Campingferie.dk
Adria Alpina Summer 11
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 9. februar 2012 Online: 723 brugere
Forsiden
Loading
Del 1
Vintercamping
i Dethleffs I
Del 2
Vintercamping
i Dethleffs II
Del 3
Kobberbyen Røros
Del 4
Ægte vinterbadning
Del 5
Snescoortertur
Del 6
Tandådalen camping
Del 7
Sälen
Del 8
Campingtips & hjemad

Vintertur i Dethleffs Camper Snow 550 DB - Vintercamping i Dethleffs II

Så er vi endelig komme op i al den sne, som hvert år drager mange danske vinterturister. Langt de fleste tager op for at stå på ski, hvilket også er en dejlig ting, hvis man ellers kan lide det. Men udover ski, så er der faktisk rigtig mange andre ting du kan foretage dig. Og jeg synes elv, at det er synd så mange snyder sig for den oplevelse det et at være på vintercamping. Alternativt kan du jo vælge en hytteferie heroppe. Fra hytten kan du sagtens foretage de samme ting som vi skrive om de næste par dage. Men for at vise to af de mest nærliggende problemer ved vintercamping, udover at kunne holde varmen, har jeg her taget to billeder. For det første skal der være plads til sko, støvler og skiftesko. Der komme let en stor stabel sko foran døren, hvis du ikke får det organiseret. Den første dag går vi gerne i vores danske vintersko. Men vi skifter hurtigt om til vinterstøvler og moonboots.

Et andet problem er at få tørret de våde håndklæder. Den først dag hængte vi et op ude i toiletrummet over radiatoren, og et på den fladskærmskonsol, som findes over køleskabet. De næste dage fandt vi ud af, at hvis vi bare tog bad lidt forskudt, så kunne vi nå at tørre det første våde håndklæde over radiatoren, og derefter hænge det på en af toiletdørens smarte indvendige håndklædestænger, når et næste våde håndklæde kom tilbage til vognen.


Inden jeg fortæller lidt mere om vores Camper Snow, så skal du lige se den eneste nabo, der er på Drevdagens campingplads. Det var en svensk børnefamilie på to voksne og to børn, der boede i denne helt nye Adria Classica 663 UK. Morens forældre havde en hytte i Drevdagen som de selv boede i. Datter og svigersøn samt børnebørn var derfor fastliggere i deres campingvogn, som skulle stå nogle måneder på campingpladsen. den var især udgangspunkt for en lang række snescooter-ture, der blev kørt på 2 nye maskiner. Èn til 125.000 SEK og en til 75.000 SEK. Men så havde de også fået en tur for to til USA i bonus af forhandleren. Sjovt system ikke?

Nå, men hr. Svensson var faktisk glad for sin Adria, og jeg skal ikke skrive her, hvilke mærker de havde haft før, men blot fortælle, at det var en nordisk fra 1980'erne og en tysk fra 1990'erne. Han fortalte, at han havde valgt Adria'en fordi han synes pris, vægt, størrelse, udstyr og indretning passede godt sammen. Men han var lidt misundelig på vores Camper Snow. Især da han hørte den danske pris.


Du må forudse at det sner en del når du er på vintercamping i Sverige. Hvis du ikke har vinterfortelt på, så må regne med at skulle skrabe og feje sne. På grund af det store lasterum under soveværelset, valgte jeg at tage en lang skovl, kost og sneskraber med. For at tage det værste af fodtøjet før vi går ind, har jeg også plasticmåtten med. Den er god til at rense under skoene, og rar at træde ned på, når du går ud.


Forrest har vores Camper Snow 550 DB er der en stor rundsiddegruppe, der opredt måler 211 x 163/151 cm. Lige over bordet har Dethleffs monteret en HEKI II tagluge, der her har lysbaldakin træ med 4 indbygget halogenspots i. Uanset om det er dag eller aften, så er der altid et godt lys over bordet. Der er normalt 4 forskellige slags tekstiler (hynder og gardiner) i en Camper Snow. I vores er der en femte variant, der hedder Venezia, og som er ekstraudstyr til 2.020 kr. Puderne og nakkepøllen er en del af et pudesæt, der sammen med et tæppe koster 1.390 kr. Du sidder godt i rundsiddegruppen, og der er god mulighed for at flyde hen i hjørnerne.


Dethleffs kalder sit nye køkken for et Gourmet Center. Da køleskabet, som er på 175 liter inkl. 31 l fryser, er placeret modsat køkkenenheden, så er der ekstra meget plads i skuffer og overskabe. Gaskomfuret har ekstra plads imellem brænderne, så der kan også stå almindelige gryder på alle blus. Glaslåget er tredelt, så der er optimal mulighed for at udnytte bordpladsen. Blandingsbatteriet i køkkenvasken er "af den rigtige type" som giver masser af vand, når du har brug for det. Der er i øvrigt to 230 volt stik i køkkenet, så der er plads til både el-kedel og kaffemaskine på én gang, hvis du kan trække så mange watt fra campingpladsen. 


