Til Forsiden  

Camper

     GPS - Navigation
     GPS-Mus
     Garmin Vista
     Garmin Colour Map
     Norden rundt m/Garmin
     Garmin GPSmap 76 S
 
 
 

 

GPS


Garmin Vista - min tro følgesvend på fjeldet.
Af Per Jespersen

Gennem de sidste par mdr. har jeg haft fornøjelsen af at afprøve et af Garmins uendelig mange spændende produkter - nemlig modellen VISTA der en lækker lille håndholdt GPS med et utal af spændende funktioner.
Den har jeg taget med på familiens skiferie, der i år var planlagt til at skulle gå til Nässfjeldet i Sverige. Nässfjeldet ligger ca. 50 km nord for det store skiområde. Tändådalen godt 900 km nord for Helsingborg, og det er et lækkert lille skiområde, hvor man har mulighed for at kombinere både langrend og alpint skiløb. Pladsen ligger helt oppe i fjeldet i 810 meters højde, og her er plads til 40 campingvogne, og der er 10 ampere strøm til rådighed til alle, og dem får man brug får på denne årstid, kan jeg garantere, for vi har nu været her i 4 døgn , og nattetemperaturerne har varieret mellem -15 til - 25 grader og dagtemperaturerne har ligget på mellem -10 til -15 grader, så vi har belært af tidligere års vinterferier i de svenske fjelde medbragt et par elradiatorer til at supplere vognens blæsevarmesystem, for at spare lidt på gasforbruget.
Men når man ligger på denne herlige lille plads er alt muligt, når man åbner campingvognsdøren om morgenen, for så er det blot at vælge, om man vil på de alpine bakker, der ligger 100 meter væk eller ud på langrendssporerne, der starter 50 meter væk og løber videre ud i den skønneste svenske fjeldnatur.
Er man lige som os til lidt af det hele, blot det har noget med naturoplevelser at gøre, så er der endnu en spændende mulighed på dette herlige sted, nemlig at leje sin egen snescooter og tage en dag ud på fjeldet, og tro mig det er en oplevelse man bør unde sig selv.



Vi har haft Garmins GPS VISTA med både på vores langrendsture og på de lidt længere snescooterudflugter i fjeldet, og jeg må sige at den her har vist at den er udviklet af folk, der virkelig ved noget om, hvilke behov man har når man færdes i moder natur, når man først er blevet fortrolig med alle dens funktioner, og det vil jeg anbefale at man gør hjemmefra, så man kan få fuld glæde af den, når man er af sted på en af sine sparsomme ferier.
Når man starter VISTAEN op, skal den som alle andre GPS modtagere have godt et minut til at finde de satellitter den benytter for at fortælle os, hvor vi befinder os. Som regel får den uden problemer kontakt med 5-6 satellitter, og når det er sket, ved man præcis, hvor man er inden for 7-9 meters nøjagtighed, jo flere satellitter den finder jo større nøjagtighed.
Der er 6 hoved skærmmenuer, man nemt kan vælge ved hjælp af et lille "joystick" der fungerer utrolig godt , under hver af disse hovedsider er der igen et utal af faciliteter man kan vælge, og jeg vil her nævne blot nogle af de anvendelsesmuligheder jeg har benyttet fra VISTAEN, for de er uendelige, fordi man lige som vi kender det fra PC verdenens Windowsmiljø kan modulopbygge mange af skærmbillederne med de præcis de informationer, man har behov for, men mere om det senere.

De 6 menuer ser ud som følger:
(dette er skærmbilleder affotograferet fra VISTAENs skærm)



Satellit status siden
Der viser, hvor mange satellitter der er kontakt til og med hvilken styrke signalet modtages fra hvert enkelt satellit.

















Kortsiden hvor man på forud indlæste kort eller det kan se, hvor man befinder sig i forhold til waypoints eller byer , søer etc.
Kortene kan Zoomes ind og ud efter aktuelt behov til nøjagtig det kortudsnit man ønsker, og hvis der indlæses Mapsource kort, kan man næsten få et detailniveau som vi kender det fra et Krakskort, og dette gør den også anvendelig på cykel eller scooterture.

 

 





Navigationssiden hvor man har et kompas til rådighed der fungerer med 5 graders nøjagtighed, kursen til det valgte waypoint vises.
Her kan man også se hvor langt der er til det sted/waypoint man er på vej til.
De 3 datafelter kan udskiftes med en af de 30 forskellige funktioner, så man får nøjagtig de oplysninger på skærmen man ønsker.

 

 





Højdemåleren der viser hvor højt man er i terrænet, inden for få meters nøjagtighed hvis man har kalibreret den korrekt. Desuden kan den vise en grafisk visning af højdeforskellene af den sidste tur man har gået, og på hvilke tidspunkter man har været på de forskellige niveauer, præcis som vi kender det fra diverse regneark, en sjov detalje at studere, når man sidder og taler om dagens begivenheder om aftenen i campingvognen.
De 3 datafelter kan ligesom på tripcomputeren udskiftes med en af de 30 forskellige funktioner, så man får nøjagtig de oplysninger på skærmen man ønsker.





