Cabby 570+F3 Mammut-mover og strømforbrug
 
Hinshoej Caravan
 Autocampere  Campingnyt  Finansiering  Hvad sker hvor  Test  Videoklip
 Biler  Campingpladser  Forhandlere  Rejseinspiration  Udstilling/Messer  Vintercamping
 Camping i TV  Campingvogne  Fortelte  Telte/Teltvogne  Udstyr/Tilbehør  Vogne til salg
Opdateret: 31. maj 2016 Online: 588 brugere
Forsiden
Loading
Hovedområder
Arrangementer /træf
Autocampere
Biler
Camping i TV
Campingnyt
Campingpladser i DK
Campingpladser i udl.
Campingvogne
Digital TV
Diverse
Efterlysninger
Fortelte og telte
Gode råd
Konkurrence
Køb og salg (Udstyr)
Mit vogntog
Navigation
Ny campist
Personlige sider
Rejseinspiration
Storebæltsbroen
Udstillinger
Udstyr og Tilbehør
Vintercamping
Debatforum på diverse mærker
Alle områder (liste)
Alle områder (detalj.)
Betingelser
Hjælp:
Oprette ny tråd eller svar på indlæg
Cabby debatforum
Fold alle indlæg sammen

Titel Forfatter Dato

Cabby 570+F3 Mammut-mover og strømf...  Tøtte 7.6.2011 |  21:57  
Jeg er den heldige nye ejer af ovenstående Cabby, men jeg oplever, at Mammut-moveren ikke kan trække vognen op på en kile.
Umiddelbart tænker jeg det er fordi batteriet bliver tappet under kørsel, men displayet viser 13,7 volt, så det bør være strøm nok.

Forhandleren siger: "En Mammut-mover er beregnet til at trække en CV op på en kile"
Det er jeg så ikke overbevist om er rigtigt. :-)

Er der nogle herinde, som kender til dette problem...??

Venlig hilsen

Jesper Tøttrup

Hej Jesper Tillykke med din nye v..   Jacob 7.6.2011 |  22:10
Hej Jesper

Tillykke med din nye vogn.

Min mover kan lige slæbe min cv. op på en kile, men også kun lige. Moveren er en Kronings 4wd og vognen er en Cabby 740 2011 med total på 2400 kg.

Mvh.
Jacob
lowenstein.skysite.dk
Jeg gætter på at begge de nævnte mo..   Flemming Udbjørg 7.6.2011 |  22:42
Jeg gætter på at begge de nævnte movere er kommet på opgaver, der ligger på kanten af, hvad de egentlig kan.

Som det ses af dette skema, så falder vægten som moverne kan flytte dramatisk med den stigning den skal løfte vognen på.

www.campinginfo.nu
Flemming: Ingen tvivl om at min Kro..   Jacob 7.6.2011 |  22:48
Flemming:
Ingen tvivl om at min Kronongs mover er på arbejde måske endda overarbejde. Men Alko Mammut moveren er den mover som Cabby fra 2011 anbefaler og selv sætter på ved fabriksmontering, den burde vel være dimentioneret til at kunne køre op på en kile !!
Mvh.
Jacob
Hej Jesper, Er selv den glade ejer..   Outzen 8.6.2011 |  10:16
Hej Jesper,

Er selv den glade ejer af en Cabby 570+ F3 Gourmet, og har også Alko's Mammut mover monteret.

Jeg har oplevet præcist det samme som dig, det kniber for den at trække vognen op på en kille, så vi har været nødt til at give den en hjælpende hånd. Istedet for at køre op på killen, giver den op og "bipper".

Det er ikke strøm den mgl. for vores 120 Amp. batteri har været fuldt opladet.

Er glad for moveren, men havde nok regnet med at den klarede en kille uden problemer, den skulle vel være en af de kraftigste movere på markedet eller?
Vi har en Cabby 620+ F3 fra 2008. T..   Joan Petersen 8.6.2011 |  10:37
Vi har en Cabby 620+ F3 fra 2008. Total 1700 kg. Vores mover er en Truma SE, og vi kan godt køre vognen op på kiler. Vores batteri er "kun" 70 amp. men vi har ikke haft prbl.

Vi er ganske godt tilfreds med moveren. Hvis den skulle skiftes på et tidspunkt, har vi haft kig på Mammut, da den har mere frihøjde end Truma, og jeg troede faktisk den var ganske god. Men hvis ikke den kan trække vognen op på en kile, dur det da ikke.....

Det er jo ofte nødvendigt med en kile i ujævnt terræn eller hvis man, som vi skulle et sted i Italien, køre op over en kantsten for at komme på parcellen. Det kunne vi ikke uden kile.

Kunne man kontakte Alko og forelægge dem problemet? Eller hvad med Cabby? De skal da gøres opmærksom på, at moveren ikke er ok. Set i lyset af prisen på den, burde den fungere bedre. Kan forhandleren ikke gå videre med sagen?

Venlig hilsen Joan
Jeg kan da tilføje, at jeg har en F..   Skov.dk 8.6.2011 |  10:43
Jeg kan da tilføje, at jeg har en Fendt 560 Diamant - 1800kg med en Truma SE mover og at den også indimellem skal have en hånd for at komme op på en kile...
Citat fra AL-KO salgs annonce: Alt..   Tøtte 8.6.2011 |  15:15
Citat fra AL-KO salgs annonce:

Alt efter underlagets beskaffenhed er der en maksimal
stigningskapacitet på 28%
Max. stigningskapacitet ved en totalvægt på 2,25 t: 13%
Max. stigningskapacitet ved en totalvægt på 1,80 t: 16%
Max. stigningskapacitet ved en totalvægt på 1,20 t: 28%

Kunne tyde på den burde kunne køre op ad en kile.

Tror forhandleren får den ned til justering. :-)
Meeen :-) det er måske kun 8% når d..   Tøtte 8.6.2011 |  15:25
Meeen :-) det er måske kun 8% når det er det ene hjul.. smiler.
Jesper: Såfremt du finder ud af no..   Outzen 8.6.2011 |  16:18
Jesper:

Såfremt du finder ud af noget, må du meget gerne lige poste det i tråden.

Bortset fra det med kilen, er det dog en lækker mover :o)
Det skal jeg nok :-) Og du har ret..   Tøtte 8.6.2011 |  16:37
Det skal jeg nok :-)

Og du har ret en lækker mover, det var faktisk en af grundene til vi faldt for vognen, plus Aircon, plus Cabby kvalitet'en, at der så har været en masse bøvl er noget ganske andet.

Gas systemet var utæt, da vi fik den, heldigt vi har gas alarm på.
Pumpen virkede ikke efter første tur, med mindre den står på hovedet.

Det fikser forhandleren, og nu får han vognen ned til trimning af Mover.
Til den pris skal den kunne trække op på en kile.

