Vi står op kl. 07.00 på Pello Camping og konstaterer at der er –8 grader udenfor. Nu begynder det at minde om vintercamping. Det er lidt tidligt at stå op, men vi skal mødes med guiden Tuija som har lovet at vise os rundt i området.

Kl. 8.15 er hun kommet og vi på vej. Peer bliver sat af i et kunsthåndværkscenter, hvor han møder kunstneren Lasse som har en lille butik, hvor han bl.a. sælger kaffekrus i træ, håndlavede knive m.m.


Imens tager Anne-Vibeke på en snescootersafari, der fører hende over frosne søer og elve, gennem skove og ind til en lille afsides beliggende bjælkehytte, hvor hun bydes på kaffe og røget laks. Laksen ryges ved den åbne ild, men det er en proces som tager ca. 4 timer, så Anne-Vibeke beslutter at fortsætte scooterturen og gemme laksen til en anden god gang.

Imens har Lasse vist Peer hvordan man saver knuder af birketræer og skærer dem igennem på tværs for bagefter at save en kop ud af træet. Herefter bliver den bearbejder i flere omgange, indtil han sidder med en af de kendte trækopper, som på finsk hedder ”kuksa”. Lasse fortæller at det vigtigste ved trækopperne er at de koges i saltvand i 24 timer, for at sikre at træet bliver ”konserveret” så det ikke tørrer ud og flækker. Alle de kopper Lasse sælger giver han livsvarig garanti på. Hvis den går i stykker skal man bare sende den til ham. Så sender han en ny.  Prisen på kopperne er fra ca. 175 kr. omregnet til danske.

Imens er Anne-Vibeke nået til en kilometerlang sø hvor hun kan ”lukke” helt op for de 40 hk, som får hendes 2-personers snescooter op 70 km/t. Anne-Vibeke har iført sig flere lag tøj og er blevet udstyret med styrthjelm, som er lovpligtig i Finland. Med –8 graders frost og en hastighed på 70 km/t  er det meget koldt at køre, men Anne-Vibeke har fået det rigtig tøj på, i form af bl.a. 2 fleece trøjer og en dunjakke yderst. Så hun fryser ikke.

Peer har i mellemtiden fået øje på Lasses ”handmade” knive, som er fremstillet af birketræ, messing og rensdyrhorn i skæftet og hjemmesmedede knivblade af den gammeldags type som kan ruste. Men det er den type knive som er skarpest. Peer har samlet på nordiske/samiske knive i en række år, så der går hurtigt et par timer med at vende og dreje hver en kniv, indtil han har fundet en ”han ikke kan leve uden”. Lasse skriver Peers navn på bladet, da Anne-Vibeke træder ind af døren. Og så skal hun også lige kigge på knive og samiske smykker. Og så skriver Lasse også navn på Anne-Vibekes kniv.

Prisen på de håndlavede knive ligger fra ca. 300 danske kroner og  opefter og det er absolut billigt.

Og så bliver vi inviteret til frokost at vores søde guide Tuija på byens fineste hotel  ”hotelli pellonhivi” (byens eneste), hvor vi hilser på ejeren  Eero Kristo, som ser frem til vores besøg til sommer, hvor han vil tage os med på fisketur efter laks, i Torneå elven.

Om eftermiddagen kører vi sydpå mod Polarcirklen hvor vi stopper for at sige skål i ”Lapponia”. Ved denne grænseovergang får vi et par diplomer, ligesom vi får lov at slå vores egne mønter, som bevis på at vi har krydset Polarcirklen.

 

Undervejs stopper vi og går en tur for at kigge nærmere på landevejene og kontrollere hvor glatte de er. Og det er de hver gang.

Det er blevet sidst på eftermiddagen og vores rejseplan siger at vi skal køre til Gällivare hvor vi skal overnatte i aften, så da lyset er ved at falde og vi skal køre 220 km på spejlblanke veje, siger vi farvel og på gensyn til guiden Tuija og sætter os ind i de varme biler.

Og så kommer computeren frem, så vi kan skrive vores elektroniske dagbog og sende billeder hjem til Internettet, mens vi kører. Lige nu er klokken 15.45 finsk tid ifølge vores ure, men vi er jo i Sverige, så urene skal stilles en time tilbage. Så lige pludselig har vi rigtig god tid til at nyde de smukke vinterlandskaber vi kører igennem.

Så der er kun tilbage at sige farvel til Finland og ”Kitos”, som betyder tak på finsk.

På gensyn i morgen til nye oplevelser.

Anne-Vibeke og Peer