Tripcomputeren der kan vise et hav af forskellige funktioner der er 30 forskellige, og man kan have op til 8 forskellige på skærmen af gangen, der kan bl.a. vælges en triptæller, som vi kender fra bilen, der kan nulstilles inden afgang, den kan vise antal km man har flyttet sig, eller tiden i timer og minutter man har bevæget sig, eller den tid man holdt pause i, antal km til det valgte waypoint + tid til ankomst hvis hastigheden holdes på det nuværende, en kurs til waypointet, en hastighedsmåler der viser km i timen, samt en højdemåler i meter blot for at nævne nogle af dem. Og som sagt kan også dette skærmbillede brugerindstilles, så man får 8 af de funktioner frem man har brug i den aktuelle situation man vil benytte VISTAEN til på præcis denne tur ! På den næste tur der måske er med kajak ændres tripcomputeren på få øjeblikke til et nyt design der passer til denne aktivitet - ganske enkelt genialt at lade forbrugeren bestemme udseendet fra gang til gang og ikke et fastlåst skærmdesign man hurtigt bliver træt af - dette er virkelig nytænkning til glæde for os der bruger den slags isenkram !



Hovedmenuen hvorfra der bl.a. er mulighed for at søge på indtastede waypoints, samt adresser, hvis der er læst detailkort ind af typen Mapsource, samt nogle spændende funktioner, der fortæller hvornår på døgnet der er de største chancer for at få noget ud af at tage på fisketur eller tage ud på jagt.
Fra hovedmenuen er der desuden en fin kalenderfunktion til rådighed, hvor man kan indtaste ting man skal huske, samt en mulighed for at planlægge ruter bestående af adskillige waypoints/punkter, som man markerer på indlæste kort.



 

Der hvor jeg virkelig føler at VISTAEN har givet mig frihed er, at når vi som på denne ferie skal af sted på en langrendstur i fjeldet eller skoven, så har vi altid haft det problem, at vi sjældent kommer længere end 10-15 km på en dagtur fordi vi altid er nødt til at beregne god tid til at komme hjem inden mørkets frembrud.

Det er jo ikke alle vegne er mærket ordentligt af, og på langrendssporerne kommer vi også tit til at køre samme vej hjem som vi tog på udturen, for ikke at risikere at blive væk i de store svenske fjelde eller skove.
Specielt her om vinteren er det ret kedeligt ikke at finde hjem til campingvognene inden mørket sænker sig, når der som vi oplever det nu er 20 - 25 graders frost om natten. Men med VISTAEN åbnes en ny verden af muligheder, idet man inden man forlader det sted man bor, trykker på det lille joystick i et sekund så bliver der lavet et waypoint på det indbyggede kort ,som man så kan omdøbe til f.eks. Näsfjell eller noget der identificerer det sted man er.
Hvis man så lader VISTAEN være tændt hele dagen, mens man er på tur og har den om halsen eller binder den til jakken med den medfølgende snor, så vil den tegne et spor der, hvis hvor man har gået i skoven/fjeldet, samt vise det waypoint, man lavede til at starte med for at kunne finde hjem. Fidusen er så, at jeg jo altid kan se, hvor langt der er hjem, og hvor langt tid det tager den nemmeste vej, altså behøver jeg ikke gå samme vej hjem men kan overlade mig til VISTAENS talenter og lade den vise den korteste vej og på den måde få set en anden vej hjem, eller uden problemer følge det spor, den har lavet på kortet og se strækningen fra den anden side. Det eneste man skal sikre sig, er altid at have et sæt friske batterier med, foruden dem der sidder i, den sikkerhed skal man give sig selv, når man bruger VISTAEN på denne måde, men med en batteritid på 12 timer på 2 alkalinebaterier er det en billig fornøjelse, for til gengæld at få rådighed over alle de features, dette vidunder giver mulighed for.
Men det er ingen betingelse, at den skal være tændt på hele turen, man kan blot lave et waypoint hvor man starter , give det et passende navn og så slukke VISTAEN. Så sparer man batterierne, og hvis det viser sig, man ikke kan finde vej hjem, så tænder man vidunderet og efter max et minut, har den fundet ud af, hvor man er, og så vælger man det vaypoint, man lavede, da man tog hjemmefra og siger GOTO, herefter regner den ud hvilken kurs man skal følge for at komme tilbage til udgangspunktet - og det virker perfekt, men slukker man den, så mister man muligheden for at følge sporet tilbage, som bliver tegnet på hele udturen, hvis den er tændt undervejs, men så får man set noget nyt i stedet, det skal man blot vælge inden afgang .
Jeg benytter de nye genopladelige Nickel Metalhybrid batterier, der nu kan fås i op til 1800 milliampere og med sådan 4 og en lader til en samlet pris på 350 kr. har jeg altid haft strøm til de helt lange dagture kun et par enkelte gange har jeg måtte sætte reserve sættet i undervejs, og bare rolig, den husker alle dine data ved batteriskift, og så kan de lades op et par hundrede gange, så det er investeringen værd.