/Jesper
Hvordan er det lige man beregner st..   Harni Hess 8.6.2011 |  16:39
Hvordan er det lige man beregner stigningsprocenter? S.v.j.v. tager man den vandrette længde og dividerer den op i den højde kilen har og ganger med 100. Er det rigtigt? Min kile har en højde på 9cm og en vandret længde på 37cm. Det får jeg til en stignings% på 24. Hvis det er rigtigt kan jeg godt forstå man har problemer med at køre op. Håber der nogen der er bedre til % regning end mig. Min kile har ydermere nogle knopper som også skal forceres på vejen op.

Mvh
Harni
Mig bekendt står der ikke skrevet n..   Jacob 8.6.2011 |  20:40
Mig bekendt står der ikke skrevet nogle steder at en mover skal kunne køre op på en kile, hvis den kan er det da godt, men hvis den ikke kan betyder det vel ikke at der er noget i vejen med moveren. Der kan selvfølgelig være en fejl på moveren, men det kan man jo nemt konstatere.
Mvh.
Jacob
Opdatering...:) Campingvognen har ..   Tøtte 3.11.2011 |  12:50
Opdatering...:)

Campingvognen har nu været hos forhandleren, der har anerkendt, der er et problem. Der er sørme mange andre Cabby ejere med Mammut mover, med problemer.
Det lader til at batteriet er for lille.
Nu må vi se hvad ALKO / Cabby kommer frem til, personligt mener jeg, det ikke kun er batteriet.

Vender til bage med opdatering.

//Jesper tøttrup
Et Batteri er ikke for lille så læn..   Kjeld L Kristensen 3.11.2011 |  13:35
Et Batteri er ikke for lille så længe det kan trække motorens maksimale strøm, uden at spændingen ved denne belastning falder under et vist niveau som normalt er 12 V.
Sædvanligvis kan alle anbefalede batterityper og størrelser klare dette, men netop for Moverdrift kan et startbatteri måske være at anbefale, idet disse jo normalt har en startydelse som langt overstiger den strøm som moveren kan trække uden at blive overophedet.

Imidlertid har denne type batterier jo en anden og dårligere kurve ved langsigtet afladning. så måske kan spørgsmålet, hvis det kan tilskrives Batterispænding ved belastning, være et spørgsmål om valg af "pest eller kolera"
Prøv lige at tjekke et sted hvor fo..   B, Jørgensen 3.11.2011 |  16:47
Prøv lige at tjekke et sted hvor forskellige montører hopper over hvor gærdet er lavest, nemlig forsyningsledninger mellem batteri og styreboks, her skulle gerne være nummeret kraftigere kabel, end mellem boks og motorer.
Jeg kan heller ikke forestille mig,..   Outzen 3.11.2011 |  19:52
Jeg kan heller ikke forestille mig, at det er batteriet.

Vi har et 100 amp. batteri monteret.

Ledningsnettet kunne være et bud, men har ikke tjekket det, jeg formoder at det bør være iorden?
Hej Jesper Enduro premium moveren .. Ulrik Stabell 3.11.2011 |  20:01
Hej Jesper

Enduro premium moveren kunne til forveksling godt ligne Mammut moveren og har næsten samme frihøjde.. Og den trækker bare!!
Vores vogn vejer 2000kg og vi har Enduro premium mover på og den trækker vognen op på en kile lige så fint, den kan endda trække vognen op på to kiler lagt oven på hinanden, for ikke at nævne at den kan trække hele vores vogntog hvis man ikke spænder bilen fra(4500kg)
Den kan også trække campingvognen (med besvær) med håndbremsen trukket.. men det siger måske mere om min håndbremse :)
Og så koster Enduro premium godt en 40-50% mindre end Mammut.

Så hvis du kommer ud i en situation hvor du skal have en anden mover på så kan jeg varmt anbefale Enduro premium.

Men kæden er ikke stærkere end det svageste led, så som B. Jørgensen skriver så ville jeg kontrolere at ledninger som forsyner din mover (fra batteri til forsyningsboks og derfra til mover) er korrekt dimensioneret, gerne 6 kvadrat eller over.

Mvh

Forstør Zoom
På min EuroMover (trumatic) Blev de..   Kjeld L Kristensen 4.11.2011 |  11:02
På min EuroMover (trumatic) Blev der med byggesættet leveret 10mm2 kabel med til forbindelsen batteri - styring. og fra styringen til motorerne 6mm2

Forudsætter man derfor at der mellem batteri og styring er 1,5 meter vil spændingsfaldet ved 120 A være ca 0,6 V
Imidlertid har jeg tidligere set at mange movere her er anvendt 6 mm2 og spændingsfaldet kan så teoretisk udregnes til ca 1 volt.

Ved oprulning på kiler er der ingen diskusion om at strømmen når sim max grænse og der kan derfor være god grund til at antage at denne spændingsforskel kan være årsagen til manglende trækkraft , Idet motorerne da yder ca 7% mindre energi

Ovenstående er det rent teoretiske tab i et kabel (frem og tilbage) og vil selvfølgelig svinge med længden heraf. Hertil kommer jo så også evt tab i forbindelse på polsko og stikforbindelserne
Vi har også en cabby 570+ årg 2011 ..   Dorthe & Jørgen Pedersen 13.4.2012 |  16:12
Vi har også en cabby 570+ årg 2011 med fabriksmonteret mammut mover. Vi har oplevet nøjagtigt det samme med mgl. Trækkraft. Dette har vi reklameret over til forhandler og efter megen diskussion kom cabby og udskiftede den højre motor. Dette havde dog ingen større effekt mht til trækkraft. Efter vores mening slår thermo/overbelastningssikring alt for hurtigt fra for at skåne motorerne. Da det tilsyneladende er et generelt problem vil vi helt sikkert tage dette op igen overfor vor forhandler ved 1. Servicetjek her inden sommerferien.
Vi har også store problemer med at vores køleskab kan køle tilstrækkeligt, Dometic RDM 8551. Er der andre herinde der oplever at køleskabet ikke kan "følge" med?
hej dorthe og jørgen. vi har en cab..   yan mikkelsen 14.4.2012 |  9:44
hej dorthe og jørgen. vi har en cabby 650+. der var også problemer med køling når vi var over en udetemperatur på ca 28 g. jeg opdagede at hullet i taget ikke har de mål domitec foreskriver. men cabby har åbentbart fået lov til at lave udskæringen mindrer.da cabby åbentbart kun er lavet til nordisk klima, vi er dog nogle som nyder sydens sol, efter at have snakket med domitec og hd-camping. løste vi problemet ved ad hd-camping skar et større hul i tager, flyttede bagvægen i skabet lidt frem og menterede en thermostat styret blæser bag køleskabet. en anden har fået en skåret hul i siden og monteret en ekstra udluftningsrist. men først du kan du jo prøve at åbne overskabet og skrue bagpladen af når problemet er der "eller før". så ser du om det køler bedrer, og du kan samtidig måle hullet i taget. de mål domitec foreskriver for udskæringen kan du se i deres brugsanvisning. mvh yan mikkelsen
Hej Alle ! Jeres mammut mover skal ..   Michael J 14.4.2012 |  17:40
Hej Alle !
Jeres mammut mover skal kunne køre op af en stigning på 12 grader,(se manual) en alm, kile er 11, kender nogle stykker med omtalte mover, deres kører nu, men først efter at batteriet blev skiftet til et på mindst 100A og ledningerne var alt for tynde. (fra styreboks til batteri)
Brugervejledningen oplyser ved min ..   Fam. Larsen 14.4.2012 |  20:11
Brugervejledningen oplyser ved min 80 Ah batteri:
Max. stigeevne ved 2,25 tons 13%
Max. stigeevne ved 1,80 tons 16%
Max. stigeevne ved 1,20 tons 28%

