I
går aftes inden vi gik i seng, så vi meget flot
nordlys. Forudsætningerne var også helt i top.
Frostklar stjernehimmel mellem kl. 23 og 24 og minus
31 grader.
Der var is rundt i dørkanten, men ellers dejlig
varmt i campingvognen, ca. 24 grader. Altså en
forskel på ca. 55 grader mellem ude og inde.
Vi
forlod campingpladsen og Jokkmokk i dag kl. 10.00.
Temperatur minus 25 grader.
10
km syd for Jokkmokk krydsede vi Polarcirklen for
5.
gang, siden starten ved den finsk/russiske grænse.
Vi skålede traditionen tro i vores Lapponia, men
denne gang ikke i de små glaskrus, for på markedet
havde vi anskaffet os nogle små sølvbægere,
indgraveret med Jokkmokk Vintermarked 2001. De skal
bruges fremover.
Vi
satte kursen mod Arvidsjaur, der ligger ca. 150 km
syd for Jokkmokk. Det er et fantastisk område at køre
i. Vi er alle imponerede over afstandene. Mellem
disse to byer er der stort set ikke andet end skov,
skov og atter skov. Det er trods alt en distance som
f.eks. Esbjerg – Odense, forskellen er bare, at
her er der ingen byer imellem. På disse
breddegrader er det vigtigt at tanke bilerne op, når
det er muligt, og tjekke benzinmåleren, inden du
forlader en by.
Tre
gange i dag så vi rensdyr, der var blevet påkørt,
og lå døde og stivfrosne i vejkanten. Barske syn,
der får en til at tænke på, hvor hurtigt det kan
gå galt. Der er ca. 5 meter fra vejkanten ind til
skoven, så skulle et dyr komme løbende ud på
vejen, er der ikke meget tid at reagere på. Og slet
ikke, når vi kører på spejlglatte veje.
Vejene
har været ujævne og meget glatte i dag, så
vi har
ligget på ca. 70 km/t. Der har også været ret
meget trafik. Bl.a. turistbusser på vej til
Jokkmokk og lastbiler med anhænger. Begge fylder
ekstrem meget på den ret smalle vej (vej 45) og de
passerer ofte en med høj fart. Anne-Vibeke, der kørte
campingvognen i dag, måtte ofte holde helt stille
og ”lukke” de store køretøjer forbi. Når de
store køretøjer passerer, hvirvler de så meget
sne op, at der går ca. 10 sek. før sneen har lagt
sig, og der er udsyn igen.
Bil og campingvogn kører dog meget stabilt og der
er gode støddæmpere på KABEn. Piggene i
kombination med lameldækkene (Michelin) gør, at køretøjerne
står godt fast på de isglatte veje.
I
Arvidsjaur kørte vi nordvest på mod Arjeplog (vej
95/Silvervägen), der er en af Sveriges største
kommuner. Der bor ca. 3.000 mennesker i hele
kommunen, der er på størrelse med Belgien, ca.
halvdelen bor i byen Arjeplog. Området er kendt for
udvinding af sølv, og midt i byen ligger Sølvmuseet,
der absolut er et besøg værd. Museet har verdens
fornemmeste samling af samisk sølv. ”Sølvvejen”
fik sit navn under Gustav 2. Adolf, som lod samerne
fragte sølvmalm fra minerne gennem ødemarken for
at skaffe penge til sine krige.
Under 15-1700-tallets livlige markeder ved de norske
fjorde, byttede samerne deres skind til varer som
salt, mel og stof. Overskuddet investerede de i sølv,
som dels viste ejerens status, men samerne troede
også på, at sølvet beskyttede dem mod onde ånder.
Sølvet blev og bliver stadigt anvendt til at
fremstille dekorative smykker af.
I
Arjeplog er der mere end 9.000 søer. Nogle af dem
anvendes af de største bilproducenter i Europa. Her
testkører de nye modeller. På et tidspunkt kørte
10-15 Mercedes forbi os på vej til deres testbane.
Lige præcis hvor testbanerne ligger, holdes oftest
hemmeligt af hensyn til konkurrencen mellem bilmærkerne.
I
Arjeplog provianterede vi, fyldte benzin på og købt
avisen med artiklen om vores tur. Anne-Vibeke havde
”sneget” sig på forsiden sammen med en af
samerne fra markedet. Sådan kan det jo gå J

De
2 fotografer Rasmus og Jann.
Vejret
har været flot i dag, og vi har kørt gennem de
flotteste vinterlandskaber. Det ene ubeskrivelige
fjeldlandskab har overtaget det andet. Men man skal
ikke tage fejl af temperaturen. Så snart vi stiger
ud af bilerne, bider kulden, så man virkelig kan mærke
man er i live….. Det er på med dunjakkerne, huer
og handsker med det samme. Gør vi ikke det, fryser
især ørerne, næsen og fingerne i løbet af få
minutter. Det er så koldt, at hvis vi tager en dyb
indånding gennem næsen, fryser hårene i næseboerne
sammen.
Vi
er nået frem til vores overnatningssted, som er
campingpladsen i Vouggatåljme. Der er minus 22
grader, men som altid sidder vi i KABEn og hygger
med varmt og sødt.
I
morgen forlader vi Sverige og skal krydse
Polarcirklen to gange, såfremt ruten holder. Den
store udfordring ligger i at komme over Saltfjeldet
i Norge, der ligger ca. 700 m.o.h.. Der er tale om højfjeld
og vejen kan være lukket selv om sommeren, hvis
sneen ”beslutter sig” for det. Hvis ikke vi kan
komme over Saltfjeldet i morgen, må vi tilbage til
Arvidsjaur og videre ned til Storuman, og derefter
nordvest på til Mo i Rana. Så krydser vi ikke
Polarcirklen mere på denne tur, men skal derimod kører
ca. 600 km omvej.
Vi krydser finger for godt kørevejr i morgen.
På
camping-gensyn
Anne-Vibeke og Peer.
PS
Vi prøver så vidt muligt at sende dagbog til jer,
så den ligger på nettet kl. 20.00, men ind i
mellem kan vi godt have problemer med signalet,
ligesom vi andre dage ankommer senere til
overnatningsstedet end forventet. I dag havde f.eks.
problemer med signalet.