|
|
|
|
 |
Del 1
Vintercamping
i Dethleffs I |
|
 |
Del 2
Vintercamping
i Dethleffs II |
|
 |
Del 3
Kobberbyen Røros |
|
 |
Del 4
Ægte vinterbadning |
|
 |
Del 5
Snescoortertur |
|
 |
Del 6
Tandådalen camping |
|
 |
Del 7
Sälen |
|
 |
Del 8
Campingtips & hjemad |
|
|
|
|
|
|

Vel ankommet til Tandådalen går vi dagen efter i gang med optagelserne til Campingferie Snow Meeting 2007. Det kan du
læse mere om her. Her ser du Peer i gang med at skyde et par gode solskinsbilleder.

Tandådalen er en af Caravan Club of Sweden's største campingpladser. Det er en
såkaldt vintercampingplads, hvor sæsonen går fra 1 oktober til 30 april. Der er 700 standpladser
og 63 gæstepladser. Den ligger lige ved foden af enheder af en skisportsbakke, og det er det,
der gør den populær. I højsæsonen er der åbent i receptionen 10 - 12 og 14 - 18.
I lavsæsonen er der lukket på mandage og tirsdage. Læs mere på
Caravan Club of Swedens egen hjemmeside. Du finder receptionen den venstre bygning
på billedet. Ankommer du uden for åbningstiden, kan du ringe i forvejen, og få lagt dit
adgangskort i en kasse ved receptionen.

Campingpladsen ligge i en stor cirkel nederst på skibakkens fod. Næsten alle servicebygninger er samlet i
midten af de halvcirkel pladsen danner. Her ser du tørrestue og aftømningssted for toilettank.

Overfor finder du en toiletbygning (til højre) og indgangen til mændenes badstue,
hvor der også kan tages brusebad. Der er ikke separat omklædningskabiner, så alt
gennemføres i bedste svømmehalsstil. Tag derfor ikke mere med i bad, end du skal
bruge. De fleste svenskere skal en tur forbi badstuen, når der kommer tilbage fra skiturene. Så
går snakken lystigt hen over en fadbamse. Og i hjørnet er der placeret en stor dåsespand, så
de ikke ligger og flyder i hjørnerne. Øl på flaske er forbudt i badstuen. Jeg har fået
fortalt, at samme procedure gælder inde i dame-badstuen.

Her er utroligt rent og pænt overalt. Du har selv ansvaret for at holder sin enhed fri for
sne. Har der været kraftigt snefald, kan du få pladsens gummiged til at komme og hjælpe
dig. Flere steder finder du depoter af snerydningsmateriel, lige som på dette billede. Husk
at sætte materiellet tilbage efter du har lånt det.

Affaldet skal sorteres, og bagefter afleveres i respektive containere. F.eks. papir, pap,
plast, glas, dåser, batterier, aske/engangsgrill og restaffald.

Flere steder finder du en selvstændig toiletbygning som denne. Her kan du komme af med
indholdet af din toilettank og spildevandsdunk,, hente friskt brugsvand, vaske op (husk du
ikke må bruge rindende vand), snerydningsmateriel,

Restaffaldet afleveres bl.a. i denne container ved indgangen. Når du ankommer, får du anvist
hvor og hvorledes din campingvogn skal stå. Er du i tvivl, så spørg, for opsynet gå
meget op i centimeterne. Det samme gælder for adgang til strøm og din ledningsføring.

Lad mig tage dig med en tur rundt på pladsen. Her er selvfølgelig meget rødt overalt.
Primært fordi der stå som mange Kabe vogne i forskellige aldre, men også helt nye som
denne Kabe Royal 590 King Size. Læg i øvrigt mærke til Ventura Vinterteltet, det står på næsten
halvdelen af vognene herovre. Resten er især fra Isabella, men du ser også DWT og Svensk Tält imellem.

Eller hvad med denne helt nye Cabby 740+ M2C, der ikke engang har plader på. Den kan ikke have
stået så længe, for der er ikke, modsat de fleste andre vogne, noget sne på taget.

Der står flere Hobbyer på pladsen, bl.a. denne Hobby Excelsior 610, hvor
centralvarmeanlæggets skorsten er sidemonteret.

Og en Kabe Hacienda 1000, der fylder godt op i det hjørne af pladsen, hvor den står blandt en
lang række andre Kabe vogne. Det må have været én af de første, der blev produceret, for døren
har ikke samme stribe som resten af vognen. Det er i øvrigt samme Seitz dør du finder i Adria Adiva.

Her står en LMC Münsterland 720 RDK, der også har fået et Ventura vinterfortelt monteret.
Læg her mærke til aluminiumsmarkisen der er monteret forrest på vognen. Mon
ikke det er for at holde igen på sneen over gaskasselåget? Det kan jo ikke for at beskytte frontvinduet?

Og dagens sidste billede, der er en flot gammel Kabe fra midt i 1980´erne, og et Isabella Eskimo
Lux vintertelt fra 1986. Eskimo Lux kom allerede nogle år før, men kom ført i orange i 86. 20
års jubilæum som fortelt er måske ikke en rekord, men det siger alligevel noget om
holdbarheden, hvis du passer på det.
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2007
|