www.caravan-mover.dk
Hej Yan Vi har også fået serveret d..   Dorthe & Jørgen Pedersen 15.4.2012 |  8:13
Hej Yan
Vi har også fået serveret den historie om at cabby er designet til det nordiske marked. Vi var på vintercamping i år da der var minus 15 grader udendørs og vores køleskab kunne talligevel ikke "følge med" til trods for at vi også har fået skåret større hul i taget. Vi har efterfølgende fået indsat mgl. Plade bag køleskab så luft tvinges op igennem køleribber hvilket heller ikke har givet nogen effekt. Vi er sikre på der er noget galt med køleskab selvom forhandler hævder det modsatte. Mht. Mover har vi allerede fået eftermont 120A batteri. Dette har ikke løst problemet med trækkraft. Til Michael J har dine bekendte fået udskiftet både batteri og ledninger ?
hej dorthe og jørgen. det er lidt æ..   yan mikkelsen 15.4.2012 |  10:02
hej dorthe og jørgen. det er lidt ærgeligt at man skal have disse problemer med en cv i den prisklasse. da kunne cabby gode lære lidt af bilbrancen og få styr på problemer. har i også skiftet hætten på taget. eller skåret lidt af den. det er ikke nok kun at udvide hullet. ellers skal der samme hætte på som kabe og adria bruger fra domitec. den hedder vist L 500 . vi havde engang en 3 år gammel hobby hvor køleaggrigatet var utæt og mistede væske. det kunne vi lugte og pillede køleskabet ud og skiftede selv hele kølemondulet. det vsr alt for dyrt at få det lavet hos cv forhandleren. herefter virkede det uden problemer. tror nu ikke det er det der er galt med jeres køleskab. da i burde kunne lugte en utæthed. men måske kunne det være at der ikke er væske nok på jeres aggrigat. alt skal jo prøves af. ellers må domitec jo tage cv ind i deres hal og finde fejlen. ps lige et dumt spørgsmål men i har vel husket at indstille cabbys styreboks på automatisk der hvor der skal vælges strømforsyning til køleskab. hvis den står på 12v så bruger den også kun 12v selv om der er 220w sat til cv og køleskabet står på 220w. men det ved i sikkert nok. håber i får løst jeres problem. mvh yan mikkelsen
Jeg kan oplyse, at forhandleren har..   Tøtte 16.4.2012 |  10:43
Jeg kan oplyse, at forhandleren har udskiftet batteriet til et 100A, hvilket umiddelbart har hjulpet.
En af mine bekendte har en Cabby magen til fra samme forhandler, han har også fået skiftet batteriet og har selv yderligere forkortet ledningerne med 14 Meter, hvilket har hjulpet helt ekstremt.
Jeg vil dog lige undersøge om ledningerne kan bære det inden jeg gør det samme, vil ikke risikere at ledningerne nu er for kleine og smelter ved maks belastning.

Jesper Tøttrup
Kan tilføje, at vi ingen problemer ..   Tøtte 16.4.2012 |  10:46
Kan tilføje, at vi ingen problemer har med køleskabet overhovedet.
Til gengæld slås forhandleren nu med Cabby om hvem der skal betale for det større batteri til moveren.
Hej Dorthe & Jørgen Pedersen Køles..   Claus E. 16.4.2012 |  14:27
Hej Dorthe & Jørgen Pedersen

Køleskabet i vores Cabby 2010 ville heller ikke køle ordenligt. Dometic måtte give forhandleren et nyt efter deres teknikker flere gange havde set på det over en 14 dags periode.
Efter det nye skab var monteret syntes jeg stadig ikke at det kølede godt nok hvorefter jeg har monteret to kraftige blæsere vores IT afdeling havde i overskud. Jeg har monteret dem i toppen så de suger luften ud bag skabet op mod hullet i taget.
Sidste år i Østrig prøvede jeg at tænde dem da temperaturen steg i køleskabet hvorefter jeg kunne se på det trådløse termometer at det blev koldere igen.

-Claus
Hej, er der nogen af jer der kan fo..   Hans Jørgen Mathiesen 14.1.2013 |  1:21
Hej, er der nogen af jer der kan fortælle hvordan det går med den mammut? Er den kommet til at kører som den skal? Er den i stand til at kører op på en kile og hvad er den rigtige løsning for at få den til det?
Jeg spørger fordi jeg har fået ny CV, en KABE 590 på 1900kg, så den ville jo være fin at have på denne vogn hvis den ellers kan klare de 2 ton som AL-KO siger.

Hilsen
Hans Jørgen
Hej Hans Jørgen. Status er, at Cab..   Tøtte 14.1.2013 |  8:18
Hej Hans Jørgen.

Status er, at Cabby har erkendt der er et problem med moveren og alle Campingvogne med problemer skal gennemgå en Mover stress test, fejler den bliver moveren skiftet på Cabby's/ALKO's regning, hvis ikke er det for egen regning.
Så jeg rykker forhandleren i øjeblikket for løsning.
Den kan pt. ikke køre op på en kile når vi taler græs underlag, det går bedre på asfalt, så jeg overvejer pt. at opfordre campingpladserne til at lægge asfalt, da det nok er nemmere end at få forhandleren til at gennemføre testen.... :-)

