Til Forsiden  

Camper

     GPS - Navigation
     GPS-Mus
     Garmin Vista
     Garmin Colour Map
     Norden rundt m/Garmin
     Garmin GPSmap 76 S
 
 
 

 


Test nr 2 af  Garmin Streetpilot Colormap

Testet af Per Jespersen – freelance campingtester på Campingferie.

Norden Rundt med Garmins Colormap.

 

 

 

 

Efter min afprøvning af GPS modtageren COLORMAP fra Garmin inden sommerferien, lovede jeg at vende tilbage med en beskrivelse af hvordan den havde fungeret på vores tur rundt i Norden her i sommer, så det vil jeg hermed gøre.

Vores tur var planlagt til at skulle gå op forbi Jönköbing og videre op igennem Sverige via Indlandsvejen som den kaldes populært. I Nordsverige skulle vi lande på en stor dejlig rasteplads der ligger godt 15 km udenfor Arjeplog hvor vi ville nyde den Svenske Allemansret et par dage med fiskeri i de søer som  pladsen ligger ved.

Fra Arjeplog var planerne at køre ad vej 95 ud til E6 i Norge og derfra Nordpå til Skutvik og så sejle ud til Lofoten derfra. På Lofoten regnede vi med at være i 10 dage for derefter at sejle ind til fastlandet og køre via E6 ned til området omkring Jotunheimen hvor vi ville bruge de sidste dage af ferien.

Efter at have studeret de detailkort man kan købe som ekstratilbehør fandt vi ud af at vi kom til at køre størstedelen af turen på med det kort der er indbygget i GPS’en allerede når man køber den, nemlig Worldmappen. Via den medfølgende software kunne vi downloade detailkort for Sydsverige idet de 2 ekstra kort man kan købe Road and Recreation´s samt Metroguide for Danmark/Sverige dækker hele DK, men kun Sverige op til 2-300 km nord for Stockholm. Så vi ville få detaljer ned til smågader på den del af turen hvor vi var i midt- og Sydsverige, og derfra skulle vi så klare os med colormappens indbyggede kort. 

Colormappen har som sagt et fint indbygget kort over hele Europa, som man fint kan finde rundt med da alle større veje er på det kort, de eneste problemer vi havde med det kort var at GPSén indimellem brokkede sig over at vi var ved at forlade den planlagte rute og det kunne man se på displayet var fordi at ruten kørte et godt stykke ved siden af vejen på kortet, jeg vil tro at det skyldtes at kortet ikke er nøjagtigt nok, men der må vi jo som forbrugere forvente at der kommer opdateringer jævnligt som der gør med stort set alt andet software i denne verden. Ligeledes oplevede vi et par steder i Sydsverige at der var lavet nogle nye motorvejsstykker der jo så heller ikke blev vist på displayet – så jævnlige opdateringer er et must også i GPS verdenen.

Men har man brug for detaljeret vejvisning med de mindste veje som vi kender det fra Krakkortet er man nødt til at indlæse de detaljerede kort, som man så må investere i ,og indlæse over de områder hvor man forventer at få brug for det. GPSén er udstyret med en ramblok der fås i forskellige størrelser fra 32 til 128 mb, den er født med 32 MB og det var der i den vi testede, men det siger sig selv at jo mere ram jo flere detailkort kan der indlæses.

Vi havde af hensyn til vores digitalkamera medbragt en bærbar PC for at lagre de over 1000 billeder vi som regel får taget på sådan en ferie, så vi var ikke så afhængig af at planlægge hvilke kort vi nu fik brug for da vi kunne læse andre detailkort ind fra PCén hvis vi fik behov for andre kort end dem vi allerede havde læst ind hjemmefra.

Men da det jo nok er de færreste der medbringer en bærbar på ferien, så vil jeg da anbefale at få sat en større ramkreds i GPSén da man så uden problemer kan indlæse alle de detailkort man har lyst til.