I denne Camper Snow er er hel 3 muligheder for at placere et fjernsyn. I Skabet over det store køleskab er der placeret en fladskærmskonsol, der kan trækkes ud og drejes mod både rundsiddegruppe og soveværelse. Bag jalousilågen, der hvor ledningen kommer ud til radioen er der også plads til et fladskærms TV, og til sidst på bordet, hvor radioen står, er der plads til endnu et. Ved konsollen over køleskabet er der en stikkontakt, i jalousiskabet er der 2 kontakter, men der er ingen nede ved bordet. Derfor er ledningen trukket ned til radioen. Ved siden af radioen står vores vejrstation. Udeføleren ligger ude på trækket under træktøjsdækkenet, så vi hele tiden ved hvor meget tøj vi skal have på, når vi skal udenfor.

Centralvarmeanlægget er placeret under klædeskabet, så der er altid varmt og rart inde i det. Praktisk, hvis tøjet kun er lettere fugtigt. Er tøjet vådt, bør det tørret i toiletrummet før det hænges ind.


Toiletrummet er indrettet med drejetoilet, der får skyllevand fra ferskvandstanken. Derudover en håndvask med kombi-blandingsbatteri, brusebund, bruseforhæng, to toiletskabe over toilettet og et under håndvasken samt en radiator, der opvarmes af vognens centralvarmeanlæg. I døren er der 2 smalle hylder og 2 smarte håndklædestænger.


Bagest i vognens findes soveværelset, som er indrettet med en dobbelseng på 200 x 153 cm., overskabe hele vejen rundt og 3 lave dobbeltskabe langs den modsatte væg. Det smarte ved soveværelset er, at det er bygget oven på et gulv, der er hævet ca. 25 cm. Det betyder, at der er blevet plads til det ekstra store magasin under sengen.


Her ser du servicelugen til den side af magasinet, der er i dørsiden. Den smalle luge er først og fremmet for at du kan udnytte pladsen fuldt ud. Men du kan sagtens lægge stole og andet smalt bagage ind igennem den. Læg mærke til at jeg har lagte ledningen i lange baner under campingvognen. det er ikke optimalt, men bedre end hvis den ligger rullet sammen ude ved el-standeren. Den må ikke være rullet op som på en spole, for så kan den blive meget varm, hvis strømforbruget er for stort.


Adgangen til det store magasin er bedst gennem denne stor lasteluge, som findes på vognens bagside. Der er centralvarme inde i det store magasin, og så god plads, at den medbragte gasgrill let kan står herinde med sin flaske mens vi er på campingpladsen. Når vi kører, står de i sit faste hjørne af bilens bagagerum. Læg mærke til at både koldtvands- og varmtvandsslangen er bundet op på radiatoren. En ekstra beskyttelse mod frostskader. Læg også mærke til at jeg har skrabet sneen væk under støttebensklodsen. Det gør jeg for at undgå sne, som kan tø, under den.


Så kom den først sol på turen. Vejret skifter hurtigt heroppe, så det gælder om at være hurtig med kameraet, hvis der skal være solskinsbilleder fra turen. Læg mærke til de mørke skyer bag vognen. I løbet af bare 45 minutter havde de fået solen pakket ind igen. Den røde bygning til højre i billedet rummer campingpladsens eneste faciliteter. Her er der toilet- og baderum. Ellers er du på egen hånd. Nøgle til servicebygningen, der også rummer byen forsamlingshus, hentes ca. 250 meter fra pladsen i byens "by-kontor". Kommer du uden for åbningstiden, lægges den i en kuvert i en kasse foran kontoret. Du kan læse mere om Drevdagen her.

Det seneste døgns erfaringer med vognen blev:
  1. Der er ingen problemer med at holde varmen, men der er varmere i soveafdelingen end i opholdsområdet.
  2. Centralvarmeanlægget skal sættes på 25 grader for at holde 22 grader i opholdsafdelingen, men der er så 25 grader i soveværelset. Forskellen mellem de 2 afdelinger er ca. 3 grader.
  3. Den vandbårne gulvvarme holder gulvet lunt i opholdsafdelingen, men der er kølige  områder, så vi er glade for de medbragte gulvtæpper. Der er ikke fodkoldt, men heller ikke varmt.
  4. Luftcirkulationen i vognen er rimelig. Der er dobbeltbund i alle magasiner og udluftningshuller i fodpaneler, bordpladser og bag overskabene.  
Efterskrift:
Efter hjemkomsten fandt PJ Caravan ud af, at den en af vognens to termostater ikke fungerede efter hensigten. Den er blevet skiftet ud, så der nu er en ensartet varmefordeling i vognen.

Skrevet af: Jens-Peder Rasmussen
© www.campingferie.dk 2007

 « Del 1  Del 3  » 

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0285602 | CVR.nr. 12674309 | 1996-2012 © Neslein Kommunikation ApS