Til Forsiden  

Aabybro Camping & Fritid

Menu
     Aircondition
     Batterier
     B/E-kørekort
     Cykler
     Digital TV på
     computeren
     Dometic Makeover Ny
     Euro Mover II
     Foto
     Gasflasker, typer
     GSM telefon
     GPS navigationsanlæg
     Gulvvarme
     Invertere (12/230 volt)
     Kiler
     Loven om 45 scootere
     Scootere
     Solceller
     Reparation af spejle Ny
     Skift til næsehjul med
     kugletryksmåler Ny
     Skift af vandpumpen
     på campingvognen Ny
     Spejle
     Swingarme, fladskærm
     Test af udstyr m.m.
     Trailere
     Trangia
     Turbo Glider
     TV-fladskærme, DVD
     Tøj
     Vandtætte poser
     Varmeanlæg
 
Tilbehør/udstyr fra:
     Camper
     Vendelbo Vans
 

LEAS anti-slingre system monteret på Adria 502 AK

Tekst & foto: Heine Laursen

Firmaet Perloplast Danmark importerer det tyske LEAS anti-slyng system til montering på campingvogne. Et elektronisk system der aktiverer campingvognens bremser ved pludselige ukontrolleret pendulering af campingvognen efter bilen og dermed forhindrer at campingvognen kommer i slyng.

Hør nærmere hos Perloplast Danmark, tlf. 86 47 44 33 eller 40 51 58 83, E-mail salg@perloplast.dk

Hvert år sker der desværre et større antal uheld hvor campingvognen kommer i slyng efter bilen! Kommer ud af førerens kontrol, er man så heldig at slippe fra uheldet uden personskade er følgerne ofte store materielle skader og en ødelagt ferietur.



LEAS antislinger systemet fotograferet ved udpakningen.

Den elektroniske “slingrebremse” LEAS kan nedbremse campingvognen så den ikke kommer i slyng. En Federspeicher (en kraftig fjeder der trykker på et stempel) udløses elektronisk, trækker først moderat kortvarigt i campingvognens bremsestang og er det ikke nok, bremses der kraftigere! Alt sammen sker på brøkdele af et sekund.

Gentagne redninger af en pendulerende kørsel af LEAS systemet, resulterer i campingvognens bremser kan løbe varme, ved en temperatur på 1800 C. afbryder en termoføler elektronikken til LEAS systemet, der er monteret på en af bremsebakkerne.

Montering af LEAS

Leas anti-slingresystemet blev monteret på en Adria 502AK hos Lunderskov Camping af mekaniker Frank Greve Hansen. Campingvognens mål: Fra kuglekoblingen til Federspeicher, 84 cm. Fra kuglekobling til aksel, 372 cm. Totallængde målt til 663 cm. Fra kuglekobling til det elektroniske anti-slingremodul, ca. 550 cm.
Campingvognen blev vejet med standard udrustning: V. side 480 kg. H. side 380 kg. Akselvægt, 860 kg. Dækmontering, Semperit 195 x 70 x 14 91H. DOT 245. Lufttrykket justeret til 44 PSI.

 



LEAS Federspeicher monteret i chassisrammen
foran karrosseriet.
 

Campingvognen er opbygget med to køjesenge på tværs i bagenden. Køkkenregion samt toiletrum i venstre side over akslen, giver øget vægt på venstre hjul. (Ikke hensigtsmæssigt).

Den elektroniske Federspeicher
monteres i chassisrammen i fronten af træktrianglen, med en wire fæstnet til bremsestangen.

Elektronikboksen med anti-slingremodulet placeredes i det bageste magasin, i dette tilfælde under køjen på tværs af kørselsretningen

 


LEAS Federspeicher set fra jordplan
op mod chassisrammen.
 

Bilens batteri føder elektronikken gennem en ekstra stikdåse til LEAS anti-slingremodul og Federspeicher.

 

 


Summer interimistisk monteret på instrumentbrættet,
kan monteres skjult bag instrumentbrættet.
 

I bilen placeres en summer, der aktiveres af LEAS systemet i det øjeblik elektronikken sender signal og aktiverer campingvognens bremser. Vedvarende aktivering af summeren indikerer at vogntoget ikke er faldet til ro.