/Jesper Tøttrup
Hej Tøtte - Tak for din opdatering,..   Fam. Larsen 14.1.2013 |  13:09
Hej Tøtte - Tak for din opdatering, asfalt.... :-).
www.caravan-mover.dk
Vi har også en Cabby 570+ med Mammu..   Tommy Andersen 14.1.2013 |  17:09
Vi har også en Cabby 570+ med Mammut mower,den skal også ha en hånd engang imellem,den vejer ca 1850 kg ferieklar.Før havde vi en 620+ med Truma se den skulle også ha en hånd ind imellem den ,vægt ca 185o kg . Jeg har ikke prokket mig over det,men det har jeg med andre ting ,og jeg synes ikke rigtig der sker noget,så jeg har valgt at bruge den som den nu er.
I en test med 5 movere, var Mammut ..   B, Jørgensen 14.1.2013 |  19:50
I en test med 5 movere, var Mammut dårligst i øvelserne kilekørsel og træk kapacitet.
Kilde DCU
Det er fudstændig rigtigt Jørgensen..   Tøtte 15.1.2013 |  10:32
Det er fudstændig rigtigt Jørgensen, men den sad på Campingvognen fabriksmonteret. Så må de også sørge for at den lever op til specifikationerne, nemlig 16% stigning vejende 1800 kilo og en 4 cm høj kant. Så jeg kæmper videre.... :-)
Jeg kan se at jeg har "kloget" mig ..   Kjeld L Kristensen 15.1.2013 |  12:33
Jeg kan se at jeg har "kloget" mig den 4/11-2011 med følgende:

Citat
Ved oprulning på kiler er der ingen diskusion om at strømmen når sin max grænse, og der kan derfor være god grund til at antage at denne spændingsforskel kan være årsagen til manglende trækkraft , Idet motorerne da yder ca 7% mindre energi. Citat slut

Det opgivne energitab er forkert! det vil blive 17%, og der er derfor større grund til at forfølge forkerte eller for lange kabler, idet disse kan være årsagen
Reich moveren på vores 1800 kg Hobb..   Henning Nielsen 16.1.2013 |  10:01
Reich moveren på vores 1800 kg Hobby 560 klarer opgaven til ug. Moveren som jeg har flyttet fra en tidligere vogn er efterhånden 7 år, men gør det stadig godt.
Hej Kjeld Kablerne er lige præcis ..   Tøtte 16.1.2013 |  11:26
Hej Kjeld

Kablerne er lige præcis problemet her, de er for det første for lange ca. 6m pr. motor, der ligger oprullet under skiboksen, dernæst er de under dimensioneret. der sidder 4" på men det børe være 10" i følge Cabby selv. Moveren er monteret fra ALKO og må ikke røres af andre. Så det er ikke nemt at være kunde, sikkert heller ikke forhandler.

/Jesper Tøttrup
Hej Tøtte Jeg kender ikke AL-Ko's ..   Kjeld L Kristensen 16.1.2013 |  12:12
Hej Tøtte
Jeg kender ikke AL-Ko's motiver, men udover at motormomentet nedsættes ved for lange og tynde ledninger er det da selvfølgelig en billig softstartsanordning. og momentbegrænser

Hvis Undervognen leveres til Cabby med en sådan movermontering ville jeg få Cabby til at skrive et brev til AL-KO og bede dem give en redegørelse for årsagen til at de monterer moverne med så lange og tynde kabler, Idet dette strider mod al god monteringsskik med nedsat moment til følge.

På min gamle Euro mover (2004) er forsyningen til Kontrolboxen 10mm2 og lederne til hver motor 6 mm2,
Jeg begrænsede selvfølgelig kablernes længde mest muligt. dog lod jeg motorkablene være lige lange af hensyn til lige kørsel. (ens modstand)

PS
Mon AL-Ko leverer undervognen til Cabby således de selv kan placere kontrolboxen hvor de vil, og at Cabby derefter har troet at det var nødvendigt med de lange kabler??? Prøv at grave i dette. Det kunne jo være manglende kendskab hos Cabby
Det kunne man sagtens forestille s..   Tøtte 16.1.2013 |  14:41
Det kunne man sagtens forestille sig.....ihverfald har Cabby erkendt, der er en fejl (ledningerne er for små) og derfor skal moveren stress testes, hvis/når den fejler skifter de hele moveren ellers ikke.
Udfordringen er at få forhandleren til udføre stress testen.

/Jesper
Er der et sted, hvor man kan se at .. Outzen 16.1.2013 |  16:05
Er der et sted, hvor man kan se at Cabby har erkendt fejlen, og hvordan man skal forholde sig?

Min Cabby 570+ 2010 med Mammut mover kan nemlig heller ikke klare en kille el. lign.

Jeg fik på et tidspunkt at vide (af en forhandler) at de havde gode erfaringer med at skifte batteriet (såfremt det var et syre batteri) til et AGM batteri. Der sad et 100 amp. syre batteri, og det skiftede jeg efter at have undersøgt det, ud med et Varta G14 på 95 amp. (start stop batteri).

Det hjalp desværre heller ikke :-(

Forstør Zoom
Hej igen Tøtte Som jeg ser det har ..   Kjeld L Kristensen 16.1.2013 |  16:09
Hej igen Tøtte
Som jeg ser det har Cabby bidt sig fast i at kablet er for tyndt. men set ud fra et termisk synspunkt burde kablet kune klare sig, idet det gennemsnitlige Strømsforbrug vel i lighed med de fleste movere ligger på eller på eller under 30A.

Da startstrømmen, og strømmen ved tung drift og fastkøring (op på kiler) ligger betydeligt højere, (min ligger på 60A pr motor) vil spændingstabet set i lyset af de lange ledninger blive alt for stort,
Lad os derfor få en tilbagemelding. Det er jo tydeligvis et almen problem.
@Outzen Du skal ringe til Charlie n..   Tøtte 17.1.2013 |  11:00
@Outzen
Du skal ringe til Charlie nede hos:
Vestsjællands Campingcenter · Falkevej 9 · 4250 Fuglebjerg · Tlf. 58 11 22 12
Han har flere sager kørende med Cabby, jeg har selv bedt min egen forhandler klare det med Charlie, men sker der ikke noget snart, klarer jeg det selv via ham, for jeg vil have det fikset inden Påske.

@Kjeld
Jeg har slev fået et større batteri på, det har hjulpet lidt, men slet ikke nok. En bekendt af mig med en 570+ har selv kortet ledningerne af ca 6 meter til hver motor med godt resultat. Jeg er bare af den opfattelse at det børe Cabby klare. Til den pris skal det bare virke.

Jeg skal nok holde jer orienteret....

/Jesper Tøttrup
Hej Jesper Ja selvfølgelig skal den..   Kjeld L Kristensen 17.1.2013 |  12:37
Hej Jesper
Ja selvfølgelig skal den leverandør som tilsyneladende har så mange utilfredse kunder også selv redde sig ud af suppedasen.
Jeg forstår imidlertid ikke hvad den såkaldte stresstest skal gå ud på, Vil man afprøve kablerne termiske egenskaber eller blot efterprøve hvad adskillige har påvist, "Moveren er med den anførte installation ikke i stand til at køre op på en kile"

Anvisninger om større batterier eller andre typer er kun signifikante hvis de indbyggede batterier ikke er i stand til at holde spændingen ved start og blokering,
og dette kan sædvanligvis langt mindre batterier også, hvis de ellers er fuldladede og i god kondition.
Hold derfor godt fast. I har en god sag. pøj pøj!
Imorgen torsdag, skal vognen til fo..   Tøtte 30.1.2013 |  11:46
Imorgen torsdag, skal vognen til forhandleren for at få gennemført en test krævet af Cabby, så må vi se, hvad det medfører.

