke har plads til de dybere telte. Ambassador Alpha har myggenet i den ene
gavl, og to integrerede og justerbare myggenet i fronten. A-målene går fra 800-1175.

Capri Lux Blue er en populær klassiker hos rejsefolket og fastliggere, der sætter pris
på et klassisk fortelt, hvor der er ekstra lyst indvendigt. Capri Lux har knap så mange
raffinerede detaljer, som de øvrige fortelte fra Isabelle, men kvaliteten er der ikke sparet
på. F.eks. er teltdugen noget lettere, men det er prisen også. Capri Lux Blue kan leveres
såvel med de lette CarbonX stænger eller Zinox stålstel og fås i størrelserne 675-1075.

Isabella Opus - Fremtidens fortelt i 2,5 m bredde.
Designelementerne fra det flotte Vision jubilæumsfortelt går igen i denne nye 2,5 m model.
Farver, designelementer og funktionalitet er i Opus de samme. Derfor er Opus sin helt egen i
en klasse hvor konkurrencen er hård. Opus få i A-målene 850 til 1175 cm, og det fås både med stel
i CarbonX glasfiber med IsaFix bespændinger og med Zinox stålrør.
Isabella specialmodeller:

T@B Fortelt er specialdesignet til det smækre T@B 320 RS og T@B 320 OffRoad. fronten på
forteltet er syet i Isacryl, gavle og tag i belagt polyester og soklen i PVC. Denne model har
aftagelig front, myggenetvindue med folieafdækning, som kan
åbnes/lukkes ved hjælp af lynlåse, i højre gavl. Som standard får du gardiner, special understykke og hjulafdækning.
Stellet er i aluminium/CarbonX™ og vægten er kun 18 kg. Bundmålet er 180 x 370 cm.

Adria Action Specialfortelt er designet til den nye Adria Action. Udover en unik form, der følger
vognens flotte linjer, du får samme funktionalitet og muligheder som i de store fortelte.
Adria Action Specialfortelt fås både til begge Action modeller.

T@B Solsejl passer til T@b 320 RS og T@b 320 OffRoad. Det er syet af belagt polyester.
T@B solsejlet vejer i alt 6,7 kg, leveres i en eksklusiv bæretaske med separate rum til sejl
og stænger, og kan købes hos alle T@B- og Isabella-forhandlere.
Del 2 »
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
©www.campingferie.dk 2007
|