Til forskel fra alle andre gange blev det regnvejr. Det er noget helt nyt, men vi lod os ikke slå ud af den grund. Blot glæden og forventningen over at skulle køre, optog os helt.

Første stop var Neslein Kontoret i Brøndby, hvor vi sludrede en stund, og de sidste brikker faldt på plads inden turen gik videre mod Nord.

Peer og Jann kom som sædvanligt med deres krus for at drikke kaffe. De 3 unge; Signe, Rasmus og Peter, deltog en kortere tid, så der var fuld bil. 7 personer i alt blev det, men som sagt er der altid plads til en til, der arbejder for campingferie.dk. Det var rart at hilse på dem igen.

Alle ønskede os en god tur, og vi aftalte at mødes med Peer, Jann, Signe og Carsten i morgen torsdag, hvor den store campingmesse på Elmia ved Jönkøbing i Sverige skulle afvikles de følgende dage. Når der nu alligevel var gang i noget som var anderledes, tog vi - stik mod vores principper - motorvejen fra København til Helsingør. Det er ikke sket før i historien, og jeg tvivler på at det nogensinde vil ske igen (- Død sygt.)

Færgen sejlede mod Sverige hurtigt efter vores ankomst, men det regnede da vi kom i land, hvorfor kursen blot gik direkte mod Jönkøbing ad E4, kun afbrudt af et par korte pauser.

Vi opdagede en ny billig campingplads ved en Statoil-tank på rastepladsen hyltena, nogle kilometer syd for byen. Man kan overnatte for kr. 50,00 inkl. el.

Jeg blev godt modtaget af alle ved Elmia messecamping, hvor de næste døgn skulle tilbringes. De nærmest hoppede og sprang for at gøre det så godt som muligt. Også utroligt de kunne kende mig fra sidste år.

Heldet var med os, da vi fik samme gode plads som tidligere, nemlig tæt på bygningerne med fast underlag for bilen/ramperne, og ikke mindst med el-tilslutning.

Efter aftensmaden og en rundtur på pladsen, gik vi trætte i seng.

- Godnat og på gensyn i morgen.

Det har jeg glædet mig enormt til siden jeg var heroppe i maj måned. Det var dengang, for at tjekke at alt var i orden. (Se beskrivelsen af vognen senere.)

Peer m. f. ankom præcist, hvilket han med et skævt smil undskyldte meget. (Jeg skal lige tilføje, at Peer og Jann altid er kommer til tiden.)

J.P. - som skriver en del for www.campingferie.dk - boede ligeledes heroppe, men han måtte være på en anden plads da han havde meldt sig til for sent. (Det var lidt ærgerligt.)

Noget af det første der skulle ske i dag var at se, fotografere, samt filme de nye modeller hos Kabe. Både den til de handicappede - som jeg selvfølgelig var mest interesseret i - og den udgave Peer skal have. (Den var skam også dejlig).

Den svenske pige /kørestolsbruger Ewa Andersson og hendes mand Bosse - som også har været med under planlægningen af vognen og des mere har gjort et stort stykke arbejde - traf jeg ved samme lejlighed. Det var rigtig godt.

Ewa var glad for at de ting der var prioriteret af os, var de samme. Det bedste - syntes vi begge - var det smukke køkkenbord, med de indbygge greb. Rigtig flot lavet.

Grunden til at den er blevet så god skyldes garanteret, at det er brugerne selv der har haft indflydelse.

Det er rart at man efterhånden indser at de handicappede også kan lide at campere, akkurat som alle andre mennesker.
- Tillykke Kabe, og tak fordi I har brugt os. Det burde andre firmaer lære af.

Dagen gik alt for hurtigt. Inden vi fik set os om på udstillingen og har fået noget at spise, måtte der atter siges farvel. Peer m. f. skulle tilbage til København. De havde været tidligt oppe, og havde da også en lang køretur foran sig, inden de var hjemme i Danmark igen.

Det var atter en smuk aften, så Ingelise og jeg gik rundt inden sengetid, hvilket var rigtig hyggeligt.

Da jeg stod og skulle have nyt, fortelt brugte jeg selvfølgelig tiden på at finde ét. Der var ingen udstillet, men firmaet Reimo - havde så vidt jeg kunne se - et par stykker, som muligvis var egnede. - Det må jeg undersøge nærmere når jeg kommer hjem.

Romahome - et firma som bygger små campingbiler - fangede mig, for at høre om jeg ville hjælpe med at indrette et par stykker til kørestolsbrugere, hvilket jeg selvfølgelig sagde ja til. Det skal jeg nok skrive mere om når vi kommer i gang.

Under turene rundt stødte vi ind i mange bekendte, så det blev til megen snak i løbet af dagen.

Jeg møder tilfældigt den danske gruppe fra Kabe Klubben, hvor Dan Møller og hans kone byder på kaffe næste dag eftermiddag, når de kommer hjem fra rundvisningen på Kabe fabrikken i Tenhult. Det vil vi glæde os til.

Vi skal også besøge Ewa og hendes mand for en hyggestund, og få en sludder om handicap-camping.

- Godnat, og tak for i dag.

Alf fra Kabe og jeg fik en god lang snak om handicap-campingvognen, og den store interesse der har været for den på messen. Det var han lidt forundret over, hvilket jeg nu ikke var.

Stefan fra DCU fortalte meget om  det tekniske udstyr man skulle være opmærksom på, ved valg af campingvogn. Han mente, at flere af de billigere modeller ikke var stærke nok i bunden til at bære de store el-kørestole, hvorfor de ikke ville være gode at ombygge.