 

 

 



Den elektroniske LEAS styreenhed monteret i
bageste magasin.

Afprøvning af LEAS anti-slinger system på Jyllands Ringen

En kølig og fugtig efterårsmorgen mødte Perloplast´s direktør Mathias Birnstein op på Jyllands Ringen med en Ford Escort Stationcar fra Treka Bil i Kolding, med på krogen Adria campingvognen fra Lunderskov Camping.

Under testkørslen var Mathias Birnstein selv fører af vogntoget. Efter nogle prøveture banen rundt med den tomme campingvogn blev den læsset med ca. 200 kg ballastsandsække fordelt fra akslen og bagud, bilen forblev uden feriebagage?


200 kg ballast sække ved vogntoget
på Jyllands Ringen.

En belæsning vi ikke anbefaler, men for at blive overbevist om at Leas systemet virkede efter fabrikantens udsagn var det nødvendigt at fremprovokere et ustabilt vogntog.
Tegningen viser den ukorrekte læsning, tilsvarende
kan ske med cyklerne bag på campingvognen.

Med en fart på op til 68 km/t forløb den dobbelte undvigemanøvre godt, LEAS systemet rettede vogntoget op ved enhver begyndende udskridning, LEAS systemet blev kortvarigt aktiveret, nedbremsede campingvognen, og vogntoget kørte igen stabilt.

Højre hjul på campingvognen løftedes ved undvigemanøvren,
med ballasten placeret i bagenden.

Hastigheden øgedes, samtidig blev der kørt provokerende med større rat-udsving gennem den dobbelte undvigemanøvre! Ved opretningen efter denne undvigemanøvre kørte campingvognen på eet hjul i udskridningen, som resulterede i en ukontrolleret udskridning der medførte at den tomme bils bagende løftes op fra vejbanen og derved mistede styringen, vogntoget skred af banen, ind på græsmarken og campingvognen trak bilen med rundt tilbage mod asfaltkanten, hvor campingvognen af centrifugalkraften blev løftet op, så skørtet på venstre forhjørne kurede på græsset og ind på asfalten og tilbage på græsmarken, samtidig klemtes en græstørv ind mellem fælg og dæk og luften sivede ud.

Udskridning grundet bilens tomme bagagerum og det lave kugletryk, bilens bagende løftes og bil med campingvogn er ude af kontrol.

En ubehagelig oplevelse for Mathias Birnstein, godt det var under test på en lukket bane og ikke ude på landevejen blandt andre trafikanter!


Mønsterbil med formlen der viser at bil og
campingvogn har samme vægt læsset.

Med hjælp fra Hjulcenteret i Silkeborg blev dækket ommonteret og vi kunne forsætte vores test. På vej tilbage til Jyllands Ringen kørte Mathias Birnstein fra ved Højmarken, ned ad bakken mod Resenbro, LEAS summeren gav lyd, campingvognen var kommet i skred! Selv sad jeg som passager og fornemmede ikke udskridningen! LEAS anti-slingresystemet havde lynhurtigt rettet campingvognen op.

Tilbage på Jyllands Ringen vejede vi campingvognens hjul enkeltvis.

Som før omtalt havde vi læsset campingvognen uhensigtsmæssigt! Med DCU´s ballast sække hovedsageligt fordelt i campingvognens bagende, svarede til cyklerne hængende bag på campingvognen!

Venstre side vejede 580 kg, højre side vejede 480 kg, akselvægt 1.060 kg, kugletryk 10 kg. En uhensigtsmæssig læsning af campingvognen, som vi forudså.

Ballastsække omplaceredes, venstre side 530 kg, højre side 490 kg, akselvægt 1.020 kg, kugletryk 54 kg.

Som tommelfingerregel beregnes kugletrykket til minimum 4 procent af campingvognens vægt!

Med ændret vægtfordeling kørte vogntoget gennem den dobbelte undvigemanøvre med op mod 80 km/t. LEAS anti-slingresystemet rettede vogntoget op med minimal udskridning til følge.

Uden LEAS anti-slingersystemet monteret, var denne dobbelte undvigemanøvre kun muligt at gennemføre med begrænset hastighed.