Håber det bedste og frygter det værste.

/Jesper Tøttrup
Det bliver spændende at høre om hva..   Kjeld L Kristensen 30.1.2013 |  13:53
Det bliver spændende at høre om hvad den pågældende test går ud på.? og hvilke forklaringer den afleder.??
Følger spændt denne historie. Har s..   Anders Kloster 30.1.2013 |  19:36
Følger spændt denne historie. Har selv en 2011 Cabby 570+F3 med en fabriksmonteret AL-KO mammut.

Min oplevelse er også at den er forholdsvis hurtig til at melde overbelastet og gerne vil have en (lille) hjælpende hånd mens den kører op på en kile.
Dog klarer moveren uden problemer fortovskant m.m. når den skal ind på plads hjemme i indkørslen, hvor underlaget er løse granit-skærver.

Udfordringen jeg lige har er, at vognen er købt brugt, dog med garanti, men hos en ikke Cabby og AL-KO mover forhandler.

Men er spændt på at høre hvad melding Jesper får forhandler - og hvis du, Jesper, vil have ulejligheden med at prøve at få din forhandler til at fortælle hvad og hvor vi med lignende problemer evt. kan henvende os, så tror jeg vi er flere som bliver glade!?

Held og lykke i morgen.
/Anders
www.cv-ture.dk
Hej Tøtte Jeg har lige haft en vogn..   Benny Nielsen 30.1.2013 |  19:37
Hej Tøtte
Jeg har lige haft en vogn magen til din til test hos forhandleren for anden gang, og den test giver jeg ikke meget for. Man lader moveren trække campingvognen op på en kile inde på værkstedet. og kan den det siger man at den er i orden. Min vogn var næsten tom da den blev testet, så der mangler så ca 150 kg i den, og der er heller ikke græs på værkstedet, der er jo stor forskel på om den skal trække på græs eller beton.
Iflg min forhandler har AL-KO sat de % ned som moveren kan trække campingvognen op af. Så AL-KO har vel dermed erkendt at der er problemer med den.
Før vi fik denne vogn, havde vi en Cabby 620 med fabriksmonteret Truma SE mover, det var noget helt andet. den kunne trække alle steder og der var ikke behov for at hjælpe den, som vi skal med AL-KO'en.
Men jeg tror ikke at du kommer nogen steder med testen for Cabby er ikke meget for at indrømme at det er et generelt problem med dem.
Jeg håber at du får held med det men frygter at du får samme besked som mig.

Benny
Hejsa, tak for svaret. Jeg har fået..   Hans Jørgen Mathiesen 30.1.2013 |  22:05
Hejsa, tak for svaret. Jeg har fået at vide at jeg kan få en mammut til marts da der da kommer en opdateret udgave med stærkere motorer og tykkere kabler.
Hilsen
Hans J
Hvis de lange kabler afkortes, kan ..   Kjeld L Kristensen 31.1.2013 |  11:24
Hvis de lange kabler afkortes, kan movernerne efter min mening temmelig sikkert trække op på kiler.
Spørgsmålet er så: Hvorfor har man anvendt dem så lange, og forholdsvis tynde?

Er det simpel uvidenhed om almindelige grundregler for El fra Cabbys side?

Er det for at beskytte motorerne, idet de ellers vil blive overbelastet, altså et krav fra AL-KO ?

Fakta er jo, at så lange og tynde kabler nedsætter spændingen over motorerne, og dermed strømmen, som jo er på det maximale under start og delvis blokering.

Når strømmen nedsættes; falder motorernes moment også, så hvis kablernes længde derfor skal være så lange, er det for at beskytte alt for svage motorer, mod den last som findes når der køres på kiler, eller når de startes.

De Uheldige må derfor forlange en udtalelse om dette, idet en så primitiv motorbeskyttelse, jo virker stærkt betænkeligt, og kan, udover evt uvidenhed hos Cabby, være en erkendelse af at motorerne er for svagt dimensioneret.
Så kom der afklaring på sagen, Cabb..   Tøtte 25.2.2013 |  7:46
Så kom der afklaring på sagen, Cabby eller måske ALKO, det vides ikke, har givet efter, men den danske Cabby agent har været til møde i Sverige, hvor problemstillingen har været på dagsordenen. Moveren bliver udskiftet i uge 11 uden beregning.
Så lige nu kan jeg ikke få armene ned... :-) Kan dog være de kommer det hvis den nye mover heller ikke virker efter hensigten.
Så nu er der chance for at jeg kan trille Cabby'en op på en kile i påsken på Holbæk FDM campingplads, ved hjælp af moveren.
CV'en fylder iøvrigt 2 år 31-3-13

/Jesper Tøttrup
Tillykke med det positive resultat...   Fam. Larsen 25.2.2013 |  9:19
Tillykke med det positive resultat.
www.caravan-mover.dk
Til lykke" med det foreløbige resul..   Kjeld L Kristensen 25.2.2013 |  10:39
Til lykke" med det foreløbige resultat

"Sløret til mystikken" kan jo nok ikke umiddelbart forventes at blive løftet, selvom det havde været godt, men nogen har jo nok "røde ører" et eller andet sted.
Spændende, glæder mig til at høre d..   Outzen 26.2.2013 |  12:19
Spændende, glæder mig til at høre det endelige resultat.
Når Cabby/ALKO anbefaler Mammut mov..   hans henrik mortensen 26.2.2013 |  15:45
Når Cabby/ALKO anbefaler Mammut mover, så er det måske nærmere fordi det er en god økonomisk aftale, frem for at det er den bedste mover lige netop til en Cabby.

For mig at se, er det kablerne der er for lange og for tynde = alt for stort spændingsfald ved stor belastning, lige som Kjeld L K. beskriver.
Selvfølgelig skal batteriet også være passende.

Det kunne være int. at se nogle målinger af spændingen på motoren ( Volt ) når den bliver belastet max. Gætter på den er pænt under 12 V

Stod jeg i den situation, ville jeg ikke tøve med at skifte kabler, jeg kan så også selv. For den der ikke kan selv, er der Bosch centre og mange andre firmaer der er rigtig dygtige til dette.

Håber jeres problemer bliver løst på en fornuftig måde, så skittet virker.
det var nu også mit næste træk, hvi..   Tøtte 27.2.2013 |  7:42
det var nu også mit næste træk, hvis ikke Cabby ville gøre noget, når det så er sagt, så er det mere principielt, da vi vi netop slog på hvor vigtigt det at moveren virkede godt og stærkt, da vi købte vognen, vi blev garanteret at den var perfekt til det vi skulle bruge den til.
Derfor pointerede jeg faktisk overfor forhandleren 2 mdr efter købet for 2 år siden, at jeg ikke var tilfreds og det har været en sag lige siden.

