Efter
at vi havde lagt vores dagbog på nettet i går
sidst på eftermiddagen skete der en række ting,
som vi lige vil fortælle om her.
Pludselig
stoppede vores gasfyr. Det var bare gassen der var løbet
tør troede vi, så vi skiftede til en ny af
BPs 10 kgs lette og gennemsigtige gasflasker.
Klikkoblingen kom hurtigt på og så startede fyret
igen. Men det varede ikke mange sekunder, så
stoppede fyret. Den røde lampe på
betjeningspanelet lyste rødt, som tegn på fejl. Nå
det var nok bare lidt luft i slangerne, så vi tændte
for et par gasblus og de brændte fint. SÅ tændte
vi gassen igen. Og atter stoppede fyret efter få
sekunder. Så tjekkede vi lige sikringer i fyret. De
var ok. Og så er det faktisk dejligt at man sådan
en lørdag aften har parkeret sin campingvogn lige
uden for døren til en KABE forhandler. Så vi fik
fat i Fred som bad os undersøge om vores
fjeldkobling på manøvrepanelet var slået til. Det
var den ikke. Så måtte Fred selv ud og stikke
hovedet ind i bunden af klædeskabet hvor vores Alde
3000 Compact fyr står. Han konstatere hurtigt at
Fyret ikke fik gas eller luft. Så fik han fat i en
stige for at kontrollere vores skorsten på taget,
som samtidig er det sted hvor fyret tager luft ind.
Og her var problemet. Skorstenen var næsten dækket
af is, så fyret ikke kunne få luft. Med en skruetrækker
fik han store klumper is af skorstenens sider og top
og så startede fyret uden problemer.
Tak
for det Fred. Hvis du er i området så kør forbi
Freds butik, eller besøg ham på internettet på www.caravan.no
I
øvrigt bruger nordmændene også de nye lette BP
flasker i Norge med samme klikventil som vores. Så
nu kan du sagtens få byttet dine lette BR
gasflasker i Norge.
Klokken
18 kørte Fred os ud til udkanten af Mo i Rana, hvor
vi fik besked på at stige på en kane trukket af en
hest. Vi vidste ikke hvad vi skulle – kun at vi
skulle få ild i nogle fakler og så blot nyde køreturen
gennem den sorte nat.
Vi
endte turen på et frilandsmuseum hvor vi blev
inviteret indenfor at de kommunale turistfolk og
kulturchefen Vigleik Haga og hans kone fra museet vi
var på.
Og
så fik vi ellers alle tiders middag bestående af
rakfisk, serveret med brændevin og øl.
Inden
vi så os om var klokken 22.00 og vi måtte sige tak
for en hyggelig aften, og på gensyn til sommer.
Tilbage
i campingvognen konstaterede vi, at vi havde vand stående
i køkkenvasken, som ikke kunne løbe ud. Vi har
ellers en 15 liters (opvarmet) spildvandstank, så
det kunne ikke være den. Anne-Vibeke tog en skruetrækker
og gik ud for at prøve at stikke den op i afløbsslangen
og her sad en isprop. Efter et par stik gik der hul
på isproppen og spildvandstanken blev tømt, lige
ned i den kloak vi holdt over.
Man
nu til i dag søndag.
Vi
stop op klokken 07.00, for i dag skulle vi køre de
sidste 90 km til Kilboghamn, hvor vores
”Ekspedition Polarcirklen” slutter ved
Norskehavet. Så kan vi ikke følge Polarcirklen længere
mod vest.
De
90 km fra Mo i Rana gik ad snoede veje, men efterhånden
som vi kom længere og længere vestpå forsvandt
sneen. Da vi efter små 2 timer kørte ind på
Hilstad Camping med udsigt direkte over Norskehavet
og de smukke klippeformationer i horisonten, blev
champagnen
åbnet og vi skålede på en vel gennemført rejse.
Polarcirklen ligger faktisk ca. 3 km mod nord (ude i
havet), så når vi kommer tilbage til sommer, vil
vi sejle ud og krydse den en sidste gang.
For
9 dage og ca. 1.600 km siden stod vi ved den
finsk/russiske grænse og nu står vi ved
Norskehavet. En drøm er atter gået i opfyldelse.
Vi
har lært mange ting undervejs, bl.a. om at leve 4
mennesker på 12 kvm, hvor der både skal være
plads til vintertøj og tv-udstyr. Vi har høstet
erfaringer om vintercamping i frostgrader ned til
–31 grader. Vi har mødt mange spændende
mennesker og ikke mindst set de flotteste landskaber
og panoramaer.
Lige
nu kører vi på E6 på vej syd på. Vi har ca.
1.000 km til Oslo hvor vi skal med DFDS båden på
tirsdag kl. 17 til København. Vi har besluttet at
du fortsat kan læse nye sider i vores dagbog, hver
dag, frem til på torsdag, hvor vi måske skal
medvirke i TV2’s Morgen-TV.
Og
så må vi sige tak til de mange tusinde som har
fulgt rejsen på Internettet.
Nu
glæder vi os til at redigere vores 14 timers
tv-optagelser samt gennemse vores mere end 1.000
digitale billeder. Vi skal nok fortælle på
Campingferie hvornår programmerne kommer i tv. Vi
skal bare lige først køre hele turen en gang til
– til sommer.
Men
en ting ligger fast. Alle vores rejser vil fremover
blive bragt ”live” på Internettet.
I
morgen kommer der en ny side i dagbogen om vores
rejse sydpå gennem Norge.
På
gensyn i morgen.
Dag
15
Anne-Vibeke
og Peer