Selve den planlagte rute lagde vi ind hjemmefra og man kan vælge at gøre det på Pc’en og derefter downloade det til GPS’en eller taste det direkte ind i Colormappen.

Hvis man vil lave en rute der følger den vej man har planlagt at køre så skal man lave et waypoint hver gang man skifter vejnr. på kortet, på vores tur der strakte sig over 5000 km blev det til godt 25 waypoint for vi igen landede i Vallensbæk, da jeg prøvede det i starten syntes jeg det var lidt besværligt men efter ferien hvor vi er blevet helt dus med den, må jeg sige at det ikke generer mig mere, for man skal jo lige tænke på at den kun  koster det halve af de modeller der har TURN BY TURN, dvs. en stemme der dirigerer dig rundt omkring alle hjørner og vejskift.

Men hvis i har det lige som os  så får i sikkert også ny inspiration undervejs på en sommerferie der føre til,  at den rute man havde planlagt må ændres undervejs.

Tekst til billede: Alle informationer er let tilgængelige med få tastetryk, og man lærer hurtigt at betjene Garmins Colormap.

Og præcis her er en af COLRMAPPENS helt stærke sider fordi man så blot tager den med ind i campingvognen om aftenen så familien sammen kan sidde og ændre ruten mens man kigger på brochurer og kort.

Fordelen ved at lave en rute er at du så hele tiden kan se på displayet hvor langt der er til dit næste waypoint, og der benytter man jo typisk de større byer man kommer forbi eller de steder man plejer at overnatte.

Et af de første punkter vi havde lagt ind på ruten var en raste plads i Jönköbing og når man nærmer sig et waypoint kan indstille den til f.eks at give lyd fra sig når den er 2 minutter fra punktet, og så zoomer den selv ind på kortet så man får alle detaljerne med i dette tilfælde skulle vi omkring i en rundkørsel og lige så fint kom detaljerne frem på kortet så vi kunne se at vi skulle af på afkørsel nr. 2 i rundkørslen , det må jeg sige er en lækker detalje man hurtig bliver glad for.

Allerede på 2. dagen af ferien røg vi uden for det område der var dækket af de detailkort der dækker Midt og Sydsverige, så nu blev det spændende at se hvor meget hjælp vi kunne få af GPS’ens grundkort. Vi fandt ud af at den CD vi havde med der hed Worldmap indeholdt mere detaljerede oplysninger end det kort der var indbygget, så når vi downloadede det i apparaturet så fik vi mange detaljer med vi ikke havde haft før med grundkortet , og jeg må sige når man som chauffør først har haft denne her med på ferie, så er det noget der er svært at undvære, og den er nu er kommet øverst på ønskelisten. Det er utrolig lækkert at man selv kan vælge det kortudsnit man har behov for og når man har brugt den nogle gange er betjeningen utrolig enkel og hurtig, så man er ikke er til fare for de øvrige trafikanter på vejene. Denne ferie har jeg fået en meget bedre fornemmelse af alle de småbyer vi har været i nærheden af, fordi jeg hele tiden har fået informationerne på skærmen foran mig, og ikke hele tiden har skulle spørge resten af familien om hvor lang der er til den og den by, for det kan GPSén også fortælle mig når detailkortene er indlæst via en søgefunktion.

Hvis jeg absolut skal finde noget negativt ved COLORMAPPEN så må det være den hastighed man kan zoome ind og ud med på skærmen, hvis man har mange detaljer slået til på kortet så kan opdateringen af skærmen virke lidt generende – her var en lidt større processorkraft ønskelig.

Ligeledes kunne jeg ønske mig en hurtigere måde at downloade kort fra PCén til GPSén .

