Skandinavien Rundt – dag 9 og 10 – Dovre Fjell, Norge

Måske skal jeg skal lige starte med at sige, at der ikke er problemer i campinglejren. Fra starten af har det været aftalt, at vi skulle skilles denne dag. Peer og Jann kører mod Danmark for at mødes med deres familier og holde ferie. Vi (Anne-Vibeke og Rasmus) er, som de fleste ved, allerede i familie, så vi starter ferien her....med campingvognen på krogen.

Og dog forlader vi den for en stund for at campere på en lidt anden måde. Da vi kom frem til campingpladsen mandag aften, pakkede vi rygsækkene og gik på fjeldet. Det milde aftenvejr gjorde, at vi vandrede til kl. 01.00 før vi slog lejr på et lille plateau med udsigt til smukkeste fjeldtoppe. Der er stadig en del sne på toppene. Efter et delikat aftenmåltid tilberedt på vores lille medbragte "fjeldkøkken", krøb vi ned i de varme soveposer og sov uden problemer frem til kl. 8.00, hvor det blev for varmt i teltet. Dagens første tegn på, at vi skulle opleve en varm og flot dag på fjeldet. Dovrefjeld har en rig historie bag sig og der er rigeligt at give sig til. Men vores største ønske med denne vandring er at få mulighed for at se moskusokser. Der levede moskus i Europa før sidste istid, men pga. de klimatiske ændringer efter istiden, uddøde de. På Dovre forsøgte man sig i 1931 med at udsætte 10 kalve fra Grønland. Flokken formerede sig, men uddøde desværre under 2. Verdenskrig. Fra 1947 til '53 udsatte man igen 23 moskuskalve fra Grønland, og bestanden er i dag på ca. 100 dyr.

Det kræver god tålmodighed og også lidt held for at se moskus, og vi gik da også adskillige kilometer og timer i det kuperede terræn før strabadserne gav pote. Pludselig stod de der i en smuk dal. Et par stykker drak ved elven, en enkelt lå og tyggede drøv og to store hanner græssede fredeligt længere borte. Fantastisk. Ganske enkelt.

Af hensyn til vores egen og dyrenes sikkerhed, skal der holdes god afstand. Min 200 meter. Det er fristende at gå tættere på de græssende og tilsyneladende fredelige dyr. Men husk at det er vilde dyr, der vejer mellem 225 og 450 kg og de kan løbe op til 60 km/t.

Vi satte os i græsset, og i 1½ time sad vi bare og nød de prægtige dyr.

Vi gik igen en del timer længere ind på fjeldet for at finde et god sted for natten. Det lykkedes, i ro og fred, langt væk fra civilisationen. Der er dog signal på mobiltelefonen, hvilket ikke er noget man skal regne med. Vi ligger for forden af Dovre Fjells højeste bjerg Snøhætta (2287 moh), og det var egentlig pålanen, at vi ville på toppen i morgen, men der er for meget sne, så det bliver en anden gang.

Hele næste dag (onsdag) går vi den lange vej tilbage til campingpladsen og vores ”luksus”-hjem. Der er dømt varmt bad, blød seng og en god nats søvn.

NB: hvis du gerne vil opleve moskus på Dovre fjeld kan du melde dig til guidede ture på Kongsvold, der ligger få kilometer nord Hjerkin campingplads.

Venlige campinghilsner og på gensyn i morgen
Fra Rasmus og Anne-Vibeke

Læs Peers dag 10 her:

broadcast@neslein.com