De tanker havde jeg overhovedet ikke haft. For mig er en vogn jo kun en vogn. Kun priserne fortæller mig, at der må være en forskel.

Det mest spændende måtte være en inverter til min bil (omformer 12volt til 220volt) fra Multiplex, som Michael fortalte om.
Der kommer en ny model, der kan måle /oplade 3 forskellige enheder, og samtidig har et kontrolpanel som fortæller om forbruget samt restkapaciteten på batterierne. På den måde kan man se hvor længe der er strøm endnu i de forskellige grupper.

For mig vil dette være et vidunder, da jeg netop har 3 enheder. En til startbatteriet, en til bo-delen i bilen, og en til kørestol /respirator. Hvert batteri kan aflæses selvstændigt. Så jeg skal nok fortælle nærmere, når jeg ved mere.

- Tak for i dag.

Vejret er godt, så vi beslutter at køre fra Elmia inden der bliver for meget trængsel. Vi fortsætter vores rejse så snart morgenmaden er spist og kanden fyldt med kogende vand til kaffe til undervejs. Man ved jo aldrig hvad vi kommer ud for.

Vi følger rute 47 mod Falköbing, Trollhätten og Uddevalla, som er ganske udmærket. Men jeg føler at Norge trækker i den anden ende, hvorfor der kun holdes spise og kaffepauser på turen til grænsen ved Svinesund. I det store center må vi nødvendigvis have den første grill-kylling, da vi simpelthen ikke kan leve uden. 30kr. for mad til 2 personer, det er da billigt.

Også denne gang sejler vi over ved Moss-Horten, men ser at billet-prisen er mindre end sidst (før: kr.123), nu: kr.107,00 for en enkelt billet (bil + 2 personer). Hvorfor prisen er blevet sat ned vides ikke, men måske fordi det er uden for sæsonen.

Vel ovre følges vej 303 syd på mod Sandefjord, og i aftens mulm og mørke finder vi en lille bådehavn ved navn Sundåsen i skærgården ved Bogen, hvor der slås lejr.

Vi havde først overset et P-skilt, så vi måtte en tur ud på de små grusveje ved nogle ensomme hytter, men fik med møje og besvær vendt om. (Vi fik os et billigt grin). Spændende at se omgivelserne ved dagslys i morgen.

Her er her lunt: 17°C ude og 22°C inde i bilen, så selv om der er el tilstede, behøves der ingen varme, kun strøm til kaffe, kørestol og respirator.

- Godnat, og på genskriv i morgen.

Næsten en skam at køre, men rejsen skal fortsætte og efter morgenmad, opfyldning m.m. går det videre til Larvik.

Byen er meget meget bakket, så det er umuligt for mig at færdes med kørestol, hvorfor en rundtur sker i bilen. Det fungerede også fint, men der var pokkers stejlt mange steder. (Man kan i øvrigt sejle fra Frederikshavn til Larvik).

Vi oser lidt og finder atter et sted hvor vi kan spise grill-kylling, så skal vi nemlig ikke tænke mere på varm mad den dag. Aner jo ikke hvad dagen bringer, eller hvor vi ender.

Vi er ude i solen og spiser, hvor der er nu er 27,8°C.

Derefter følger vi nu vej 40 mod nord, og ved Kvelde drejes der til venstre mod Siljan for at skære et hjørne af på ruten over mod Skien.

Det er en strækning som alle burde opleve. Det er en lise for sjælen, ubeskrivelig flot, som kom lidt bag på mig.

Herfra drager vi langs med Norsjøen fra Skien til Ulefoss, hvor nogle af sluserne til Telemarkskanalen ligger. Der var ingen både, men vi fik da nogle fotos.

Næste mål er Norsjø ferieland. Det er en stor campingplads under Camping Cheque systemet, ved byen Gvarv. Her var der ingen betjening, så jeg gik selv ind for at teste pladsen.

Det første vi mødte var to drenge i kørestol, hvilket tegnede godt. Det er en rigtig familieplads lige ud til søen, med mange aktiviteter og gode udflugtsmål.

Forholdene var ok for kørestolsbrugere, så pladsen får 4½ kørestol.

Hvad er Norge hvis man ikke har været på Hardangerviddan? Den må derfor absolut være næste punkt.

Det går derfor mod Seljord (E134) Morgedal, hvor der er et stort museum og den olympiske-flamme altid brænder samt Haukeligrend, som faktisk var lukket helt ned. Kun en dagligvarebutik havde åbent. Og endelig var vi ud på Viddan i den smukke aftensol. - Sikke et skue.

Det var ved at blive mørkt, så vi kørte frem til Røldal hvor der tankes op. Både på bilen og os.

Som noget anderledes taler vi om at følge vej 13 syd over mod Sand, i stedet for den sædvanlige rute mod Odda.

Det er helt mørkt nu, og vi holder for natten på Suldal rasteplads. En af de typer som laves ved de nye ”turist-ruter” rundt i Norge (som svarer til vores Marguerit-ruter), hvor der også er gode informationstavler. Den har også opvarmet toiletbygning, med blot et stort rum, nemlig et handicaptoilet.

Sådan skal det være. Her kan alle komme til. Enkelt. – Ikke sandt?

Det lyder som om der er noget spændende lige ved siden af os. Jeg føler at det har noget med vand at gøre, men vi får at se i morgen.

Vi er trætte og falder derfor hurtigt i søvn.

- Godnat.

Læs del 2 her