Men nu er det principielt og jeg kører det helt til enden denne gang, hvis ikke skidtet virker denne gang, bliver det gennem relevante organisationer og tungere skyts, for så er produktet bare ikke godt nok.

Men lad os nu først se hvordan det virker efter udskiftningen.

/Jesper Tøttrup
Idag kom Campingvognen så hjem fra ..   Tøtte 19.3.2013 |  21:17
Idag kom Campingvognen så hjem fra værkstedet, med påmonteret ny mover, venligst sponseret af Cabby. Denne gang med væsentligere kraftigere ledninger. Det bliver spændende at køre vognen op på en kile på Holblk FDM Camping på fredag.

Mere følger.... :-)
Hej Tøtte Tillykke med den nye Mov..   Fam. Larsen 20.3.2013 |  6:11
Hej Tøtte

Tillykke med den nye Mover - Glæder os til at høre resultatet.
www.caravan-mover.dk
Så blev Campingvognen kørt til Holb..   Tøtte 25.3.2013 |  8:33
Så blev Campingvognen kørt til Holbæk i fredags og sat op på pladsen, en lidt skæv plads, det var p....koldt og frost, så stor var spændingen, da vogene skulle bakkes op på en dobbelt kile i højre side, men det virkede perfekt, kørte op og ned et par gange bare for at prøve, ingen problemer, det virkede præcist som jeg forventede den ville ha' gjort for 2 år siden da jeg købte den. Det var en fornøjelse. Nu mangler den sidste test, nemlig hjemme på villa vejen, op på 2 kilerind over kantstenen og ind på plads. Men det tænker jeg ikke er noget problem.

Så jeg er en glad mand, så jer derude med samme problem, bare gå til den, være vedholdende grænsende til det stædige. Så skal det nok lykkes.

God Påske til jer alle.

/Jezsper Tøttrup
godt at høre. De har åbentbart erk..   hans henrik mortensen 25.3.2013 |  8:48
godt at høre.

De har åbentbart erkendt at de har sparet lidt for meget på deres ledninger :)
Der er sikker en billig brugt mover til salg, hos én eller anden forhandler :)

God ( kold ) påske.
PS. det bliver ikke svært at holde snapsen tempereret....
Til Lykke Tøtte Med denne udgang bu..   Kjeld L Kristensen 25.3.2013 |  9:45
Til Lykke Tøtte
Med denne udgang burde denne tråd så stoppe,
Men der er jo så et Lager og også en del brugere som står tilbage med "Aben"

Jeg er helt sikker på at korter disse deres ledninger op klarer moveren sig også med det relativt lille spændingsfald der da er,
Imidlertid kan et sådan råd være farlig, så længe ingen har fortalt om årsagen til dels de tynde ledninger, men særligt de meget lange ledninger, Hvorfor har man ikke kortet op?
Er det for at beskytte for svage motorer som vil brænde af hvis de får en større strøm ?
Eller helt almindelig Ukendskab.
Påtænker andre sig derfor på at ændre i den forslåede retning, mener jeg man skal tage sin leverandør i ed inden.
Kære campingvenner ! Nu har jeg sid..   kurt Nielsen 6.4.2013 |  23:20
Kære campingvenner !
Nu har jeg siddet og læst hele tråden og er mildt sagt helt ude af den, grunden !!!!
Vi har købt en Cabby 05 ,58 L 1700kg. med sådan en Alko muver som der nævnes her skal monteres når vi overtager vognen. jeg skal ud at skrive slutsedlen under på mand. Så er det spørgsmålet skal jeg eller ikke ?

På vognen sad der en gl. ps mover rusten af ukendt alder og den ville vi ikke have,
Hvis nu der er nogle af jer der læser mit indlæg så kom med nogle trøstende ord. Har handlet i haderslev.
Med hilsen og tak og god campingsommer
Jette og Kurt
Hej Kurt, endnu engang tillykke med..   Bo Dueholm Andersen 7.4.2013 |  7:34
Hej Kurt, endnu engang tillykke med vognen.
Hvorfor beder du ikke om at der bliver sat en PS-mover på vognen. Den er lige blevet nr. 1 i en test af 15 movere i Holland.
www.dcu.dk
Jeg har selv en PS-mover og har indtil videre været tilfreds med den.

Med venlig hilsen

Bo
Som du kan se via link http://carav..   FCL 7.4.2013 |  7:55
Som du kan se via link caravan-mover.dk, er Truma mover og Enduro mover den mover de fleste vælger. Hvis du ikke har skrevet under på slutsedlen, har du mulighed for at ændre dit valg af mover. Du bør også have fokus på hvor lang garanti der gives på din mover.
Hej Kurt Som jeg opfatter det, har..   Kjeld L Kristensen 7.4.2013 |  10:07
Hej Kurt
Som jeg opfatter det, har du jo aftalt at der skal monteres en AL-ko mover, men slutsedlen er ikke underskrevet endnu.

Med baggrund i det forløbne, kan man selvfølgelig godt komme i tvivl om man skal tage imod tilbuddet om en AL-KO mover.
Du må derfor tage en snak med din forhandler om de problemer du er blevet opmærksom på. Hvordan han vil løse opgaven og om den model han vil levere, samt hvad du forventer dig
Bestemmer du dig herefter er det nok vigtigt at få dette noteret på slutsedlen.
Kjeld vil lukke sagen og det vil Ca..   Bruger slettet 7.4.2013 |  12:21
Kjeld vil lukke sagen og det vil Cabby og forhandleren selvfølgelig også.

Men . der er da et spørgsmål tilbage, nemlig om moveren, den nye mover, er en ny kraftigere type, eller mage til den der ikke kunne klare det med det gamle kabelsæt.

Hvad var årsagen? For det kan da helt konkret være rart for folk at vide om man kan hjælpe en "svag" mover ved at korte af og gå op i kvadrart, alt selvfølgelig forudsat at batteriet kan levere det der skal til, eller om der virkelig er noget i det du Kjeld er inde på oppe i tråden, at tynde kabler er brugt for at beskytte moveren?

Rimeligt nok at man skifter moveren også, dermed bliver årsagen hvis det "bare" og flovt var kablingen, sløret. Og på den anden side er tavlen nu vasket ren og vi oplever en nu tilfreds kunde.

Vi huske vel alle noget med noget køl der ikke virkede. Er det her en parallel? Ja det kan/bør hvis det er generelt, betyde noget for gensalgsprisen. Cabby er ellers et af ønskemærkerne her.

Er det samme mover, og er mangelfuld kabling kun et tilfælde, fordi man den dag hvor kvalitetskontollen havde fri, løb tør for den "rigtige" kvalitet og længde?

