Der er i bogstaveligste forstand tale om en meget stor nyhed, når den
danske forteltfabrik Isabella præsenterer sit 2004-program på de
europæiske campingmesser.
Kollektionens mest interessante nyskabelse er
nemlig markedets største fortelt. Det har fået betegnelsen Forum. Med
en dybde på ikke mindre end 3,5 meter og uden afrundede hjørner vil
der i de største Forum-modeller være op til 30 kvadratmeter under tag.
Det er 10-20 procent større end det hidtil
største fortelt, Isabella-fabrikkens Penta, som fortsætter uændret i
2004.
Ud over den store rummelighed, så indeholder
Forum også en række finesser, som gør det meget anvendeligt. F.eks.
kan fronten flyttes en meter tilbage, således at der opstår en slags
overdækket terrasse. Man kan også nøjes med at rykke den ene halvdel
tilbage, hvorved der opstår en hyggelig karnap, som kan bruges enten
som en inddækket indgang eller et læfyldt sted, hvor man kan sidde og
læse sin avis.
Forum har i lighed med flere af
2004-modellerne buede vinduespartier i fronten. Farverne er
tweed/skyblue.
Men Isabellas 2004-kollektion indeholder også
andre spændende nyheder. Blandt andet en videreudvikling af den meget
populære Commodore-serie. Den nye model har fået betegnelsen Commodore
Alpha.
Den er karakteristisk med sit buede frontpanel
og høje vinduespartier. Desuden er der en større gavlåbning og ruller
man både front og gavle af, så har man et meget stort solsejl. Som
ekstraudstyr fås markedets nok største udbygning på 300x140 cm. Det
svarer faktisk til et lille fortelt. Farverne er tweed/flax.
De andre telte i serien Commodore Gold og
Commodore Rosso fortsætter uændrede.
Også fabrikkens Ambassador-serie er blevet
udvidet med en Alpha-model. Fronten er i et karakteristisk buet
design, og udhænget er forlænget på midten af fronten og spidser så
til ud mod siderne og helt ned til jorden. Det
betyder bedre læmuligheder.
I frontpartiet er der indbygget
myggenetsåbninger lodret langs vinduerne. På grund af det forlængede
udhæng kan man have myggenettet åbent, selv om det regner. Ambassador
Alpha fås i farvekombinationen tweed/skyblue.
Den kendte Ambassador Crown er uændret i
forhold til sidste år.
Indenfor de mindre fortelte udbydes det lette
rejsefortelt Capri fortsat i tre forskellige farvevarianter.
Delforteltene Minor og Magnum, som passer til stort set alle
campingvogne, videreføres i samme omfang som sidste år.
De kraftige universalfortelte 360 og 300 er
konstrueret, så de kan bruges fra det tidlige forår til det sene
efterår. Det er meget gennemprøvede fortelte, som bl.a. i Norge
anvendes som helårsfortelt. Også i sneperioder.
Det er normalt kun de deciderede
vinterfortelte, som fabrikken anbefaler til helårsbrug. Flagskibet er
Universal 240, som til 2004 har fået nyt farvedesign, nemlig
tweed/skyblue. Indenfor vinterforteltene findes også Snowboy og Capri
Snow.
Indenfor området solsejl har
Isabella-fabrikken produkter til ethvert behov. Sun Blue solsejlet,
som er forsynet med sider, der kan lynes af er blevet meget populært.
Men mange er også ved at få øjnene op for
solteltet Zenith, som er en mellemting mellem et solsejl og et
fortelt. Det er faktisk rigtigt anvendeligt som et let rejsefortelt
under varme himmelstrøg, fordi det er hurtigt at stille op og fordi
det har mange anvendelsesmuligheder.
Også til sæsonen 2004 har Isabella et
omfattende udstyrprogram lige fra læsejl, over markiser til
gulvtæppper.