Vi afsluttede testen ved at prøve gennemkørsel af “Elg-testen” (Testen som svenske motor journalister ikke formåede at gennemføre med den lille Mercedes, bilen væltede)!

Vores Elg-test foregik ved at køre slalom med vogntoget, med moderat hastighed, gennem et antal porte (kegler). Vogntoget blev nedbremset af campingvognen allerede efter 3. port!

Konklusion

LEAS anti-slingresystemet har egenskaber der lever op til fabrikanten Wolfgang Luebs oplysninger, bevist at kunne rede en begyndende udskridning inden der opstår en kritisk situation.

Bil og campingvogn kan kun holdes på vejbanen i det omfang der er en god friktion mellem dæk og vejbelægningen. Det gælder alle hjulene på vogntoget.

Prisen for anlægget monteret hos din campingforhandler, på din campingvogn tilsluttet din bil. Ca. kr. 8.000 alt efter fabrikat / tidsforbrug.

Da vi montere LEAS systemet, havde jeg dengang et ønske, at wiren fra Federspeicheren trækker lige på bremsestangen, dette kan opnås ved at montere et vinkelbeslag på bremsestangen som wirens trækpunkt.

Morale

Kommer vogntoget i skred, ude af førerens kontrol? Giv aldrig bilen gas… Slip speederen og brems…, det er ikke muligt at accelerere vogntoget ud af en pendulerende bevægelse! Penduleringen aftager kun ved at mindske hastigheden.

Den ideelle bil har langt mellem akslerne, kort afstand fra bagaksel til trækkrog, helst under 120 cm, lang træktriangel på campingvognen (fra kuglekobling til aksel), en tung bil har bedre vejgreb med campingvognen på slæb.

Klas Lundin fra Cabby fabrikken har udregnet, at hver gang bilen bliver 100 kg lettere, bør hastigheden nedsættes med 7% (med samme campingvognsvægt).

Ikke alle campingvognsfabrikanter bygger campingvogne med den tungeste vægt over akslen.

1.
Tag konsekvensen ved at vælge bil og campingvogn efter opbygning og vægtfordeling, samme vægt på campingvognens venstre- og højre hjul. Er det muligt prøvekør vogntoget inden købet!

2.
Husk bilens vægt på 4 hjul, svarer til campingvognens vægt på 2 hjul, køb altid kvalitets dæk til campingvognen der kan bære den øgede ferievægt!

3.
Læs bil og campingvogn korrekt, tunge genstande lavt over akslen, kun lette genstande i overskabe.

4.
Vær opmærksom på slipvind fra busser eller lastbiler, hold størst mulig afstand til det overhalende køretøj, hold rattet roligt.

5.
Ved kraftig sidevind, nedsæt hastigheden, hold rattet roligt.

6.
Risici for hård sidevind i forbindelse med slugter, bropiller o.l., hold rattet roligt, nedsæt hastigheden.

7.
Vær opmærksom ved kørsel ned ad bakke, risici for vogntoget kommer i slyng, slip speederen, hold rattet roligt, nedsæt hastigheden.

8.
Vær opmærksom på sporriller i vejbanen, nedsæt hastigheden, hold rattet roligt.

11. Følende Billeder er udtaget fra Nesleins Kommunikations film der blev vist på DK4.

Billederne viser at en ikke korrekt læsning af bil og campingvogn medfører at vogntogets hjul ikke har vejkontakt. En ukontrolleret udskridning, eller som populært sagt “Campingvognen kører trillebør med bilen”. En situation flere campister kan nikke genkendende til.

Billeder og tekst fra videoen:

Campingvognen fortsætter ligeud… bilens bagende har mistet kontakten til vejbanen, drejes mod venstre.

 

 

 

 

 

Campingvognen styrer bilen, som at “køre trillebør”, bilen er ude af kontrol.

 

 

 

 

 

 

På vej ud i græsset. Var det ude på landevejen dette skete ville vogntoget styre over i den modkørende vejbane!

 

 

 

 

 

Det er campingvognen der har overtaget styringen af vogntoget.

 

 

 

 

 

 

På græsset trækker campingvognen bilen med rundt.

 

 

 

 

 

 

Tyngdekraften fører Campingvognen sidelæns, op på det venstre hjul, kurer den ud på asfalten igen.

 

 

 

 

 

 

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk