|
|
|
|
 |
Del 1
Vintercamping
i Dethleffs I |
|
|
Del 2
Vintercamping
i Dethleffs II |
|
|
Del 3
Kobberbyen Røros |
|
|
Del 4
Ægte vinterbadning |
|
|
Del 5
Snescoortertur |
|
|
Del 6
Tandådalen camping |
|
|
Del 7
Sälen |
|
|
Del 8
Campingtips & hjemad |
|
|
|
|
|
|
Tusmørket lige før daggry har altid en særlig stemning over sig. Når vinden står helt stille
og månen samtidig hænger over campingvognen, så ved jeg hvorfor vi er så glade for
vintercamping. Det er en intensiv naturoplevelse, der både har ro, stilhed og storhed.
Luften er relativ tør heroppe, så sneen føles slet ikke våd og klam som i Danmark. Har du tørt
og lunt tøj på, kan du sagtens holde dig ude i lang tid. Og nydelser er altid større, når du
ved at du bare kan gå ind i en dejlig lun campingvogn, når næsen bliver for kold.
Stilheden afbrydes dog kort af dagens anden tur med sneploven. Den kører efter behov, men gerne
så tidligt, at de, der skal på arbejde inde i Idre, kan komme af sted
til tiden. Har det sneet meget, kan
sneploven være forsinket. Så må du enten vente eller tage den med ro. Det er trafikkens gang herude.
Du ved aldrig om du kommer til at se elg. Vil du være helt sikker, bør du besøge en elg-farm. Sidste år kørte vi rundt i 2 uger uden at se nogen. I år fik vi revanche. Nu er
elgen ikke et dyr, der sådan stiller sig til skue, eller kommer hen og tigger godbidder
ved bilvinduet. Men omvendt vender den ikke om og flygter bare fordi der kommer en bil. Men det
kan godt være svært at tage billeder af den. For sjovt nok, så er her masser af træer, som
spærrer for "det gode billede". Og når den er specielt fotogen, så er der sjældent mulighed for at
stoppe. Sådan er det bare. I øvrigt skal
du ikke gå ud af bilen hvis der er elg i
nærheden. Bliver den provokeret, slår den en ganske proper næve med sine store forben.
Dagens tur går
til Røros i
Norge. Det
ligger godt nok
et par timers
kørsel fra
Drevdagen, men
køreturen er
fuld af flotte
naturscener og i
dag, hvor solen
skinner en del,
er det ingen
undtagelse. Selv
om det fryser 10
- 12 grader, så
er der flere
steder åbent
vand ved elve og
broer. Se bare
her, hvor den
nyfaldne sne har
lagt sig som
hvide tophuer på
stenene.
Selv om du kører på en blanding
af fastkørt is og sne, er det let at holde 70 - 80
kilometer i timen på den brede og jævne vej. Af og til kommer der en lokal og hænger fast bag
dig. Kør ind til siden og lad ham komme uden om. Du skal jo nyde naturen, hvilket han sikkert
har glemt, fordi han kan se det hver dag.
Her inde på den norske side af grænsen er der tættere befolket og tydeligt mere landbrugsjord.
Gårdene er også større og ser beboet ud. Her ser du en af de mange, der ligger langs vejen til Røros.
Der er flere fjelde uden træer herovre i Norge. Vi kommer ganske tæt på
flere, da
vejen mod Røros svinger sig ud og ind imellem dem. Et stykke inde i Norge kan du vælge enten
vej 26 eller 28 mod Røros. De er stort set lige lange. Vej 28 er markeret som en hovedvej, mens
vej 26, der går gennem byen Os,
er en amtsvej.
Jeg synes at vej
26 er den bedste at køre på. For oplevelsen skyldt tog vi
dog 28 derop og 26 hjem.
Tæt på Røros bliver trafikken tættere. Især en lørdag formiddag. Ikke alle heroppe
kører stærkt. Denne Mercedes E, der kørte med 55 - 60 kilometer i timen trak en pæn kø efter
sig. Men på intet tidspunkt var der panikoverhalinger. De andre
bilister accepterede, at ikke alle var født med et rally-gen.
Røros er en bjergby, der ligger på en bakke ned mod en elv. Byen har været hjemsted
for et Kobberværk, der producerede
kobber i årene 1644 - 1977.
Byen og er optaget på FN liste over
verdenskulturminder (UNESCO World Heritage List) i 1980. Byens særlige gadeføring stramme
fra 1600-tallets opfattelse af "rigtig bydesign". Der er flere huse fra byens start, men også
mange 17 og 1800 tals huse, som
alle vidner om byen rigdom.
Der er 2 - 3 parallelle gader op ad bakken. Den ene,
Kjerkgata, er hovedgaden, og de andre en slags fødegader til
den.