Tøtte kan du oplyse hvad den gamle mover hed, model nr - og så se hvad den nye hedder?

mvh
Nu tirrer du mig sågu Sten Jeg øns..   Kjeld L Kristensen 7.4.2013 |  14:36
Nu tirrer du mig sågu Sten
Jeg ønsker ikke at lukke noget, men jeg er af den overbevisning at det er monteringsudførelsen af movere, der er det vigtigste.
Produktet er jo som sådan et lavteknologiprodukt

4 mm2 kabel pr motor er nok i underkanten, og vil selvfølgelig give større tab end 6 eller 10mm2 men der var jo anvendt kabler på 6 meter og det er vel her den største fejl var.
Nogle campister kortede disse op med et godt resultat. Hvorfor har Cabby (og AL-KO) så leveret dem med så lange kabler ? Dette er mystikken.

Var det "uvidenhed" eller dårlig produktionsstyring hos Cabby?
En aftale med AL-Ko så man ret frit kunne montere batt. og box hvor man ville? Eller en form for strømbegrænsning til motorerne? Er det i virkeligheden disse som er for svage til at kunne tåle hele "mosten" at man har lagt denne noget mærkelig strømbegrænser ind?

Hvem Ved?
Hej Campister ! Tak til alle som vi..   kurt Nielsen 7.4.2013 |  15:06
Hej Campister !
Tak til alle som ville bruge tid på dette mover snak. Jeg får naturligvis indført i kontrakten hvad den mover skal kunne med kilen m.m. Jeg er forud lovet 2 års garanti med den nye mover og et 1/2 år på resten, så der skulle være god tid til at få det afprøvet.
Rigtig god sommer
Jette og Kurt
Her kommer så sidste opdatering fra..   Tøtte 8.4.2013 |  11:13
Her kommer så sidste opdatering fra min side.

Vi vaskede Campingvognen igår i indkørslen, så den er klar til pinse... :-)
Kører vognen på moveren ud på vejen, 20 meter hen...ja ja det tager jo sin tid, forlæns op via 2 orange kiler over fortovskanten og forlæns ind på plads, hvor den hægtes og låses fast til en trækkrog monteret på en stolpe.

Det gik uden problemer af nogensom helst art, og det har den aldrig kunnet før uden hjælp og overbelastning osv.

Så jeg er tilfreds, den kan nu det den skal og det jeg købte den for.
Den nåede da også lige at fylde 2 år. i påsken.

Tak til forhandeleren (HBCC) for fin hjælp og service.

/Jesper Tøttrup
Hej Jesper Først en kompliment for..   René 20.6.2013 |  9:16
Hej Jesper

Først en kompliment for din vedholdenhed, og at du deler dine erfaringer med os andre der kan stå i en lignende situation.

Sagen er at jeg har købt en ny Fendt Tendenza 465 SFB, hvor der er problemer med at montere en mover der kan være der for trappetrin, vangesamlinger og støddæmpere. Én af de få movere der kan placeres, er netop AL-KO Mammut.

Det mit spørgsmål går på, er om du har fået at vide om de kraftigere strømkabler er leveret med den nye mover, eller om de er udskiftet med nogle kraftigere fra HBCC. Det vil også være perfekt hvis du kan fortælle hvilket kvadrat de har.

Tak på forhånd
/René
Hej campister. så er jeg her igen d..   kurt Nielsen 20.10.2013 |  22:39
Hej campister. så er jeg her igen det er os med en cabby årg 5 L58. som fik en sprit ny alko mammut mover monteret ved levering. Nu er der gået næsten et 1/2 år siden vi fik vognen og der har kun været problemer, Alko kan ikke trække, nyt batteri af forhandler dog måtte jeg betale 500, kr. imellem. har klaget et utal af gange. så for 16 dage siden blev motorene taget af og sendt til ? hvorhen vides ikke muligvis til Tyskland. Leverandøren vil ikke bytte uden der skal betales penge.
Vi savner vores C/V har måttet undlade turen til Ribeauville og nu er u 42 med børnene også gået i fløjten. hvad kan jeg gøre, smide den væk og købe en ny anden model ? Da vi skulle kontrollere motorene var den ene fra årg. 10 og den anden 12 , det er altidig den med motor 10 som ikke kan trække. Forhandleren er rimelig flink men det løser ikke vores problem.
Jeg vi råde alle til at holde sig langt væk fra Alko mammut muver det er ikke arbejdet værd at blive ved at klage.
Med hilsen Kurt som er træt af Muver snak.
Næsten 6 måneder siden du købte? - ..   Flemming Udbjørg 20.10.2013 |  23:14
Næsten 6 måneder siden du købte? - så er det NU, at du skriftligt forlanger at få tingene repareret straks!!

Beskriv præcis, hvad der er problemet/problemerne - og forlang en løsning nu, eller en handel der går tilbage. Ska ske inden de 6 måneder er gået.

Medlem af FDM? - så send sagen til juridisk afdelinge og bed dem om hjælp, når du har sendt din klage inden de 6 måneder!

Fik du skrevet 2 års GARANTI ind i kontrakten ??? - så skal du bare have den skiftet, også selv om 6 mdr.overskrides.

/Flemming U

/Flemming U
Jeg er uenig i at forhandleren er r..   Bruger slettet 20.10.2013 |  23:46
Jeg er uenig i at forhandleren er rimelig flink.

Det er dig uvedkommende om forhandleren får refunderet sine udgifter hos leverandøren. Så længe moveren er under 2 år gammel er der 2 års reklamationsret med mindre han kan bevise at du har brugt moveren til noget der vil ødelægge den - det kan han næppe.

Forhandleren skal bare se at få ordnet den mover!

Hvis forhandleren oven i købet har givet dig garanti på moveren, så er der slet ikke noget at diskutere. Det betyder nemlig at du er bedre stillet end købeloven og så skal han bare ordne dit problem.

Gør som FU skriver!
Mammut ALKO problemer! Mange tak ti..   kurt Nielsen 21.10.2013 |  22:04
Mammut ALKO problemer!
Mange tak til jer, jeg vil i morgen få fremstillet brevet med alle de nødvendige date. Jeg har noteret alt ned så det er ikke noget problem.
Det er ærgeligt mand skal så langt ud inden en mulig løsning.
M.V.H.
Kurt nielsen
Jeg har netop købt en ny CV og besl..   Kim 24.10.2013 |  22:03
Jeg har netop købt en ny CV og besluttede at den skulle have mover. Jeg har undersøgt og læst en del på nettet omkring forskellige movere, og kom til den konklusion at en ALKO Mammut for overmontage, som passer direkte på ALKO chassis med M indpræget (på min CV), var den bedste løsning, idet frihøjden herved bevares, men jeg er/var selvfølgelig meget skeptisk for ALKO moveren pga. de problemer mange har haft med den. Da jeg selv vil montere den, købte jeg den på nettet hos www.caravanmovershop.nl i Holland, da de reklamerer for at det er den nyeste version 3 mover de sælger. Inden bestillingen forlagde jeg dem de problemer mange har og her er deres kommentarer:

Only the first version was not so good. Too small cables for the energy. Solution was shorten the cables. And replace the remote control.

