Fastligger i Jyderup

Så galt kan det gå

Det er med stor glæde, jeg læser, at man I DCU vil tage problematikken op, omkring handicappes muligheder for at deltage i campinglivets oplevelser.
Mange handicappede holder nemlig også af at campere – hvilket de sagtens kan, hvis forholdene tillader det, og de selv tænker sig godt og grundigt om.

Som kørestolsbruger betyder det meget, at kunne færdes frit – være uafhængig af andre og trods alt, leve så normalt, det kan lade sig gøre. Dette har mange efterhånden lært sig.
Alle de fordomme der findes omkring handicappede, må manes i jorden.
Derfor er det vigtigt – netop i år hvor det er handicap-år, at slå et slag for at få forbedret vores campingpladser (- ved dog godt, at man er i gang mange steder).

Der findes mange fine pladser og gode beskrivelser af, hvor egnede de er, se www.campingferie.dk/aase og da vores behov og ønsker er forskellige, kan det da ikke være så svært at finde et sted man synes om.
I det følgende afsnit, har jeg beskrevet et ophold, som det kan se ud, når det er værst. (Fri fantasi – bygget på sandfærdige oplevelser.)

Alle situationer opstår selvfølgelig ikke på én gang, hvorfor det er sat lidt på spidsen. (Budskabet til campingpladserne - er dog alvorligt ment), men det er de omtalte steder - det alt for ofte går galt for gangbesværede og kørestolsbrugere.

Prøv lige at forestille dig – jeg skriver forestille – at du som almindelig fodgænger- flere gange om dagen, skulle støde ind i disse oplevelser - de er ikke til gene for dig – men volder store problemer for en handicappet.

Finder først, ved nøjere og omhyggeligt gennemsyn, evt. ved telefonisk kontakt, de pladser, man mener kan bruges. Pakker bil/vogn og drager derefter glad og forventningsfuldt af sted på campingferie.
Nu har man jo taget højde for sit handicap, og de problemer det evt. kan give, når man skal ud i fremmede omgivelser, hvorfor man mener, at intet kan gå galt.

Fremmede ved campingpladsen
Nå for pokker, det var en streg i regningen.
Godt man har en hjælper /familiemedlem med, (det er der ikke alle der har) som kan gå ind i receptionen og melde vores ankomst. Det er ellers mit campingkort og mig der skal betale.
Der er tit en kant, et trin eller andet der gør, at jeg ikke selv kan komme ind med min kørestol. (Allerede her er jeg bekymret for, om pladsen overhovedet er egnet.)
Ærgerligt, men det går nok. Vi har jo ferie og det bliver nok bedre, når vi kommer ind på området.

Fortsætter videre frem, og finder en rigtig god plads. Pakker ud – sætter telt/vogn op, og beslutter os for at gå hen og handle. Der er nemlig et Supermarked på pladsen, med alt hvad man behøver under opholdet.
Alle tiders – der må findes noget lækkert til aften. (Vi skal lige have fundet og lagt et par sten først, for der er en kant fra pladsen og ud til kørearealet. Godt - så er det OK, og vi kan passere.) Gangarealet er ikke det bedste at køre i, løst grus - men nu går det – da jeg har brede dæk på el-kørestolen, og en hjælper med til at skubbe hvis jeg hænger fast.

"Nej – det kan ikke være rigtigt!"
Man kan slet ikke komme ind i butikken – det bugner med varer både inde og ude, og ofte er der et trin eller en kant. Atter et held, at der er en med, som kan hjælpe til - men jeg ville nu gerne selv have set udbudet af varesortimentet. Måske fået en god ide til maden og lidt snold til aften-kaffen. Et held at jeg var forberedt, og der er et depot i bilen.

Nå - pyt – så kan vi da gå hen på pladsens spisested – det ser hyggeligt og rart ud, og der fortælles, at maden er rigtig god. Godt – så slipper vi for at lave mad selv – det bliver hjælperen glad for.

"Altså – nu bliver det for meget! Her kan jeg slet ikke komme ind!"
Der er også trin, men hjælperen kan da gå ind og bestille noget mad som vi kan tage med hen i vognen. (Det må da være en rimelig løsning – det kan jeg vel forstå – mener man. Det var nu ikke det jeg havde regnet med, men nu skal vi jo ikke være negative, vi er jo på campingferie.)

"Hov, se lige her, omme bag ved, (det er ofte bag ved) er der noget, som ligner en rampe" – den er blot for smal og stejl, hvorfor den ikke kan benyttes. Ærgerligt – havde lige glædet mig.

Inden vi spiser ved vognen - var det måske en ide, at få tøjet i vaskemaskinen, da vi skal køre videre næste dag – hvorfor vi begiver os hen til vaskeriet ! Også her er der en høj kant, mangel på plads, og maskinerne er placeret, så man slet ikke kan lukke lågerne op, eller komme til sæbeautomat og møntindkast.
Atter et held, at en hjælper kan gå ind og klare det - men det er jo ikke meningen, at hjælperen skal lave alt det, jeg normalt selv kan, og gerne vil gøre, hun har jo også ferie.

Trætte, må vi efterhånden til køjs, og inden besøger vi, som alle på pladsen: toiletbygningen.
Her kan det gå rigtig galt.

Eksempelvis:
• trin / kant ved døren
• for smal dør
• for lidt plads i rummet
• kant til brusekabinen
• manglende plads til kørestolen, ved siden af toilettet
• ingen afsætningsplads
• for højt placeret håndvask, sæbeautomat, håndklæderulle og spejl (alt forbeholdt stående).
Miastøtter til at holde fast i /støtte sig til, mangler – så det er noget bøvl – men med møje og besvær lykkedes det. (Ærgerligt, for pladsen var jo annonceret som handicapegent.)

Trætte går vi i seng, men glæder os trods alt besvær, til en ny dag, netop fordi vi holder så meget af at campere. Tænker blot på, hvordan almindelige campister ville synes om pladserne, hvis de ikke havde alle de gode faciliteter. Så kunne meget jo spares.

Mange gange kan de nævnte problemer løses let og enkelt, men det kræver ofte, at der er en kørestolsbruger med som ved, hvad de skal se efter. Vi ønsker ikke nye og dyre ting, blot at det kan fungere, da vi jo selv har valgt at være på campingtur.

Med venlig hilsen


Aase Viberg Hansen