Det
var første nat i KABEN og det gik godt. Faktisk måtte 
vi op i nat for at skrue ned for varmen, men det var
heller ikke så koldt ude: -5 grader.
At få
4 personer i seng på stort set samme tid, kræver lidt
organisation. Anne-Vibeke kravler først i soveposen,
dernæst Rasmus. Så kan vi lukke af til dobbeltsengen
med et forhæng, så Peer og Jann stadig har adgang til
toilettet, og kan gøre sig klar for natten. Vupti og
alle er klar til at sove.
Vi
var lidt spændte på, hvornår det ville blive lyst her
til morgen, og det viste sig, at det tager ca. 2 timer
for lyset at bryde helt igennem. Kl. 8 kom det første
lys og kl. 10 var det helt lyst – eller så lyst, som
det nu bliver på disse breddegrader.
Efter
af have spist morgenmad i campingvognen, delte vi os i
to hold for at starte dagens optagelser.
Peer
filmede indslag med campingvognen.
Anne-Vibeke
filmede indslag om Salla Rensdyrpark, der er et
kombineret overnatnings- og
aktivitetssted. Der er campingplads (sommeråbent) og
hytter. Om vinteren er det et suverænt udgangspunkt for
snescootersafari, kaneture med rensdyr og hundeslæde.
Stedet har 25 rener, som går rundt på et 200 Ha stort
område. Anne-Vibeke gik med stedets ejer ud for at
fodre renerne og det lykkedes at få dem så tæt på,
at de kunne fodres med hånden. Selvom det måske er
mere spændende at se rener ude i den vilde natur, er
det her til gengæld en god måde at komme helt tæt på
og studerer de særprægede dyr.
Ved
middagstid pakkede vi Kaben og satte kursen mod
Rovaniemi. Vi gjorde et lille hold i Salla for at se
byens varetegn, som er en meget speciel kirke, bygget
som en samisk kåde (hytte). Salla blev et selvstændigt
stift i 1856 og fik dermed sin første kirke, der desværre
blev total ødelagt under 2. Verdenskrig. Den kirke, der
står der i dag, blev bygget mellem 1948 og 1950, og er
i øvrigt en gave fra Den danske Kirke.
Vejene
mod Rovaniemi var fine. En blanding af ”frikørte
hjulspor” med ”rent” asfalt eller et tyndt lag
is/sne. Vi lavede bremsetest med begge biler. Det gør
vi hver gang vi kører, for at tjekke de lokale
vejforhold og teste bilernes og campingvognens reaktion.
Hvis vi kører langt tester vi flere steder, for
vejforholdene kan skifte mange gange i løbet af en dag.
Med de bremsetest vi har foretaget hidtil, kan vi
konstatere, at begge biler bremser utroligt godt. ABS og
pigdækkene arbejder godt sammen. Når der er meget sne
på vejen, virker det som om, det er de brede vinterdæk,
der gør det store arbejde, mens det på isen er
piggene, der tager godt fat. Vejene er forholdsvis brede
og vi møder ikke mange biler. Til gengæld måtte et
lille egern lade livet for Anne-Vibeke, bil og
campingvogn. Den løb lige ud foran vogntoget og der var
desværre ikke noget at stille op. Trist.
Vi
passerede Kemijärvi og nærmede os Artic Circle Center
– det første sted, hvor vi skulle krydse
Polarcirklen. Skulle du nogensinde være i tvivl, om du
har krydset Polarcirklen, når du kører her, kan vi kun
sige, at det stort set umuligt. Forstil dig, at du kører
gennem skov, skov og atter skov, for at komme til en
stor parkeringsplads med masser af bygninger med lys,
skilte og musik. Der er souvenirbutikker, cafeer, samisk
håndværk og andre specialbutikker. Du kan ikke undgå
at se det.
Vi
startede med at filme og tage billeder. Vi har fået
fortalt, at man skal drikke et lille glas liqueur, helst
med navnet Lapponia, så det gjorde vi naturligvis også,
inden vi tog det fysiske skridt over Polarcirklen.
Og
lad os lige fortælle, hvad Polarcirklen rent faktisk
er: Det er en linje, der går hele vejen rundt om kloden
og på denne linje, er der mindst en dag om vinteren,
hvor det er mørkt i 24 timer, og en dag om sommeren,
hvor det er lyst i 24 timer. Vi kører så tæt som
muligt på denne (nordlige) linje.
Her
hvor Polarcirklen krydser Rovaniemi bor Julemanden –
vel og mærket den finske julemand. Han siger der ikke
er andre, men han er også utrolig populær. Han
flyttede hertil i 1950 og siden
har han modtaget over 6 mio. breve og 2,4 mio.
emails fra 184 forskellige lande. I julemåneden
modtager han alene 32.000 breve om dagen. Sidste år
modtog han 600.000 breve og nåede at svare på ca.
100.000 af dem. Anne-Vibeke fik en snak med ham, som vi
filmede til Tv-programmet. Selv store børn kan sidde på
skødet af ham…..
Vi
fik også sendt kort fra Julemandens Postkontor, hvor
man får et helt bestemt stempel på sine breve.
I nat
skal vi bo på campingpladsen: Napapiiri Saarituvat, der
ligger i Rovaniemi og har åbent året rundt. Vi har fået
sat strøm til campingvognen og vores gasforbrug er
foreløbigt på ca. 5 kg, hvilket ikke er så meget, men
det har heller ikke været så koldt, og vi kører på
elpatron, når vi har adgang til strøm. Nu skal vi se
dagens optagelser igennem, og det bliver spændende om
fotograferne har fået trykket på ”record". De
har lovet sne i morgen – det håber vi passer.
Vi
ses i morgen.
Anne-Vibeke
og Peer