The 2nd version had sometimes (rare) problems with connecting to the mover (rc problems). The 3td version has solved that problem too.

The other problems were extreme rare (the internet is not a good place to see how many prblems are the really) and are already solved in the 2nd version.

Dette bekræftes også af på ALKO's hjemmeside som nu reklamerer med en ny version fra 2013 som er forbedret bl.a. med større trækkraft. Motordelen skal have ALKO nummer 1225468 for at være den nyeste version - den tidligere version har nummer 1224852. Moveren (nyeste V3) er ankommet fra Holland og jeg skal i gang i weekenden med montagen.

/Kim
Hej Kim moveren bliver du sikkert g..   kurt Nielsen 25.10.2013 |  21:21
Hej Kim moveren bliver du sikkert glad for min ligger i Tyskland og vi venter på svar. Men jeg ville aldrig sætte penge i hvor der er så dårlig service hvis det skulle gå galt. det er jo ret dårligt nu har vi ventet ca. 1/2 år og svaret er ikke kommet endnu.
Håber det bedste for dig.
Kan du hilse julle
kurt
Som ovenfor anført - det er ikke di..   Bruger slettet 25.10.2013 |  21:52
Som ovenfor anført - det er ikke dit problem at forhandleren ikke får dækket sine udgifter af sin leverandør.

Ring evt. til forbrugerstyrelsen. De er til at snakke med :)
Hej Campister. Så kom endelig dagen..   kurt Nielsen 7.11.2013 |  0:00
Hej Campister.
Så kom endelig dagen hvor vi fik vores dejlige Cabby campingvogn retur efter godt 4 ugers venten hos forhandleren.
Med 2 nye motore påmonteret, korte kabler i mindst 6 kvadrat måske mere.
Det første jeg gik efter var om det nu var de rigtige nr. der var sat på, dem som Kim har beskrevet om det burde være. Så blev den afprøvet på kantstenen hvor den aldrig før kunne køre op men det gik som en leg, også uden at forlade batteriet.
De nye nr. 1225468 årg. 13.
Nu glæder vi os til at komme afsted.
God vintercamping Jette og Kurt

NB.: jeg er blevet meget klogere efter det mareridt på nu 1/2 år som er gået med en masse vrøvl.
Hej Kim. Hvordan gik det med din AL..   Dennis Nymann 31.7.2014 |  12:10
Hej Kim. Hvordan gik det med din ALCO Mammut mover du købte sidste år i Holland?
Det kunne være interessant at høre om du blev tilfreds med din investering!
mvh. Dennis
Jeg kan tilføje, at jeg også har de..   Outzen 31.7.2014 |  15:05
Jeg kan tilføje, at jeg også har den nye udgave af Alko Mammut moveren monteret.

Såvidt jeg er orienteret, kan den kendes på serienr. på motordelene, samt at den nu har en sort fjernbetjening.

Denne mover er jeg meget glad for, kører fint op på en kile m.m., samt har en lækker fjernbetjening med et joystik til styringen.

Den er monteret på en Cabby 570+ 1700 kg.
Til alle jer med Mammut Mover! Er..   Dennis Nymann 4.8.2014 |  10:41
Til alle jer med Mammut Mover!
Er i tilfredse med moveren i dag, efter diverse rettelser med elfremføringen??
Jeg står for at købe nye mover til min nye LMC med 2 aksler!
Tak til dig Outzen, for din kommentar.

Jeg høre gerne fra jer, som har den nye model i dag!
Mvh. Dennis
Jeg har en campingvogn med en total..   Benny Nielsen 4.8.2014 |  12:17
Jeg har en campingvogn med en totalvægt på 1800 kg, den er nu efter en ombytning monteret med den nye model Mammut Mover fra AL-KO. Den nye model er betydelig bedre end den gamle model, men da min forrige campingvogn, der også havde en totalvægt på 1800 kg var monteret med en Truma SE-R mover, er jeg ikke i tvivl om, at stod jeg i dag og skulle købe en ny mover, så blev det en Truma, da det efter min mening er en væsenlig bedre mover en AL-KO.

Mvh. Benny
Hej Dennis Jeg har så den modsatte..   Claus E. 4.8.2014 |  12:37
Hej Dennis

Jeg har så den modsatte oplevelse end Benny. Min gamle vogn på T1800 kg havde en Truma SE-R og den kunne næsten ikke komme op ad en kile og da slet ikke hvis det var vådt. Nu har jeg så en AL-KO på T1900 kg vogn og her er der ingen problemer med at kommer op ad kilen.
Min Truma gik i stykker efter 3 år i begge sider. Jeg var meget i tvivl om hvad jeg skulle vælge især med den nye Truma XT og alt det man havde hørt om Mamutten men da forhandleren ikke var service partner gjorde det udfaldt.
Så jeg vil vælge AL-KO igen næste gang som det ser ud idag:-)

-Claus
Hej alle vi har en Cabby 620 total ..   Flemming 13.9.2014 |  17:01
Hej alle
vi har en Cabby 620 total 1800 kg havde store problemer med mammut mover,
den har vi så efter reklamation til cabby fået skiftet.
DEN VIRKER SUPER 100%
God service fra cabby og Hinshøj Caravan

vh. Flemming
Har de produceret en "ny model" som..   K.Møller 15.9.2014 |  7:16
Har de produceret en "ny model" som er ok?, eller er det den gamle model som er blevet ændret, hvad er evt. blevet ændret?.

Hvilken batteri samt størrelse batteri anvender I til Jeres mammut mover?

Hvordan er deres garanti, er det 2 år eller mere?
motor er stærkere ,ledninger har få..   Flemming 15.9.2014 |  18:08
motor er stærkere ,ledninger har fået større kvadrat er virkeligt meget positivt overrasket .:):)
Tak Flemming Hvor stort batteri ha..   K.Møller 15.9.2014 |  18:18
Tak Flemming

Hvor stort batteri har de oplyst du skal anvende samt hvilken type batteri?

Kan se på internettet de yder 2 års garanti.
vi har monteret 75 ah men større ka..   Flemming 15.9.2014 |  20:02
vi har monteret 75 ah men større kan også bruges

Deltag i debatten

Du skal være logget ind for skrive eller redigere i vores debatforum

E-mail  
Password  
Husk mig  

Er du en ny bruger af vores debatforum, kan du oprette en profil her

Har du glemt dit password?

Fortvivl ikke. Udfyld din e-mail adresse herunder, og vi sender dig straks et nyt.

  E-mail  

Om campingferie.dk | info@campingferie.dk | Bank: 5301-0432915 | CVR.nr. 34486379 | 1996-2016 © Neslein Media ApS