Da vi vågnede i morges dalede sneen ned. Der lå ca. 5  cm på bilerne og det er –3 grader. Dejligt.

Vi var spændte på at se campingpladsen (Rovaniemi) for da vi kom i går aftes var der fuldstændigt mørkt. Det er en mindre plads, der ligger lige ned til elven. Nogle gange kan man godt være i tvivl om, det er en mark, en sø eller en elv, når det er dækket af sne.

Vi pakkede biler og KABEN og forlod campingpladsen ved 11-tiden.

Vejene var anderledes i dag end i går. Der var både mere is og sne.. Det nyfaldne sne hvirvlede voldsomt op bag campingvognen, så det var svært at se baglygterne. Det gjaldt om at holde god afstand. I dag var det også svært at se snevolden (rabatten), for når vejene er helt hvide af sne, kan man ikke se konturen. Det krævede forholdsvis megen koncentration at køre.

Vi krydsede Polarcirklen igen ca. 10 km nordvest fra Rovaniemi. Her står der bare et mindre skilt.

Halvvejs til Pello tog vi en afstikker ind til et fritidscenter/hotel, der hedder Lapin Pohtimo. Vi havde fået fortalt, at maden skulle være speciel god, så her spiste vi en lille diskret frokost…… som bestod af:

Forret: Fiskesuppe tilberedt på samisk vis serveret med finsk mørkt brød.

Hovedret: Varmrøget renfilet med råstegte krydderikartofler, grønsager og en god sovs med ”karmelsmag”.

Dessert: Blåbærsmousse med flødeskum, efterfulgt at en kop kaffe serveret på samisk vis, hvor kedlen med vand hænger inde i pejsen. Når vandet koger blandes den med bønnerne direkte i en trækop.

I morgen skal vi besøge en træskærer, der laver samisk trækunst, herunder kopper.

Det er forholdsvis billigt at spise ude. Ovenstående menu kostede ca. 150,- kr.

Lapin Pohtimo har også en meget lille campingplads, og det er et godt udgangspunkt for snescootersafari, skiløb, isfiskeri og  hundeslædeture. Vi besøgte hundeslædeejeren, der stolt viste sine flotte Sibirian Huskyes frem. Forskellen på Alaskien – og Sibirian Huskyes er, ud over størrelsen, temperamentet. Sibirian Huskyes er meget kælne hunde, og umiddelbart nemmere at snakke med. Vi fik også lov til at se det sidste nye afkom. Tre små ca. fire uger gamle hvalpe. De var bare ikke til at stå for.  

Med maverne fyldte satte vi igen kursen mod Pello. Vi ankom til Pello Camping ved 14-tiden og for en gangs skyld i dagslys. Pladsen ligger igen lige ned til en stor elv. Noget af det bedste ved at bo på campingplads, er at man ligger lige midt i den skønneste natur. Vi fik sat strøm til Kaben, sat den i vatter og kørt støtteben ned. Det tager ikke lang tid at ”slå vores lille hjem op”. 

Det sner også i Pello. En finne fortalte os i går, at der mangler ca. 60 cm sne før det ligger på gennemsnittet for denne årstid, men denne vinter har også været den mildeste i dette århundrede…..vel og mærket også den første. Hvem siger finner ikke har humor??

Sidst på dagen besøgte vi et lille skimuseum, der fortæller historien om Eero Mäntyranta. Han er den mest vindende langrendsløber i Finlands historie. Mellem 1960 og ´68 vandt han 19 guldmedaljer ved de Olympiske Vinterlege og VM. Han er af gode grunde byens stolthed, og det er også derfor opsat en statue af han ved indkørslen til byen.

I morgen går turen ca. 30 km sydpå for at krydse Polarcirklen, hvorefter vi fortsætter ind i Sverige. Vi har fået fortalt, at ved grænseovergangen går der en ”isvej” over elven, som de lokale bruger, men vi er usikre på, om det er forsvarligt at køre på elven med bil og campingvogn, der tilsammen vejer lige under 3 ½ tons.

Sne- og campinghilsner

Anne-Vibeke og Peer