Et godt sted at starte er på byen turistkontor, hvor du kan få en masse af vide om
Røros. Du kan
også leje en sparkstøtting, som mange bruger som "et tredje ben" eller "snerollator"
under byturen. Du skal betale for parkering i byen.
ca. 10 NOK i timen. Du kan betale med dit
Visa og Mastercard. Parkeringsvagten er ihærdig og går hele tiden rundt i gaderne.
Vi så ham notere flere biler mens vi var der. Hold øje med automaten når du køber billet.
Den tæller i 10 minutter, og ikke hele og halve timer.
Røros er, på grund af byens kobberværk, kendt som kobberbyen. Men også for sine
mange kunsthåndværker, både inden stentøj, glas, keramik, dukker, tøj og boligtekstiler.
Her ser du et lille udvalg, som er fotograferet på turistkontoret. Du kan læse mere
om Røros, kobberværket og
se video fra byen her.
Det nederste af Kjerkgata (Kirkegade), hovedgaden, er gågade om lørdagen. I resten af
byen går og kører fodgængere og biler imellem hinanden. Der er lidt af en promenadekultur i
byen, for det ser ud som de
lokale går rundt og hilser på hinanden,
for bagefter at gå lidt videre
- for så at vende
tilbage, og ende med at gå på cafe sammen. Lørdagslivet består både af
flere grupper af teenagere,
børnefamilier, "de voksne,"
en hel del
seniorer og så
os turister.
Nederst i byen, ved elven, findes en række supermarkeder. Hovedgaden har primært specialbutikker, banker
og cafeer. Per Lysgaard i Kjerkgata nr. 5. er et af Røros mere interessante kunstbutikker.
Her sælger han brugskeramik, der dækker over alt lige fra service til udsmykning. Et af hans
gennemgående temaer er frugtbarhedssymboler. I gården uden for butikken havde han bygget denne
frugtbarhedssøjle, der vel taler for sig selv. Der mangler sikker børn i Norge. Du kan læse mere
om Per Lysgaard på hans norske hjemmeside.
I næste kunsthåndværkbutik, Kjerkgata 9, finder vi Røros Glasstudie, hvor Hans J.
Skansebo og assistent Sissel Finstad bl.a. producerer drikkeglas, karafler, skåle,
skulpturer med mere. En af deres specialiteter er at gå
mod strømmen, og udvikle serier af glas, der aldrig er helt ens. Så er det
muligt at kende sit glas hele aftenen.
Længere henne af Kirkegade finder vi en lille butik, Stabburet, indrettet i en gammel
forrådsbygning. Her kan bl.a. du købe flotte håndlavede dukker og håndarbejde. Dukkerne, der alle
har håndmodelerede ansigter og dermed er unikke, har navne. Damen til venstre hedder Pernille Glad,
gutten i midten, Jonas Glad, og de koster fra 1.500 norske kroner og opefter.
Røros Kirke blev bygget i 1780 -84. Den er tegnet af Peter Leonard Neumann fra Trondheim,
som kun ligger 140 km væk. Det var Røros Kobberværk, der var bygherre og værket betalte selv
alle omkostninger, der samlet løb op på 23.000 rigsdaler. Noget der dengang svarede til
450 årslønninger for en arbejder ved værket. På den tid var Kobberværket ekstra godt
kørende, for der var hvert år overskud til at bygge 3 - 4 kirker.
Men det blev kun ved
denne ene. Røros Kirke har 1.600 siddepladser, og er dermed én af de største deroppe. Den blev
overdraget til menigheden i 1865, og først i 1888 blev der lagt varme ind i den. Det var
dog slukket den dag vi besøge den, så der var ikke noget med at lægge jakken under besøget.
Kirken havde en kvinde- og en mandeside.
De sad derudover i rangfølge med de
fineste forrest. Byens fattige måtte sidde oppe i gallerierne, som kunne nås via udvendige
trapper. Omkring alteret er der mange malerier af lokale pinger og kirkens forskellige
notabiliteter. Kirkevagten fortalte mig, at kirkens oprindelige orgel, og et nyere
et er begge gået i stykker, og kan ikke repareres. Derfor betjenes menigheden i dag af et
elektronisk, men når der er samlet 9.000.000 norske kroner ind, skal der installeres et nyt
mekanisk med piber og hele molevitten.
Efter et par timers vandring i rundt i byens interessante gader, hvor jeg bl.a. fandt ud
af, at Kobberværket kun er åbent om sommeren, ville det gøre godt med en pause. Frokosten blev
derfor indtaget på en af byen cafeer - selvfølgelig ved en vinduesplads - og omeletten med
ristet brød og stegte kartofler smagte herligt. Turen hjem blev kørt i eftermiddagens
sidste dagslys, og var lige så flot som om formiddagen. Da vi kom hjem stod der en lækker og
gennemvarm Dethleffs og ventede på os.
- Mums.
Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2007
|
.gif)
