|
Test af GPS navigator
Bærbar Garmin GPS navigator til lands og til vands.
Campingferie har testet Garmins GPSmap 76 S bl.a. i forbindelse med
”Gibratar-Nordkapp Ekspeditionen” hvor specielt højdemåleren var
et nyttigt værktøj, når der blev kørt gennem bl.a. Sierra Nevada
bjergene i det sydlige Spanien.
Peer Neslein fortæller:
Det der tiltaler mig mest ved denne navigator er dens alsidighed
og det store og tydelige display. ligesom det er rart at man kan
indlæse kort, landkort og søkort, med detaljer helt ned til
gadeplan eller bøjer på havet. Barometeret har også været
dejligt legetøj når man gerne ville vide om der var godt eller
dårligt vejr på vej.
Man kan sige at denne navigator er en slags allround navigator
idet den kan bruges i bilen, båden eller på vandreturen.
Til søs
Inden ”Gibraltar-Nordkapp Ekspeditionen” havde jeg navigatoren
med på en lille sejltur i Sejerø bugt hvor jeg testede søkortet,
som virkede uden problemer.
Er man fritidsfisker og sætter garn eller har fundet en god
fiskeplads er det rart at kunne indsætte et waypoints som man
kan finde tilbage til. Sejler man i en lidt større båd kan man
hele tiden se den nøjagtige dybde der hvor man sejler. Og
selvfølgelig kan man få alarm når man nærmer sig for lavt vand.
Hastighed, kurs, sejltid o.s.v. er en selvfølge på denne type
navigator.
I fjeldene
Tidligere har jeg vandret en del i fjeldene og der er en
navigator et godt værktøj, selvfølgelig foruden det
traditionelle kompas og kort man altid skal have med. Man kan jo
løbe tør for batterier.
Hvis man vandrer i Finnmarken i det nordlige Norge befinder man
sig i Skandinaviens sidte vildmark og der kan du vandre en uge
ude at møde mennesker elelr veje. Så er det rart at kunne tænde
sin navigator og se hvor langt man er fra nærmeste vej eller by.
Eller måske fra sin lejrplads, man selvfølgelig har gemt som et
waypoint.
Her er lidt fakta om navigatoren som findes i 2 udgaver.
GPSmap 76
GPSmap 76 er Garmins nyeste bud på en vandtæt bærbar GPS med
muligheder for indlæsning af kort. Skærmen er blevet større,
opløsningen er blevet bedre og der er mange flere informationer
og muligheder end før. Faktisk er skærmen, der har en opløsning
på 240 x 160 pixels, nu så god, at den sagtens kan konkurrere
med adskillige af de fastmonterede, når det gælder om at vise
detaljer og kunne aflæses på afstand.
GPSmap 76 S har et indbygget oversigtskort og en indbygget
memory på 8 MB til indlæsning af detaljerede kort. Der kan
indlæses alle typer kort fra Garmin´s serie af MapSource kort på
CD-ROM - både vejkort og søkort
BlueChart.
GPSmap 76 kan således benyttes såvel i bilen som i båden. Med 8
MB kan du indlæse fuldt detaljerede vejkort over det meste af
Danmark og med søkortene vil man kunne dække alle indre danske
farvande i fulde detaljer.
Pris: 4.795,00 Kr. inkl. moms.
GPSmap 76 S
Samme beskrivelse som GPSmap 76 - blot med 24 MB memory samt elektronisk kompas og
barometer, der tjener til en væsentlig bedre nøjagtighed i
højdeberegningen. Log for op- og nedstigning samt
gennemsnitsberegninger. Højdenøjagtighed 10 fod ved korrekt
kalibrering. Område -2.000 til 30.000 fod.
Nøjagtighed på elektronisk kompas +/- 2 grader ved korrekt
kalibrering.
Dette apparat er det perfekte valg for den bruger, der stiller
store krav til fleksibiliet i udnyttelsen. Med mulighed for at
benytte MapSource kort som Roads & Recreation, MetroGuide eller
BlueChart, er man dækket ind både til lands og til vands.
På vandet, på vandring i Tirol, på vejnettet eller til løsning
af erhvervsmæssige opmålings- og kortlægningsopgaver vil man
ikke blive skuffet over GPSmap 76s
Begge apparater er forberedt for
WAAS !
Se MapSource
BlueChart dækningsområder i Skandinavien
her !
NavTech Denmark oplyser at de grundet fornuftige indkøb, i
øjeblikket i stand til at tilbyde GPSmap 76 S til Kr. 5.295,00 i
modsætning til normalprisen Kr. 6.699,00 incl. moms. Dette kun
så længe lager haves.
Specifikationer kan du læse her:
http://www.gps.dk/product/detail/specifications/40/4/21
eller på
www.gps.dk

På billedet ses Garmin GPSmap 76S
blive brugt i forbindelse med "Gibraltar-Nordkapp
Ekspeditionen", hvor tv-fotografen Jann Nielsen er i færd med at
filme en spansk landevej ud gennem forruden på bilen. Den sorte
boks i højre side af vinduet er antennen til
Car-Tracking, men det er en helt anden historie. |