Da vi inden ferien lagde detailkortene ned i den havde vi valgt ca. 50 kortudsnit og det tog godt 20 minutter at få dem ned fordi man benytter seriel porten på Pc´en, jeg har læst på nettet at den nye Streetpilot III der kommer i november benytter USB porten der jo som bekendt er langt hurtigere til dataoverførsel, og som man jo af samme årsag  bl.a. benytter til diverse digitale kameraer da disse billeder også kan fylde adskillige megabyte.

Men som alting i denne verden er det jo en prioritering af hvor meget man vil investere i en GPS, den nye model der kommer til at koste 15-16000 eller denne COLORMAP der  fås for det halve, og i betragtning af at man til daglig kan have hele DK indlæst, ja så bliver det nok kun et par gange om året når vogntoget skal til udlandet at man har brug for at lægge andre kort ned i GPSén og så kan man jo bare sætte den i gang og så lave noget andet imens.

Men både hastigheden der kan zoomes ind og ud med , samt download hastigheden er forbedret i afløseren for colormappen – GARMINS STREETPILOT III.

Hjemmefra havde vi lånt en ekstern antenne med hvis vi skulle få problemer med den indbyggede antenne, men selv mellem de høje bjerge i Norge var det kun ganske få gange den mistede orienteringen og her hjalp den eksterne antenne ikke selv om vi satte den på , men det drejede sig typisk om strækninger på max. 1 km, typisk der hvor vejene kørte nede i en dal mellem to bjerge der bliver GPS’ens vinkler til satellitterne jo indsnævret radikalt, så der måtte den indimellem melde pas, og det samme skete inde i diverse tunneler i Norge der brokker den sig over at den ikke kan få øje på satellitterne og det har den jo så ganske ret i !

Hvis ikke man kan leve med grundkortet i GPSén og man er absolut elektronik freak eller har et par teenageunger der er det, så har man via en bærbar PC med et program som f.eks. Route Europe 2000 fra firmaet Route 66 der er et program til PC’en, hvor man kan planlægge sin rejse via kort over hele Europa, mulighed for at få flere detaljer på de områder der ellers kun er dækket af grundkortet i Colormappen, system fungerer upåklageligt man skal blot ind i systemopsætningerne og sætte GPS’en til at sende et signal ud igennem serielporten der af typen NMEA 0183 der er en standard der benyttes mellem sådanne ruteprogrammer og GPS modtagere, når dette er gjort, er det blot at forbinde GPS og Computer, og vupti kan du se på den bærbare hvor på kortet du befinder dig – en gang imellem tager man sig til hovedet og forbavses over de fremskridt der er sket inden for elektronikkens forunderlige verden – og dette er et af dem !

Vi prøvede denne sammenkobling på en strækning i Nordnorge på vej ud til Lofoten og det gav nogle steder flere detaljer andre steder ikke.

Personligt gider jeg ikke have så meget isenkram i gang mens jeg kører, Colormappens funktioner rækker rigeligt til mine behov, men da jeg læste at den også havde denne funktion måtte vi jo lige prøve når vi havde den bærbare med alligevel – og fungerede det gjorde det.

Som i jo nok kan læse er jeg blevet glad for at have en GPS med på ferie, og jeg er ikke meget for at aflevere den igen, og jeg håber at vi på Campingferie får mulighed for at afprøve den næste generation af Colormappen,   GARMINS STREETPILOT III, hvis vi gør det vender jeg tilbage med en beskrivelse af hvordan den fungerer og hvilke nye funktioner man får med denne nye topmodel fra GARMIN.

Yderligere information kan fås hos:

Navtech Danmark

Hovedkontor & Salgsafdeling

Landevejen 72
Thorkilstrup
DK-4060 Kirke Saaby
Tel. +45 7023 4884
Hjemmeside: www.navtech.dk

E-Mailadresser:

Information og brochurebestilling på info@navtech.dk
Salgsafdelingen på sales@navtech.dk

Om www.campingferie.dk   -   Neslein Kommunikation ApS © 1996-2012   -   E-mail: info@campingferie.dk