I går
aftes omkring kl. 20.00 kørte vi biler og campingvogn
ombord på biltoget på det specielle område for
biltog. Det var ikke specielt svært at køre ombord,
selv om der selvfølgelig ikke er så meget plads.
Togvognene er åbne ladvogne, så vi
besluttede at lade varmen
i campingvognen være tændt. Den har vi i øvrigt
først tændt da vi kørte i land i Åbo. Men vi har
stadig ikke hældt vand på campingvognen, da vi ikke
vil risikere at fyret blæser ud under togrejsen og
vandet fryser og sprænger vores vandslanger.
Efter
at vores biler og KABE var kørt ombord og låst fast
med stopklodser foran og bagved hjulene, gik vi over på
banegården hvor vi selv skal stige ombord i sovevognen.
Men det kan vi først kl. 22.00.
Og så
kan vi jo lige så godt hygge os med en kop kaffe og
lidt isdessert.
Da vi
kom ud til toget havde de kørt biltoget over til banegården,
så vores campingvogn og biler holdt på første parket
på sporene lige ud for. Det vakte stor opmærksomhed og
mange stoppede for at se kortet, KABEN og de 2 Jeeps.
Vi
fandt vores 2 kahytter hvor vi skulle sove 2 i hver. Og
så er det tid til at afsløre de familiemæssige
forhold som gør, at vi kan sove 4 personer i KABEN.
Den
ene fotograf Rasmus har gennem mange år boet sammen med
Anne-Vibeke, så de sover sammen i dobbeltsengen i KABEn,
mens den anden fotograf Jann er Peers storebror, så de
sover i dobbeltsengen i siddegruppen.
I
toget deler Jann og Peer kahyt, mens Anne-Vibeke og
Rasmus indrettede sig i den anden.
Så
det er jo en heldig situation at vi både er i familie
og samtidigt arbejdskollegaer, hvilket vi alle har været
gennem mange år.
Der
er en ganske god standard i de små sovekupeer, med en
lille håndvask med vand i hjørnet. Toilet findes på
gangen.
Omkring
kl. 23.00 var toget på vej mod nord, nærmere betegnet
Rovaniemi.
Fredag
formiddag kl. 11.00 triller toget ind på stationen i
Rovaniemi, mens termometeret viser at temperaturen er
lige på frysepunktet. Det er faktisk varmt siger de
lokale. Togturen om natten har været blid og venlig og
vi har alle sovet som en sten.
I løbet
af kort tid har de koblet vognene med vores køretøjer
fra toget og vi går spændte hen og konstaterer at der
er dejlig varmt i campingvognen. Alde fyret har brændt
upåklageligt under den ca. 800 km lange togrejse. Vores
biler er også helt ok. Vi har ellers hørt om skrækkelige
historier med biler hvor motorrummer er blevet fyldt med
sne i løbet af natten, hvorefter de har været umulige
at starte. Vores inde/ude termometer i campingvognen
fortæller at det kun har været –2 grader i nat.
Og så
er vi på vej gennem Rovaiemi mod den finsk/russiske grænse
ca. 150 km mod øst.
Lige
nord for Rovaniemi krydser vi Polarcirklen første gang,
men vi skal (desværre) ikke ind og shoppe i de mange
butikker i dag, men først på søndag. Nu skal vi finde
vores startsted, så turen kan komme i gang, selv om vi
føler at vi allerede har oplevet en masse.
Klokken
er nu 13.00 om eftermiddagen, så hvis vi har GSM signal
senere i dag, sender vi lidt flere oplevelser. Der er
nemlig ingen campingpladser som har åbne i dette område
af Finland, men en af de lokale attraktioner – en
rensdyrpark – har tilbudt os at vi må overnatte i
parken. Vi kan få strøm fra et af deres huse i parken,
så vi kan køre vores Alde fyr på el-patron. Så
sparer vi lidt på gassen.
Vi
har netop set en række rensdyr passere landevejen, så
det gælder om at være opmærksom. Det er der desværre
et rensdyr der åbenbart ikke har været, for det ligget
stendødt og stivfrossent i vejkantet. Velkommen til
virkeligheden.
Vi
fandt vores startsted – den finsk/russiske grænseovergang:
Salla – lidt nord for Polarcirklen og så tæt på,
som vi kan komme med campingvognen. Vi kørte langsomt
hen mod grænsebygningen – spændte på hvor
tæt på, vi kunne filme.
To uniformsklædte grænsebetjente
kom ud til os med et alvorligt udtryk i ansigtet.
Anne-Vibeke, der kørte forrest, rullede vinduet ned og
hilste pænt ”Yhvai paive” (lydskrift), der betyder
goddag. De spurgte interesseret, hvad vi skulle, og vi
fortalte om dette projekt. Situationen ændrede sig
hurtigt til en lang og hyggelig snak på en blanding af
engelsk og svensk, og vi fik lov til at filme lige foran
grænsebygningen. De to grænsebetjente, der i øvrigt så
ud til at kede sig vildt før vi kom, fulgte
interesseret med, og vi fik både filmet starten af
TV-programmerne og taget pressefoto. Herefter fik vi en
kort rundvisning og en forklaring på, hvordan en
finsk/russisk grænseovergang fungerer i dag.
En
stor oplevelse, som vi nok ikke lige havde regnet
med…..
Turen
er nu for alvor i gang.
Vi
har nu fundet det sted, hvor vi skal bo i nat. Det
hedder Salla Reindeerpark og ligger 14 km syd grænsebyen
Salla. Her ligger en dejlig campingplads, der
godt nok er lukket om vinteren, men vi har lavet en
aftale med lejrchefen om en enkelt overnatning. Han har
åbnet en af sine elstander, så vi nu har fået 220
volt til campingvognen. Vi har valgt at køre på vores
elpatron (2000 W) for at spare på gassen. Indtil nu har
vi brugt 2-3 kg gas på ca. 36 timer. Vi har også fået
fyldt vandtanken op, så nu har vi 40 liter frisk vand.
I morgen skal vi kigge nærmere på området, der består
af både dyrepark (rener), snescootercenter, alpint
skisportsområde m.m..
Vi
ankom kl. 16.00 og det var allerede totalt mørkt. Solen
begynder at gå ned ved 14-tiden.
Vi
har fået nogle mails fra campister, der spørger os om
benzinforbruget. Den ene Jeep (benzin) kører ca. 6,5 km
på literen, den anden (diesel), der trækker
campingvognen, kører ca. 8 km på literen.
Nu
sidder hele holdet i campingvognen, der er dejlig varm,
og hygger med slik og kaffe, skriver dagbog og ser de første
optagelser i gennem. Temperaturen er faldende.
Lejrchefen har fortalt, at der bliver minus 10 i morgen,
så bilerne er tømt for alt, der kan fryse og
motorvarmeren er sat til. Vi håber det rækker. Vi ses
i morgen.
Venlige
campinghilsner
Anne-Vibeke
og Peer