Vi har et par gange på vores langrendsture været meget i tvivl, om det nu også var rigtigt med den kurs, den foreslog os hjemad, og faktisk tvivlet indtil vi kom op omkring den sidste bakketop og set vores campingvogn, og helt henne ved campingvognen har den så i værste tilfælde vist, at der var 25 meter hjem, men helt ærligt det kan jeg godt leve med efter en rundtur på 10-15 km i uvejsomt terræn, hvor man nogle gange ikke selv kan se mere end 50 meter pga. træer , men VISTAEN finder vej, det har jeg nu taget til efterretning, og er ikke bange for at lade den vælge vejen hjem, det er blevet en luksus man sætter højt på sine ture ud i naturen.

Ud over at være perfekt til fjeldturerne har jeg også afprøvet den i forbindelse med en af mine andre laster nemlig i forbindelse med havkajaksejlads, som jeg dyrker det meste af året, indtil der kommer is på vandet. VISTAEN er jo 100 % vandtæt som de fleste af Garmins nyere produkter, ja faktisk garanterer de, at den kan ligge på 1 meter vand i en time, uden at tage skade, og jeg må jo tilstå at jeg lidt ufrivilligt har afprøvet rigtigheden af denne påstand, da jeg under sejlads en blæsende dag i oktober måned, fik en forkert sø ind over kajakken og kort efter hang med hovedet og VISTA under kajakken. Da jeg fik hovedet over vande igen var VISTAEN godt nok gået ud, da der var kommet vand ind til batterikassen der ikke er vandtæt , men efter at have rystet vandet væk fra batterierne startede den op igen uden problemer - Og også her i fjeldet hvor den hænger fast til jakken i slud og sne konstant, der kører den uden problemer og er endnu ikke gået ud pga. det., så at teste den under kajakken var nok at gå til yderligheder.
Det giver en tryghed at opleve et så gennemført lille præcisionsinstrument fungere 100% som producenten lover.

Foruden de ovennævnte faciliteter er nye muligheder på vej til Vistaen, idet der forventes søkort klar til den inden længe, der vil give mulighed for at indlæse dem i den 24 MB store hukommelse inden man tager hjemmefra, og der skulle efter sigende kunne indlæses søkort over samtlige danske farvande i den på en gang, og der kommer også kort over udvalgte områder i Norge og Sverige - så jeg håber at kunne afprøve disse på et tidspunkt med kajakken i den norske skærgård, hvor man meget hurtigt kan blive væk blandt de tusindvis af øer.

Softwaren inde i VISTAEN er allerede blevet opdateret en 3-4 gange med nye versioner, der gratis downloades på Garmins hjemmeside, og opdateringen klarer man selv ganske nemt fra sin PC via et kabel, så de små fejl og mangler, der opdages af os som bruger den, bliver rettet løbende af Garmin.

Til slut er der den lille detalje med prisen, der ligger på ca. omkring 4000,- kr., afhængig af, hvad man vil have med af kabler kort etc. (se detaljer på Navtechs hjemmeside.)
Jeg må sige at jeg nu har brugt den til lidt af hvert, og jeg har brugt mange timer i menuerne og finder stadig nye undermenuer jeg kan få glæde af, den er bygget op lidt som Windows programmerne hvor højre musetast giver forskellige menuvalg afhængig af hvor i programmet man trykker på den. På samme måde fungere det lille joystick når man klikker på det i diverse menuer, så kommer der forskellige undermenuer, så der vil nok gå mange måneder, før man har været rundt og set alle muligheder.
Så med de mange muligheder for at brugerdefinere VISTAEN fra tur til tur, hvis man lige som jeg, har behov for det , og den lange batteritid der er helt unik for VISTAEN, så syntes jeg, at prisen for dette vidunder er yderst rimelig, jeg har prøvet et par andre modeller af håndholdte GPSére, og ingen af dem tilbyder lige så mange spændende faciliteter som VISTAEN.



Yderligere information kan fås hos:
Navtech Danmark
Hovedkontor & Salgsafdeling
Landevejen 72
Thorkilstrup
DK-4060 Kirke Saaby
Tel. +45 7023 4884
Hjemmeside: www.navtech.dk
E-Mailadresser:
Information og brochurebestilling på info@navtech.dk
Salgsafdelingen på sales@navtech.dk

 


Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk