 Geianger campingplads ligger på første parket i
bunden af fjorden, der kaldes for Norges flotteste. Ike uden grund.
Den er delt i to. Forskellen er kun om du vil have med eller uden
strøm. Prisen for en overnatning er 120,- NOK for standplads uden
strøm, hvilket er billigt. Byen er formentlig den mindste norske
by med stor en koncentration af turistbusser. Det tager lange tid
at komme ud af byen, der er bygget op af den stejle fjeldvæge og
ikke har meget plads i gaderne. Oppe over byen er der en
resteplads med udsigt over byen og fjorden. Selv på en gråvejrsdag
som i dag er dette syn mægtigt. Vi kører videre over det golde
højfjeld. Pælen i rabatten vidner om mange meter sne om vinteren.
De er 5 meter høje. Tyngdekraften har mange fordele, men en af dem
gør, at Norge har nogle af de mest imponerende vandfald. Høje
fjelde og masser af sne, der smelter i foråret og om sommeren,
gør, at der er store og små vandfald i alle retninger. Vi stopper
ved opkørslen til Dalsnibba, der ligger 1.500 moh. Min bil kan
ikke trække campingvognen op til Dalsnibba udsigtspunktet, så vi
fortsætter hen over højfjeldet.
Der er stadig is på søen og snedriver på en meters højde. Selv her
om sommer kan man se, hvorfor denne vej ofte er lukket om
vinteren. Ca. 8 km efter Djupvasshytta, der ligger ved
opkørslen til Dalsnibba, går vejen til højre og venstre. Drejer du
til venstre kommer du ned til Lom og kan vælge vejen gennem
Gudbrandsdalen eller hen over Valdresflya for at komme hjemover.
Jeg har stadig flere dage til min tur, så jeg drejer til højre ad
Helårsvejen mod Videdalen og Stryn. Kort før Stryn stopper vi ved
det nye Jostedal Nationalpark Museum. Det er enormt flot ude fra,
men inde synes jeg ikke helt det lever op til det man forventer,
når man ser bygningen. Ideen er at vise, hvordan man lever i det
barske område og hvordan naturens flora og fauna ser ud. Men det
er efter mening lidt for overfladisk. Undskyldningen kan være, at
det er et nyt museum, så jeg vil give det en ekstra chance næste
gang jeg kommer forbi.
 Vi kører i videre til Olden og Byrkjelo langs den flotte
Innvikfjord. Vejen er smal og flere gange må vi holde stille og
helt ud i rabatten for at kunne komme forbi de modkørende. Før
Fjærland ligger bomstationen, hvor vi betaler 145,- NOK for at
kører gennem tunnellerne. Der er rimeligt dyrt, men der er ganske
enkelt ikke nogen alternativ rute, og man må sige, at nordmændene
har lagt meget arbejde i disse tunneller. Flere er op til 7 km
lange. Praktisk for den daglige trafik, selv om vi turister måske
hellere vil kører den snoede vej langs fjorden.
Vi fortsætter ind over Våtedalen og ned mod Jostedalsbreen, der
går helt ud til vej 5 kort efter Skei. Jeg havde dog troet, at vi
kunne se mere af den store gletcher, men man kan kun lige se en af
dens utallige bree-arme mellem fjeldene.
 I Sognedal vælger vi at køre til Mannheller for at sejle. Færgen
har lige akurat lagt fra kaj, så vi spiser frokost i campngvognen,
mens vi venter. Færgen sejler hver halve time og koster 148,- NOK
for bil, campingvogn og to voksne.
Fra færgelejet kører vi videre mod Lærdalen ad E16. Vi forlader nu
fjordene og kører ind gennem de høje fjelde. Køreturen byder på
flere udfordringer, da vejen viser sig at være både smal og snoet.
Den går langs den brusende elv og der er lige akurat hugget nogle
meter af klippen til, at vi billister kan komme forbi hinanden.
Problemerne opstår, når de store lastbiler og turistbusser skal
passeres. Er disse mere end 4 meter høje skal de nemlig køre midt
på vejen for ikke at ramme den overhængende klippevæg over dem.
Spændnede og en meget flot rute.
Vi holder pause ved Vindhella, som er den del af Kongevejen. De
tager en time at gå den godt markede rute rundt i det forholdsvis
kuperede terræn. På rastepladsen står der også en mindesten om den
første automobil, der passerede dette sted. Det skete i 1901, da
hollænderen Beduin kørte fra Christiania (Oslo) til Lærdal i et
motordrevent køretøj. Det har været en stor oplevelse både for
hollænderen og lokalbefolkningen.
 I Borgund stopper vi for at se Norges bedst bevarede stavkirke fra
1150. Den er enormt charmerende. Du kan sagtens se den fra
parkeringspladsen, hvis du vil spare de 50,- NOK det koster i
entre. På den anden side går beløbet til at bevare disse
kulturværker, der må siges at være noget af Norges mest
særprægede.
Vi drejer fra E16 for at køre over højfjeldet til Hemsedal og Gol.
Vi passerer i 1137 moh, hvilket er det højeste på hele turen. Der
er 8 graders varme udenfor og stadig en del sne på fjeldet. Vi
overnatter i Gol, hvor der i øvrigt også er en meget fint
stavkirke. Det regner, så vi bliver i campingvognen, laver
aftensmad og hygger. Det er faktisk første dag vi sidder inde og
spiser. Vi må også tænde lyset, da vi nu er så langt mod syd, at
det også begynder at blive mørkt om natten.
Nu vil vi bruge et par dage i område før vi kører længere mod syd.
Jeg vender tilbage med flere rejsebeskrivelser lidt senere. Og god
ferie til jer der kører af sted nu. Camping er sagen.
Venlige hilsner Anne-Vibeke
|
